På østsiden af Tuse Næs ligger den lille Udby Vig lukket delvis inde af Hønsehalsen, der er en tidligere holm, som med tiden er blevet forbundet med næsset af et smalt drag. Egentlig strandeng findes kun på den sydøstlige del af Hønsehalsen og som en smal stribe ned langs vigen. Resten af de åbne arealer dækkes i nord af mose og lidt overdrev, som går over i ferske enge længere mod syd. Mod hhv. nord og syd afgrænses det åbne landskab af Hønsehals Skov og Bognæs Skov, ligesom en del af Hønsehalsen er skovbevokset. I vest kantes området af landbrugsland.
En stor del af arealerne har aldrig været opdyrkede, men er i stedet udelukkende blevet udnyttet til høslæt og ekstensiv græsning. Det har sikret et overordentlig rigt planteliv, som tæller en række sjældne til meget sjældne arter. Særlig bemærkelsesværdige er forekomsterne af hhv. tætblomstret trådspore og hvidgul gøgeurt, hvoraf førstnævnte har sin absolut største danske bestand på engene ved Minkemark. Derudover omfatter det rige planteliv bl.a. butblomstret siv, sumphullæbe, salepgøgeurt, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, plettet gøgeurt, tvebo baldrian, engtroldurt, leverurt og vibefedt.
Mere uanseelige er de få millimeter store vindelsnegle, som forekommer med en usædvanlig stor artsrigdom i områdets moser og enge. De omfatter bl.a. arterne sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl, som alle er opført på habitatdirektivets bilag II. Især førstnævnte har en stor bestand i området, mens den kalkkrævende kildevældsvindelsnegl kun er fundet i et enkelt rigkær.
For bl.a. at bevare områdets særlige planteliv blev strandengene samt et højereliggende plateau øst for Løserup fredet i 1998. Derudover indgår engene i det 385 ha store habitatområde Udby Vig, der også omfatter selve vigen samt Hønsehals Skov og Bognæs Skov.
