Tilflytterne i Thy

Siden 1970 har et lille område omkring Frøstrup dannet ramme om Thylejren. I dag bor omkring 70 mennesker i lejren, hvoraf mange er børn.

.

Det barske og dragende klima langs Thykysten og den umiddelbart lidt isolerede placering har gennem tiden tiltrukket og fascineret mange forskellige mennesker, der har valgt at slå sig ned på egnen. Siden middelalderen har skudehandel og handel med stude givet området et internationalt islæt, og thyboerne har tidligt måtte forholde sig til »fremmede«. Også i nyere tid har thyboerne skullet forholde sig til tilflyttere, hvilket både har ført til sammenstød og berigelse af lokalsamfundene – f.eks. i forbindelse med etableringen af Thylejren og surfernes indtog i fiskerbyen Klitmøller.

Hippierne

Den 4. juli 1970 rullede et særtog ind på Thisted banegård med unge hippier, hovedsagelig fra Østdanmark, med kurs mod en sommerlejr i Frøstrup. Det sociale eksperiment Thylejren blev modtaget med velvilje og interesse både af den lokale befolkning og af Hanstholm Kommunalbestyrelse, der gav Det Ny Samfund tilladelse til at afholde den første Thylejr. Det åndelige fællesskab Overlevelseskollektivet Nordlyset etablerede sig i midten af 1970’erne og afholdt store velorganiserede lejre med psykoterapeutisk festival og besøg af forskellige spirituelle og nyreligiøse grupperinger som Bagwhanbevægelsen og Utamaduni. Den nordiske mytologi inspirerede til boligkunstværket Arken.

Velviljen holdt, indtil en mindre gruppe kunstnere besatte Hjardemål Kirke i en politisk happening med det for mange thyboere uforståelige formål at adskille stat og kirke. Besættelsen blev et vendepunkt i forholdet mellem lokalbefolkningen og Thylejrens beboere. I 1989 vedtog Hanstholm Kommunalbestyrelse at lukke for udbetaling af bistandshjælp til personer i Thylejren. Beslutningen blev dog kendt ulovlig af Socialministeriet, og debatten førte til, at Folketinget i 1995 vedtog en særlov, der sikrede Thylejren lovlig status.

I dag er velviljen tilbage, og Thylejren kan sammenlignes med en landsby med sit eget særpræg og en anderledes livsstil, der er baseret på enkle love og regler, der fastsættes på fællesmøder. De vigtigste er: ingen vold, ingen tyverier og ingen hårde stoffer.

Surferne

Også Klitmøller, der tidligere var kendt for sin skudehandel med Norge, har sit eget særpræg. I dag er det surferne, der har gjort byen og hele Thykysten kendt som Cold Hawaii.

Forholdet mellem den traditionelle fiskerbefolkning og de moderne surfere var i begyndelsen anspændt, men da det viste sig, at surferne var interesserede i at bosætte sig og blive en integreret del af byens befolkning, vendte stemningen, og i dag er mølboerne stolte af det nye brand, byen har fået. Afholdelsen af en international konkurrence, hvor nogle af verdens bedste surfere deltager, såvel som den festival, som surfklubben NASA afholder, tiltrækker hvert år mange turister.

Thaikvinderne

På fiskefabrikkerne og hos rengøringsselskaberne arbejder en større gruppe af thailandske kvinder, der siden de tidlige 1990’ere er ankommet til Thy. Kvinderne er typisk gift med eller har været gift med danske mænd. Antallet af personer med thailandsk oprindelse i Region Nordjylland, hvor Thy hører til, var i 2008 759 personer. I 2016 var tallet vokset med næsten 400 personer. Over 80 % af thailænderne er kvinder, hvoraf hovedparten kommer fra den nordøstlige og relativt fattige region Isan, hvor der er en lang tradition for arbejds- og ægteskabsmigration.

Mange af de thailandske kvinder i Thy indgår i et tæt socialt netværk med hinanden; de holder fester i forsamlingshusene og hjælper hinanden. Hvor nogle thailandske kvinder, der er gift med danske mænd, oplever fordomme om, at de er købt af danske mænd for at servicere dem, er virkeligheden, at de thailandske kvinder i området tværtimod er stærkt tilknyttet arbejdsmarkedet. De har ofte skæve arbejdstider og tager aktivt del i undervisningen på sprogskolen.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Eksterne links