Stenkiste, Grevinge

Original fredningstekst

Tingl.: 10/12 1909, pastor H.P.H. Gjevnøe; fredningen til- trådt af forpagteren, Frederik Nielsen, og approbe- ret af Sjællands Stiftsøvrighed. Forstyrret stenkiste på toppen af en formodentlig naturlig banke. Følgende kunne iagttages: 5 sidesten og en endesten. Det er snarest en hellekiste uden dæksten. Stenrækken burde støttes af mere jord mod syd. Anlægget bør udgraves og re- staureres. NMI:......iagttages: 4 store sten, hver ca. 0,70 m høje, står på række i Ø-V. Rækkens længde 2,30 m. Vinkelret på den- ne række står mod øst en lignende stor sten ca. 0,65 m bred i N-S. 0,85 m nord for den omtalte række sten ses overkanten af mindst en stor sten. Anlægget ser således ud: TEGNING og er snarest .................

Undersøgelseshistorie

1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Stenkiste paa Toppen af en formodentlig naturlig Banke. Følgende kunde iagttages: 4 store Sten, hver ca. 0,70 m. høje, staar paa Række i Ø-V. Rækkens Længde 2,30 m. Vinkelret paa denne Række staar mod Øst en lignende stor Sten ca. 0,65 m. bred i N-S. 0,85 m. Nord for den omtalte Række Sten ses Overkanten af mindst een stor Sten. Anlægget ser saaledes ud: [skitse] og er snarest en Hellekiste uden Sten. Stenrækken burde støttes af mere Jord mod Syd. Anlægget bør udgraves og restaureres.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenkiste i høj. Stenkisten er synlig med 4 stentoppe mod S, 1 Ø, 2 i N i Ø-V'lig retning, mål ca 0,1x1,8x0,6 m. Den er placeret nær højens toprunding mod S. Stenene er tilsyneladende ikke kløvede. Selve højen er meget uregelmæssig, antagelig efter ældre kreaturbeskadigelser og afgravninger, højens mål er ca 2,5x20x20 m med diffus fod især med S. Jeg vil tro, højen er en gravhøj - ikke en naturlig banke. Højen har samme karakteristiske placering som de nærliggende høje mod V. Burde vel tinglyses som kisten. Den er ret tæt bevokset med buskads og mindre træer, flere områder uden vegetation med spor af hundegravninger (stor hund på stedet). Der lå en del affald opad højsiden mod nord (mindre stendynger og murbrokker, ældre redskaber mm), bad skriftligt ejer finde en anden placering og gjorde opmærksom på §53. Der er en bygning op til højfod. Ejer ikke hjemme, intet vej/navneskilt, på huset stod nr. 40. Kunne ved pleje blive **(*). Den ligger ca 200 m fra offentlig vej, i kant af have/gårdsplads mod SØ. Fortsættelse af sagsbeh.komm.: ligt påtalt affald. ** Seværdighedsforklaring ** Stor høj med synlig stenkiste, højt i terræn, nær skråning mod Lammefjord. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. bør plejes, maskinhus ved høj ( nord) må være af ældre dato, ikke påtalt.
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks