Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
252811
Sted- og lokalitetsnummer
010102-21
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Digeshøj", 15 x 2,50 m. Stærkt ødelagt, med kun en midterknold tilbage. I senere tid forsynet med stensætninger. Græsbevokset og stenklædt.

Undersøgelseshistorie

1828
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1828
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1828
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLige N.v. for Skolehuset ligger Levningen af en stor Høi, "Digeshøi", heri er fundet et mærkeligt Leerkar og en Bronze= Landsespids ]i "et Gravkammer[ sammen med brændte Been i Aaret 1828. Sagerne indsendtes til Museet f.d.n.O. (MDCCCVII- MDCCCVIII). Ifølge en Beretning i det til Museet f.d.n.Oldsager hørende antiquarisk-topografiske Archiv har der i Digeshøi været en Gangbygning. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Digeshøj". Kan frigives. Ligger paa Smidstrup Skoleplads. Førstelærer Aage V. Jørgensen. Nuværende Diameter 15 m, oprindelig ca 30 m Nuværende Højde 2 1/2 m, opr. bet. højere. Stærkt ødelagt Høj, hvoraf kun en Midterknold er tilbage. En senere Tid har forsynet dette Højvrag rundt om med Stensætninger. Mod Øst fører en Stentrappe op ad Højen i en smal Sænkning, der muligvis angiver Stedet for den nedenfor omtalte Gangbygnings Gang. Højen græsbevoxet og stenklædt. Grunden hvorpaa Højen ligger er Legeplads for Smidstrup Skole.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorCentraldelen 12 m i tværmål og helt flad top, omgivet af et 1 m højt opstablet stengærde, fra hvis fod de afgravede højsider skråner ned mod det omgivende terræn uden markeret højfod, hvorfor "ydre" dimentioner ikke målbare. Blå korts 15 x 2,5 m er dog hhv. under- og overvurderet. Den let udadskrånende terrasse ved stengærdets fod bevokset med en del gamle løvtræer med underskov af lave løvbuske og bunddække af græs og urter. Topfladen græsklædt. Beliggende i "have"-hjørne med græsgang i N og ager i V. Uden for skelhegnet (løvtræer) mellem haven og ageren i V er opstillet en udtjent skurvogn. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig i sig selv, men efter sanering for skæmmende bevoksning og lettere restaurering af stengærdet en rimelig god Julianehøj-kopi. Ikke offentlig tilgængelig. Ikke synlig fra offentlig vej. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links