Rønde af . Begrænset anvendelse

Syddjurs Kommunes befolkning og boliger

Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Syddjurs Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Indekstal (1971=100).
.
Figur 2. Procentvis ændring i befolkningstallet fra 2007 til 2017 for sognene i Syddjurs Kommune.
.
Figur 3. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Syddjurs Kommune og hele landet.
.

Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er fra 1971 til 2017 steget væsentlig mere end i både Region Midtjylland og i landet som helhed. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2017 vil der i de kommende årtier kun være en minimal stigning. Trods en relativt høj samlet fertilitet i kommunen er der en markant stigning i ældrekvoten.

Befolkningsudvikling

Den 1. januar 2017 boede der 42.021 personer i Syddjurs Kommune. Fra 1971 til 2017 var der en samlet stigning i befolkningstallet på 35,2 %. Stigningen hang sammen med overvejende positive nettotilflytnings- og indvandringstal. I fremskrivningen fra 2017 forventes næsten en stilstand i udviklingen, og befolkningstallet stiger kun ca. 1,0 % til 42.439 i 2045 (Figur 1). Kommunens egen prognose er baseret på en forventet ny vækst i antallet af tilflyttere og regner derfor med en stigning i befolkningstallet fra 2017 til 2029 på i alt knap 5 %.

Set over hele perioden fra 1971 til 2045 ender befolkningsudviklingen i Syddjurs Kommune – hvis fremskrivningen fra Danmarks Statistik holder – med at være næsten den samme som i region Midtjylland.

Kommunen havde fra 2007 til 2016 i gennemsnit en årlig indenlandsk nettofraflytning på 30 personer, med en variation fra 186 nettotilflyttere til 162 nettofraflyttede. I fremskrivningsperioden forventes en positiv nettotilflytning, som er lavest i periodens første tiår, men som hen mod 2045 stiger til ca. 300 personer om året.

Indvandringen opgøres særskilt. Fra 1979 til 2006 var nettoindvandringen til Syddjurs Kommune overvejende positiv med ca. 96 personer pr. år i gennemsnit. Højst var den i 1995 og i det område, der tidligere var Ebeltoft Kommune. I de ti år siden 2006 har nettoindvandringen været noget højere og nåede i 2015 et maksimum på 384.

Ud over tilflytning og indvandring hænger befolkningsudviklingen også sammen med, at fødselsoverskuddet (forskellen mellem antal levendefødte og døde) overordnet set har været positivt frem til 2005, hvorefter det blev overvejende negativt. I fremskrivningen vurderes det, at fødselsunderskuddet fortsætter og bliver større og større. Antallet af døde stiger, og antallet af levendefødte forventes at være ret stabilt, men med en nedadgående tendens fra 2027.

Den samlede fertilitet beregnet ud fra fødselstallene i 2016 var i Syddjurs Kommune 1.964 levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder mod 1.785 på landsplan.

Alderen for førstegangsfødende i Syddjurs Kommune var i 2016 29,2 år, næsten som på landsplan. De mænd, der bliver fædre for første gang, er knap et år ældre i kommunen end på landsplan.

Befolkningsudviklingen har i perioden 2007 til 2016 varieret meget i de enkelte dele af kommunen. En opgørelse af udviklingen opdelt på sogne (se Figur 2) viser forskelle rækkende fra en vækst på op mod 13 % til en tilsvarende tilbagegang. Blandt sognene med befolkningsvækst er områder med korte pendlingsafstande og gode trafikforbindelser til Aarhusområdet, mens sognene i den østlige del af kommunen op mod Grenaa har oplevet en befolkningstilbagegang på op til 9 %. Befolkningstilbagegangen har generelt været mere moderat på Mols, hvor de fleste sogne har haft et fald på 1,5‑5 %.

Aldersfordelingen på de tre hovedgrupper, 0‑14-årige, 15‑64-årige og 65 år og derover, ses i Figur 3. De 0‑14-årige udgjorde 1. januar 2017 16,3 % af befolkningen i Syddjurs Kommune, hvilket var stort set det samme som i landet som helhed. Børnekvoten, der beregnes som antallet af 0‑14-årige i forhold til antallet i erhvervsaktiv alder (de 15‑64-årige), var 27,2 i 2017 og vil ifølge befolkningsfremskrivningen stige til 29,3 i 2045.

