Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
211610
Sted- og lokalitetsnummer
141011-5
Anlæg
Stenbygget grav, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav :Grønholt = Bøjstrup Grønholt matr.nr.6b : Stensamlinger i skel til matr.nr.1c af Grønholt. Et par lynggroede bakker ses her 3 eller flere samlinger af sten, dels håndstore, dels større og flade, men mindernes karakter af grave ses nu på grund af den høje lyng ikke så tydeligt som tidligere. Flere oprejste bautaer er nu væltede.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid3 Steensatte Gravsteder, Stadsborg, Marie Magdalene S, S.Hald H. Sydøstlig ved Stadsborg Mose sees nogle jevnsides løbende Bakker med mellemliggende Dale at strække sig ud i Mosen. Paa een af disse Bakker sees 2 og paa den nærmestliggende 1 steensat Grav. Pladsene ere kun en a to Fod høje og noget langagtige i Retning mod Bakkekammene altsaa fra Øst til Vest. De ere omsatte med Koltringer og have en a to fladagtige Steen i Midten i liggende Stilling. Den sydøstligste Plads er den største baade i Omfang og Bygning. Flere store Steen staa rejst i Nærheden, men deres Betydning som Minde er meget tvivlsom. De to Pladse synes ubrudte og ere afdækkede med Brosteen. Den tredie har et Brud, eller maaske rettere et Forsøg paa Brud. Bevoksning: 1988: Græs, Lyng og Løvtræer
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDe i fredningsteksten beskrevne stenkoncentrationer lokaliseredes med nogen besvær på to små ås-lignende, ca. Ø/V-orienterede bakker, af hvilke den østlige ligger på den mb.-afsatte position, mens den anden ligger ca. 100 m. VSV herfor og umiddelbart S for markvej. A) Den østlige lokalitet. På S-hældet af nævnte bakke ses vistnok 2 flade stenhobe, -tæpper eller -røser. Imellem dem, og delvis berørende 1 af anlæggene, er nedgravet nogle formodede dækningshuller af militær oprindelse (?). Stenanlæggene ligger i tæt gyvel og blandet krat/nåletræer, og er næsten helt overgroet af græs/urter, hvorfor hverken størrelse eller omrids kunne bestemmes. B) På ryggen af den anden ås umiddelbart S for markvejen kunne med nogenlunde sikkerhed konstateres (mere føles end ses) 3 lignende stenanlæg, hvoraf i hvert fald de to synes runde og udfyldte, som helt flade smårøser 4-6 m. i diameter. NV for den vestligste af disse, tæt ud mod markvejen, ligger en godt meterlang, bauta-lignende sten. Det tredie anlæg kunne p.g.a. vegetationen ikke nærmere arts- eller størrelsesbestemmes. Bevoksning: 1988: Græs, Lyng og Løvtræer
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterEjerlav :Grønholt = Bøjstrup Grønholt matr.nr.6b : Stensamlinger og bautasten i skel til matr.nr.1c af Grønholt. Et par lynggroede bakker ses her 3 eller flere samlinger af sten, dels håndstore, dels større og flade, men mindernes karakter af grave ses nu på grund af den høje lyng ikke så tydeligt som tidligere. Flere oprejste bautaer er nu væltede. *** Nyberejsningstekst *** De i fredningsteksten beskrevne stenkoncentrationer lokaliseredes med nogen besvær på to små ås-lignende, ca. Ø/V-orienterede bakker, af hvilke den østlige ligger på den mb.-afsatte position, mens den anden ligger ca. 100 m. VSV herfor og umiddelbart S for markvej. A) Den østlige lokalitet. På S-hældet af nævnte bakke ses vistnok 2 flade stenhobe, -tæpper eller -røser. Imellem dem, og delvis berørende 1 af anlæggene, er nedgravet nogle formodede dækningshuller af militær oprindelse (?). Stenanlæggene ligger i tæt gyvel og blandet krat/nåletræer, og er næsten helt overgroet af græs/urter, hvorfor hverken størrelse eller omrids kunne bestemmes. B) På ryggen af den anden ås umiddelbart S for markvejen kunne med nogenlunde sikkerhed konstateres (mere føles end ses) 3 lignende stenanlæg, hvoraf i hvert fald de to synes runde og udfyldte, som helt flade smårøser 4-6 m. i diameter. NV for den vestligste af disse, tæt ud mod markvejen, ligger en godt meterlang, bauta-lignende sten. Det tredie anlæg kunne p.g.a. vegetationen ikke nærmere arts- eller størrelsesbestemmes.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links