Ved Vestervig Kirke findes et af de få bevarede beeshuse, som er en betegnelse for læhuse for kreaturerne ude på marken. Når køer løber i samlet flok, siges det, at de bisser, og deraf navnet beeshus.

.

Der findes fem kulturhistoriske museer i Thisted Kommune samlet under Museum Thy. Hovedafdelingen Thisted Museum åbnede i 1905. På museet fortælles historien om Thys oldtid og Thisteds købstadshistorie samt livet på landet.

Husmandsdigteren Johan Skjoldborgs barndomshjem i Skippergade i Øsløs blev åbnet som museum i 1961 og er et eksempel på, hvordan en landsbyhåndværker og husmand boede sidst i 1800-tallet.

I 1991 åbnede Heltborg Museum i Sydthy. Museet formidler en kombination af kulturhistorie og kunst.

Vorupør Museum blev indviet i 2000. Museet fortæller fiskerlejets historie, der er tæt knyttet til kystfiskeriets udvikling.

Ud over de nævnte museer findes flere formidlingssteder, såsom den fredede redningsstation i Stenbjerg fra 1931, der formidler træk af redningsvæsenets historie i Thy. I det gamle missionshus Tabor i Harring udstilles genstande med relation til Indre Mission i Thy, ligesom bevægelsens historie fortælles helt op til i dag. Hertil kommer kystbåden Bellis i Klitmøller, Doverodde Købmandsgaard samt Fængsels- & Retshistorisk Museum i Vestervig. Museumscenter Hanstholm, hvis nye museumsbygning åbnede i 2002, ligger ved et af Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv

Eksterne links