Sønderskov er en ca. 405 ha stor statsskov, som ligger op mod østsiden af Sønderborg. Siden 1100-tallet var skoven knyttet til Sønderborg Slot og hørte indtil 1559 under den danske krone. Herefter blev den overdraget som livgeding til Christian 3.s enke, Dorothea, og efterfølgende overtaget af hendes søn hertug Hans den Yngre. Siden kom skoven på den augustenborgske hertugslægts hænder, hvor den blev indtil 1852, da hertug Christian August i kølvandet på Treårskrigen måtte overdrage sine godser, herunder Sønderskov, til den danske stat. Som resten af Sønderjylland var skoven 1864‑1920 under tysk herredømme, men har siden Genforeningen været statsskov.
I dag er Sønderskov en alsidig løvskov med en stor andel af bøg samt flere egebevoksninger. Hist og her brydes skovdækket af åbne moser og småsøer som Fredsmade og Staals Mose. Skovbunden dækkes om foråret af hvide og gule anemoner, som senere får selskab af bl.a. skovhullæbe, rederod, tyndakset gøgeurt og tandrod. I Fredsmade vokser desuden sjældenheder som strandloppeurt og kærsvinemælk.
Løvfrøen yngler talrigt ved Fredsmade, i Staals Mose og i engene ved skovridergården Egetofte. Derudover er moserne levested for den forholdsvis sjældne grøn kobbervandnymfe, der i 2005 blev fundet ved Gubberhøje i Sønderskov som det første sted i Danmark.
Der er iagttaget ca. 225 forskellige fuglearter i skoven. Særlig fuglerig er Fredsmade, der tjener som yngle- og rasteplads for en række forskellige vandfugle. Ellers omfatter skovens ynglefugle bl.a. natugle og stor skallesluger samt, måske, den lille lærkefalk, som dog ikke har ynglet med sikkerhed siden 2004. Sammen med Lambjerg Indtægt er Sønderskov udpeget som habitatområde.
