Politik og planer i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune blev dannet ved Kommunalreformen i 2007 ved sammenlægningen af Frederikshavn, Skagen og Sæby Kommuner og har politisk været domineret af Venstre og Socialdemokraterne, som gennem årene har delt borgmesterposten mellem sig.

Siden dannelsen af den nye kommune har der været fokus på implementeringen af sammenlægningen og på at høste fordele i form af effektivisering og stordrift inden for kommunens opgaveområder. Det har været en central opgave at opretholde den kommunale service i de mindre bysamfund, og byrådet nedsatte i 2006 et distriktsudvalg under Økonomiudvalget for at udstikke kursen for udviklingen af kommunens landdistrikt økonomisk, socialt samt miljø og naturmæssigt. Siden Kommunalreformen har Frederikshavn Kommune løst en række opgaver, herunder jobcenterfunktionen, for Læsø Kommune.

Nedenstående tabel viser, at Socialdemokraterne og Venstre har besat langt størstedelen af pladserne i kommunens byråd. Socialdemokraterne har siden Strukturreformen haft borgmesterposten i to perioder, og Venstre i én (2010-14). I 2014 blev socialdemokraten Birgit Stenbak Hansen kommunens første kvindelige borgmester.

*KMDVALG.DK.

De kommunale udvalg bestod, ud over Økonomiudvalget, i 2015 af syv andre udvalg: Teknisk Udvalg, Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget. Kommunens administrative funktion er organiseret i 16 administrative centre med tilhørende institutioner.

De økonomiske udfordringer har præget den politiske dagsorden. Presset på økonomien er vokset, og som følge af en lav likviditet anmodede Økonomi- og Indenrigsministeriet i begyndelsen af 2014 kommunen om at foretage en økonomisk opbremsning for ikke at blive sat under administration. Det førte til reduktion af de kommunale serviceudgifter, bl.a. ved gennemførelse af yderligere skolesammenlægninger i nogle af de mindre bysamfund. Kommunens gennemsnitlige driftsbalance blev i årene 2014-16 forbedret til 2.308 kr. pr. indbygger, og dens gennemsnitlige likviditet var i slutningen af 2015 1.247 kr. pr. indbygger, hvilket placerede kommunen som hhv. nr. 51 og nr. 96 af landets 98 kommuner.

Ved folketingsvalget i juni 2015 fastholdt Socialdemokraterne deres position som det største parti med 31,9 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 26,8 % næsten fordoblede sin stemmeandel siden valget i 2011 og overtog Venstres plads som det næststørste parti.

Året før, ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, blev Dansk Folkeparti med 35 % af stemmerne og en stigning på 17,8 procentpoint siden valget i 2009 det klart største parti i kommunen. Socialdemokraterne fik 22,5 %, og Venstre 16,4 %, hvilket var en tilbagegang i forhold til 2009 på hhv. 1,3 og 5,1 procentpoint. Birgit S. Hansen cementerede sin position som borgmester ved kommunalvalget i 2017, da hun blev genvalgt med 14.843 personlige stemmer. Det svarede til 42 pct. af de afgivne stemmer i Frederikshavn Kommune og var landsrekord. Socialdemokratiet fik ved valget 18 pladser ud af de 29 i byrådet. I valgperioden voksende partiet ved partihop til tyve pladser.

Kommunalvalget i november 2021 ændrede ikke meget ved byrådet. Socialdemokratiet oplevede en lille tilbagegang, men beholdt sit absolutte flertal med 18 ud af de 29 pladser. Birgit S. Hansen blev endnu gang borgmester med et stort personligt stemmetal. Af de kun seks partier i byrådet blev Venstre det næststørste med seks pladser.

*KMDVALG.DK.