Faktaboks
- Kommune
- Kalundborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 322074
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030110-136
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Vesterskoven
oversigt, set fra vest
oversigt, set fra SØ
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Høj, 1 x 12 m. I toppen et tilgroet hul og i SV en nedgravning.-
Undersøgelseshistorie
- 1881
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den sidstnævnte Skov [Vesterskoven] findes 2 Dysser [sb.136- 137]. 1) de to lange Sidestene af et Gravkammer i Retn. V-Ø Jordhøjning om.. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 1 x 12 m. Nybeplantet i Egeplantning. Stort tilgroet Hul i Top.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMindre høj med tilgroet sænkning i toppen og skakt mod SV. Ikke fredningsværdig høj, der evt. bør tinglyses. Foto 30.04.1985. MB. Højen fra NØ. ** Seværdighedsforklaring ** Kun adgang til fods. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1986
- Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningHøj, 1 x 12 m. I toppen et tilgroet hul og i SV en nedgravning.
- 1986
- Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1986
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