I 2017 udgjorde gruppen af 15‑64-årige 59,7 % i Syddjurs Kommune mod 64,2 % på landsplan. Frem mod 2045 falder andelen i den erhvervsaktive alder til 50,7 % i 2045. Befolkningsfremskrivningen peger endvidere på, at Syddjurs Kommune er på vej mod en endnu højere andel af over 65-årige; der forventes en stigning fra 24 % i 2017 til 34,5 % i 2045.

Disse to udviklinger indebærer en markant stigning i den såkaldte ældrekvote – ældre i alderen 65+ i forhold til de 15‑64-årige. Den var i 2017 steget til 40,2, hvilket er betydelig højere end for hele landet (29,7) og for Region Midtjylland (28,6). I slutningen af fremskrivningsperioden forventes ældrekvoten at ligge på 68 i Syddjurs Kommune.

Boligforhold

Tendrupvej i Hornslet. Den korte afstand til Aarhusområdet har i tiåret 2007‑16 ført til befolkningsvækst og stigende boligpriser i denne del af kommunen.

.

Syddjurs er en landkommune, hvor næsten tre ud af ti indbyggere bor i landdistrikterne, resten i små landsbyer eller mindre provinsbyer, hvoraf den største, Ebeltoft, kun har 7.430 indbyggere (2017). Dette billede afspejles også i kommunens boligbestand, der for størstedelens vedkommende består af parcel- og stuehuse, mange af dem store, mens kun ganske få boliger er beliggende i etageejendomme: Af boligerne i Syddjurs Kommune var kun 8 % etageboliger opgjort pr. 1. januar 2017, mens 46 % var parcel- eller stuehuse. Næsten halvdelen af kommunens boliger er 125 m2 eller større, mens dette kun gælder for 34 % af den samlede danske boligbestand. 84,2 % af boligerne i kommunen, både helårs- og fritidsboliger, er ejerboliger. Dette er en markant højere andel end landsgennemsnittet (på 61,7 %) og afspejles i en markant lavere andel almene boliger (6,6 % mod 18,8 % på landsplan).

Samtidig er der en meget stor andel fritidsboliger i kommunen, nemlig hele 34 % mod kun 8 % på landsplan. I 2016 blev der i kommunen registreret 633.000 overnatninger i udlejede feriehuse, et tal, der er steget støt over de senere år. Danskere og tyskere stod for de fleste af disse overnatninger, men også en del norske turister besøgte området. De fleste fritidshuse er beliggende i den sydlige del af kommunen, omkring Mols Bjerge og Ebeltoft Vig.

Danmarks Statistik har opgjort antallet af ubeboede boliger til 7,2 % i 2017, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 5,4 %. En nærmere analyse fra Boligøkonomisk Videnscenter baseret på 2014‑15 peger imidlertid på, at tallet reelt er væsentlig lavere, antagelig mellem 0,4 og 1,9 % i Syddjurs Kommune.

Prisniveauet for parcel- og rækkehuse var i 2016 knap 10.000 kr. pr. m2. Det var ca. 10 % lavere end i regionen som helhed og ca. 20 % under landsgennemsnittet. Der er store forskelle inden for Syddjurs Kommune. Prisniveauet var højest tættest på Aarhus i postnummeret Hornslet (ca. 13.000 kr. pr. m2), mens Ebeltoft lå tæt på kommunens gennemsnit.

Indvandring

Indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 1,2 % af befolkningen i Syddjurs Kommune, steg i 2017 til 7,4 %. Det er noget lavere end både i Region Midtjylland og hele landet, hvor andelen i 2017 var hhv. 10,7 % og 12,9 %.

Siden 2007 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år med undtagelse af 2014. Indvandrere fra ikkevestlige lande udgjorde i begyndelsen af de ti år en mindre andel af befolkningen i Syddjurs Kommune end indvandrere fra vestlige lande, men fordelingen har ændret sig med årene. Af de 2.691 indvandrere, der d. 1. januar 2017 boede i kommunen, havde 48 % oprindelse i vestlige lande. Blandt indvandrere med oprindelse i de vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgør indvandrere fra Tyskland, Polen, Rumænien og Storbritannien knap halvdelen. Blandt de ikkevestlige udgør indvandrere fra især Syrien samt Sri Lanka, Thailand og Iran lidt over halvdelen.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Syddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger

Eksterne links