Gravhøj. Højen er 3,2 m høj, 31 m Ø-V og 29 m N-S. I toppen er der en op til 0,5-1 m dyb nedgravning (dybest i øst), der er 2-6 m bred N-S og 7 m lang NV-SØ. På højens vestside er der en 3 x 3 m stor og 0,5 m dyb afgravning i forlængelse af den føromtalte nedgravning. Fra nedgravningen i toppen løber der en 1,5 m bred og 1 m dyb rende mod NØ. 2 m vest for renden og 3 m fra den nordøstlige højfod står der en 80 cm høj og 50 cm bred sten. Højen har stejle, afgravede sider mod Ø, S og N, medens V-siden er mere udfladet. Der løber et 60 cm højt skeldige hen over højtoppen (N-S), der dog er fjernet ved nedgravningen i toppen.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
