Skåltegn, mv., Glavendrup-stenen

Fortidsminde set fra vest

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Skibssætning med flinthøj i bagrundsen, set fra øst

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Nordside Glavendrupstenen

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune: Nordfyns Kommune
Fredningsstatus: Fredet før 1937
Fredningsnummer: 341511
Sted- og lokalitetsnummer: 080507-11
Anlæg: Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Runesten, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.)

Glavendrup-monumentet med skibssætning og runesten er et af vikingetidens mest storslåede gravmonumenter. Ved skibets vestlige stævn står den mægtige runesten med Danmarks længste runeindskrift. Her fortælles bl.a., at stenen er rejst over en "gode" og "thegn" (dvs. præst og høvding) ved navn Alle. Den ca. 45 m lange skibssætning udgår i øst fra en bronzealdergravhøj. Forhøjningen mod vest, som runestenen står på, er formentlig kun fra 1800-tallet. Da runestenen blev opdaget i 1806, var stedet temmelig forstyrret af sandgravning, og mange af stenene i skibssætningen var kløvet og slæbt bort. Ødelæggelserne fortsatte indtil 1892, hvor Nationalmuseet foretog en - ikke helt vellykket - restaurering af mindesmærket. I 1958 fik Fyns Stiftsmuseum bragt Glavendrup-monumentet nogenlunde tilbage til sit oprindelige udseende. Ved samme lejlighed foretog museet en udgravning i håb om at finde stormanden Alles grav. Det lykkedes ikke: skibssætningen indeholdt kun 9 små brandgrave uden gravgaver. Området omkring monumentet er udlagt som mindelund for bl.a. Ansgar, kvindernes valgret, Genforeningen og Danmarks befrielse.

Original fredningstekst

Tingl.: (runestenen:) d. 7/6 1864 Tingl.: (stensætningen:) d. 18/10 1892 og 14/3 1893. Mindesmærke bestående af en skibsformet stensætning begrænset ved stævnene af 2 mindre høje; desuden en runesten, som er opstillet på den vestligste, i nutiden opkastede høj. Området er indhegnet i forbindelse med en festplads. NMI: Restaureret af FSM 632/58. 2008: Nye fredningsnr. til skibssætning, gravhøje og nyreg. langhøj = 341517-341520

Undersøgelseshistorie

1808: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredning af runesten.
1873: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa samme Lod [matrnr.4] staar Runestenen i "Skibets" nordvestlige Del. De to Høje i samme sydøstlige Del kaldes tilsammen "Rævehøjene", den til til Museet 1810 indleverede Bronzedolk (Mus.Nr. 540) fra den Høj ved Glavendrup, "hvorpaa den bekendte Runesten har staaet", maa antagelig være fra den nordvestligste af disse, og "flinthøj" ved Glavendrup i Skamby Sogn, "hvor den meget omskrevne Glavendrup Runesten fandtes", og hvor der fandtes Brudstykker af en Jærn-Skjoldbukkel (Vedel-Simonsens Katalog 1855-56 No.69, Mus. 18068) den sydøstligste, da det efter Traditionen er hin, paa hvilken Runestenen stod, og i sidstnævnte Bestemmelse "hvor" vel kan opfattes = hvorved eller i Nærheden af hvilken. Jf. V.S. Skrivelse paa Tillæg i ant.-top. Arkiv af 1807. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1892: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af Glavendrup skibssætning og undersøgelse af dennes forbindelse til gravhøjene. I vestenden står Glavendrup-stenen, der oprindelig er en sten med skålgruber, hvorover runerne er ristet. Ved retaurering og undersøgelse af monumentet fandtes i denne høj [sb.11], hvorpå Glavendrup-runesten står, rester af randsten og sten fra en ødelagt stenkiste, hvori skal være fundet brændte ben og bronze- eller jernsager.
1942: Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMindesmærke bestående af en skibsformet stensætning begrænset ved stævnene af 2 mindre høje, desuden en runesten, som er opstillet på den vestligste, i nutiden opkastet høj. Området er indhegnet i forbindelse med en festplads. Restaureret af FSM 632/58.
1958: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMindesmærker i park, bestående af: 2 lave høje, diam. 14 m højde 1,2 m, hvor i mellem en skibssætning, længde ca. 50 m bredest midt på, ca. 11 m, bestående af 10 sten i nordsiden, hvoraf 1 væltet, og mindst 7 med spor efter kløvning. Mod syd står 18 sten, alle oprejste, hvoraf mindst 5 med spor efter kløvning. På den vestlige højtop står en runesten anbragt i et leje af marksten. Runestenen er 1,88 m høj, bredde indtil 1,5 m og indtil 0,6 m tyk. Begge flader er tæt dækket af indhuggede runer. På stenens vestside ses mindst 10 skåltegn, og på den østlige 1 stort skåltegn. 25 m fra skibssætningens østlige ende, i østlig retning findes en tredje høj, grunddiam. 14 m, højde 1,2 m. På toppen står en nyere mindesten og en flagstang. I parken findes flere nyere mindesten. Parken omkring mindesmærkerner trænger til nogen pleje. Mål: Ingen angivet. ** Seværdighedsforklaring ** Et udpræget udflugtsmål, med flere mindesmærker samlet et sted, og med gode parkeringsforhold. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2001: Diverse sagsbehandling - Odense Bys Museer
2008: Museal besigtigelse - KulturstyrelsenOpmåling af stenens placering. Den står på en fladtoppet høj, 0,8 x 12 m. Topflade = ca. 4 m i diam. Diameteren på den nyopførte/restaurerede høj rager ud over skibssætningens bredde på dette sted. Området omkring runestenen og skibssætningen vestspids er ret jævnt uden bratte fald, heller ikke lige vest for den oprindelige stævn. Der er således ingen synlige tegn på grusgravning eller "hul", hvorfra stenen er flyttet op på sin nuværende plads.
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2012: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2014: Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal reetablering.
2018: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om