oversigt, set fra vest
.
stenkiste, set fra øst
.
jordarbejde SV for høj, set fra ØSØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302534
Sted- og lokalitetsnummer
010202-91
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Kulturlag, Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 3951 f.Kr.)

Original fredningstekst

Udgravet hellekiste med 12 + 3 sidesten, ingen dæksten. Frit- liggende i udyrket ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå det lave terrain vest for gården nær østsiden af Hammerbakken ligger to lave flade knolde [sb.91-92] v-ø for hinanden. Den østligste [sb.91] der er omtr. 29' i diam. ses omgiven med mindre tætstillede stene...
1940
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenkiste med skeletdele, 1 lerkar og 2 skiferhængesmykker fundet i en lav høj.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet Hellekiste med 12 + 3 Sidesten, ingen Dæksten. Fritliggende i udyrket Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKisten Ø-V-orienteret, detaljerede mål ikke taget (de ovenstående er ydre mål, anslåede). N-siden af 6 bæresten intakt. Af S-sidens oprindeligt 5 mangler nu nr. 2 fra Ø. Østlige gavlsten ligger nu ca. 1 m Ø for oprindelige plads, mens vestlige gavlsten er på plads. Mellem denne og N-siden er indkilet en udfyldningssten. Ialt altså i dag altså 12 sten på plads, 1 omlejret, og der mangler 1. Hvordan dette harmonerer med blå korts 12+3 sidesten er uvist. Hvis da ikke Becker har opfattet Ø.gavlen som liggende ved sin oprindelige plads og mellemrummet mellem denne og kisten som standplads for 2 fjernede sidesten. Har han yderligere erkendt kilestenen som en sådan og ikke medtalt den blandt "sidestenene" kan hans beskrivelse opfattes som "12 (tilstedeværende) + (mellemrum efter) 3 (fjernede) sidesten". En sådan fortolkning af blå korts beskrivelse passer med situationen i dag, hvis man opfatter Ø-gavlen som liggende på oprindelig plads. Det gør jeg som nævnt ikke. Det er derfor et spørgsmål om kisten har gennemgået nogen forandring siden 1942. Beliggende på græsklædt areal i (tilsynelidende) braklagt frugtplantage. Grusgraven fra målebordsbladet er fortsat mod NV, men er forlængst ophørt. Skrænten mod den gamle grusgrav står nu ganske få m fra kistens V-gavl, men er forlængst tilgroet. På bunden af graven her er nu oplags- og parkeringsplads mellem en vist ikke i brug værende lagerbygning el. lign. NV for kisten og et i skrænten indbygget 2-etages atelier el. lign. (jvf. ejerforhold 1942) V for kisten. Der er altså særdeles grove overtrædelser af § 53, men vel opstået så tidligt, at de ikke stred mod 1937-lovens § 2. Mål: 3x1,5 m, ingen højdemål. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig, men for specielt interesserede et instruktivt eksempel på en hellekiste. Ikke offentligt tilgængelig - og ganske svær at finde. Parkeringsmulighed på offentlig vej i S.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links