Faktaboks
- Kommune
- Gribskov Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 252816
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010102-80
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Toredsgård
Oversigt, set fra sydvest
Oversigt, set fra syd
Oversigt, set fra syd
Original fredningstekst
Høj, ca 0,5 x 10 m. Midt i højen en øst-vest orienteret helle- kiste sat af 6 sten i hver langside og 1 sten for hver kort- side. Kistens indvendige længde er ca. 2,65 m., dens indven- dige bredde ca. 0,6 m. 2 dæksten synlige. Kisten udgravet i 1910 af insp. Thomas Thomsen, Nationalmuseet.
Undersøgelseshistorie
- 1910
- Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1910
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa dette Matr. fundet Hellekiste, undersøgt 1910.
- 1960
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1960
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, ca, 0,5 x 10 m. Midt i højen en øst-vest orienteret hellekiste sat af 6 sten i hver langside og 1 sten for hver kortside. Kistens indvendige længde er ca. 2,65 m, dens indvendige bredde ca. 0,6 m. 2 dæksten synlige. Kisten udgravet i 1910 af insp. Thomas Thomsen, Nationalmuseet. @J. 1228/60 om fredningen. [Ved udgravningen 1910 anset for naturlig højning].
- 1960
- Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institution
- 1990
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHellekiste i høj. Mål: o,5 m høj, 9 m lang, 9 m bred. Højen er meget lav - største højde o,5 m - og har ingen klar afgrænsning mod S og V. Kisten ligger i ø-v retning og er 2,65 m lang og ca. 1,2 m bred i V og ca. 0,8 m bred i Ø. En kantstillet flad sten markerer dens Ø-ende og i den vestlige kortside kan anes en sten. Nær den vestlige ende ses en sten, der må høre til kistens nordlige langside. Iøvrigt ses kun kistens dæksten: 4 op til meterstore (den største i V) på række. Kisten ligger i en sænkning, der er lidt større end kisten, og sænkningen er kantet af 0,1-0,25 m store sten, delvist i dobbelte eller i 3-dobbelte rækker (sekundært arrangement?). 5,5 m S for kisten og knap 2 m fra højfod er opstillet en lille pryddysse af 3 bæresten og en overligger. 28 m SV for den vestligste dæksten står en lille rejst sten, som er 0,7 m høj og trekantet med spids top. 0,4 x 0,5 x0,6 m bred ved basis (vel ikke "ægte" bautasten ?). På ubebygget sommerhusgrund. Bevoksning: 1990: Mos, Græs og Løvkrat
- 1999
- Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
