Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33251
Sted- og lokalitetsnummer
030310-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse med 2 parallele kamre i høj, 0,65 x 8 m. Af rand- stenene nu kun 1 tilbage. Det sydvestlige kammer: 3 bæresten, afvæltet dæksten. I forlængelse af SV. Langside og ca. 0,3 m SØ herfor står en større sten, antagelig gangsten. Det nord- østlige kammer: 3 bæresten, i tærskelsten, 2 gangsten, ingen dæksten. Græsbevokset med lidt buske.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 12 M. bred, Jordhøjningen 2/3 M. høj, kratbevoxet. Af Randsten forefindes 4 staaende, 12 faldne og delvis forslæbte, de ere indtil 1.80 lange, de staaende rage indtil 0.90 op over Jorden. Indenfor Randstenene to omtrent parallele Kamre, Retning NV-SØ med Indgang mod SØ. Det sydvestlige Kammer dannet af 3 Bærestene, indvendig Længde 1.55, Bredde 0.30, Fylden naar til Bærestenenes Overkant, Bærestenenes Højde over den Omgivende Fyld 0.65. Tærskelsten ses ikke. Af den sydvestlige Bæresten er et større Stykke afsprængt. Af Gangstenene forefindes den sydvestlige, 0.80 lang. Overliggeren er afvæltet saaledes, at den hviler paa Kamrets nordvestre Hjørne og paa Jorden. Den er forneden flad, foroven afrundet, 2.40 lang, 1.40 bred,0.75 tyk, mindre Stykker ere afsprængte. - Det nordøstlige Kammer 0.45 fra det sydvestlige. Overliggeren er forlængst bortført. Tilbage staa: Kamrets 3 Bærestene, der rage 1 M. op over den omgivende Fyld, Tærskelstenen og to Gangstene. Længde fra Gangens sydøstlige Ende til Kamrets Endevæg 2.80, Kamrets indvendige Længde 1.50, Bredde 0.85, Dybde fra Fylden til Bærestenenes øvre Rand 0.65, Gangens Bredde 0.85. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med 2 parallelle Kamre i Høj 0.65 x 8 m. Af Randstenene nu kun 1 tilbage. Det sydvestlige Kammer: 3 Bæresten, afvæltet Dæksten. I Forlængelse af SV. Langside og ca. 0.3 m SØ herfor staar en større Sten, antagelig Gangsten. Det nordøstlige Kammer: 3 Bæresten, 1 Tærskelsten, 2 Gangsten, ingen Dæksten. - Græsbevokset med lidt Buske.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, mål ca 0,7x8x8 m. Høj, omtrent 4-kantet afpløjet, meget tæt tilgroet af hyld, vildrose, brændenælder og krat. 2 kamre. Det NØ'lige har en aflang form med 1 (udvæltet) bæresten mod NØ, 1 kort mod NV, 1 lang mod SV, 1 tærskelsten mod SØ, hvor der også er 2 gangsten - ingen dæksten, indre mål ca 1,7x0,8 m. Det SV'lige kammer er helt tilgroet, ser intakt ud, dækstenen ses afvæltet mod SV. Sten rager ca 1 m op over højen. 1 sten (ca 0,3 m fra NØ bæresten til NØ kammer) kan være en randsten. Kunne ved pleje blive **. Den ligger ret lavt, ned mod mose mod NØ, ca 300 m til offentlig vej. Telegrafpæle langs skeldige mod S. . ** Seværdighedsforklaring ** Dysse med 2 kamre (nu tilgroet) i et ret åbent landskab mod N. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links