Forslag til et dansk motorvejsnet, udarbejdet af danske ingeniørvirksomheder i 1936. Det var dog først i 1956, at den første motorvejsstrækning kunne tages i brug. Det var motorvejen fra København til Hørsholm, som er en regional motorvej og derfor ikke med på kortet.
.
Oldtidsvejen ved Ellemose nær Tibirke i Nordsjælland. Denne del af vejen er belagt med store sten og kan dateres til ca. 200 f.Kr.
.
Motorvejene både forbinder og deler landet. Her skærer motorvejen sig gennem det østjyske landskab ved Vejle.
.

Veje er den ældste anlagte infrastruktur, der findes. I Danmark findes veje fra oldtiden, som må have været et fælles initiativ til at sikre fx krydsning over moser. Oldtidsvejen ved Tibirke krydser Ellemose som en stenlagt vej, der endnu kan ses. Den er dateret til ca. 200 f.Kr. Ved siden af stenvejen fandt man resterne af en endnu ældre træbro, som er blevet dateret til ca. 2800 f.Kr. Vejnettet i Danmark omfatter ca. 75.000 km offentlig vej (2021). Af disse administreres ca. 3.900 km statsveje af Vejdirektoratet, mens kommunerne bestyrer resten. Statens veje omfatter ca. 1.250 km motorveje, 320 km motortrafikveje og ca. 2.300 km øvrige veje. På de offentlige veje kørtes i 2019 godt 50 mia. km med danske motorkøretøjer.

Det ældste vejnet bestod af sognevejene mellem kirkelandsbyerne. De kan føres tilbage til vikingetiden og kendes fra landskabslovene fra 1200-tallet. I perioden 1250-1300 opstod landeveje eller alfarveje mellem købstæderne. De tilhørte kongen og blev administreret af kongens lensmænd og senere af amterne. Landevejssystemet var hovednerven i det danske vejsystem, indtil motorvejene kom til i midten og slutningen af 1900-tallet.

I slutningen af 1500-tallet anlagde Frederik 2. egne veje, kongeveje, mellem sine residenser; den første i 1584 mellem København og Frederiksborg Slot. Kongevejene var gode og velholdte veje, og de var forbeholdt kongen og statens embedsmænd. Kongevejene var ofte hegnede, og der var bødestraf for uretmæssigt at benytte dem. I slutningen af 1700-tallet blev kongevejene rettet ud, moderniseret og åbnet for almindelig trafik, til at begynde med mod betaling. Den sidste kongevej, som blev helt åben for gratis trafik, var Fredensborg Kongevej, og det skete først i 1915.

Mod slutningen af 1700-tallet udvikledes vejbygningsteknikken, og makadam- veje blev almindelige. Der anlagdes nye snorlige landeveje (chausséer), og kongevejsnettet kom til at indgå i dette netværk mellem landsdelene.

I 1896 blev en bil for første gang prøvekørt i Danmark. I første halvdel af 1900-tallet steg antallet af biler kun langsomt, men herefter øgedes bilparken betydeligt, og i 2018 var der 3 mio. biler i Danmark. Det stærkt stigende antal biler skabte et behov for nye veje, og nye veje gav samtidig mulighed for flere biler – og for en langt højere mobilitet end tidligere.

I Tyskland blev der i 1930’erne arbejdet systematisk med anlæg af motorveje, og i 1936 fremkom tre danske ingeniørvirksomheder med en stor plan for motorvejsanlæg i Danmark, forløberen til det, der i dag er hovedstammen i det danske motorvejsnet – det store H – på langs af Jylland, fra København til Rødby, og på tværs fra en Øresundsforbindelse over København til Esbjerg. Den første danske motorvejsstrækning, Hørsholmvejen, blev taget i brug 1956.

I begyndelsen af 1960’erne var presset på de danske landeveje blevet meget voldsomt. Særligt A10, der løb fra den tyske grænse til Frederikshavn, var hårdt belastet – ligesom det er tilfældet med denne strækning i dag. Det blev på det tidspunkt diskuteret, om en ny motorvej burde løbe langs Den Midtjyske Højderyg – altså midt i Jylland, hvor den kunne bidrage til erhvervsudvikling – eller om den burde placeres langs den østjyske kyst, hvor det største behov var. Man valgte at bygge Østjyske Motorvej, og den kom til at bidrage væsentligt til dannelsen af Den Østjyske Millionby. I det hele taget bidrog motorvejsnettet, både det mellembys og de lokale motorveje til, at Danmark dels »blev mindre« med hensyn til rejsetider, dels at byerne, der før var afgrænsede størrelser, nu fik mulighed for at brede sig ud som større byregioner, inden for hvilke man bevæger sig stadig mere, både til og fra arbejde, som ærindekørsel og til og fra fritidsaktiviteter. Det betyder dog også, at motorvejsnettet til stadighed udsættes for et større pres, og at både vejnettet og enkeltstrækninger løbende udvides. Man er således bl.a. begyndt at genoverveje en motorvej langs Den Jyske Højderyg.

Efterhånden som omfanget af biltrafikken steg, øgedes behovet for mere stille områder. Landsbyer og småbyer på landevejene fik omfartsveje for at fredeliggøre selve bymiljøet, og i de større byer er der indført gågader og stilleveje. Strøget i København, der blev indviet i 1962, var Danmarks første gågade, og siden har mange byer fået en gågade i byens vigtigste handelsstrøg.

I 1976 blev det med Færdselslovens § 40 muligt at foretage trafiksanering i områder, hvor fodgængere og cykler skal have første prioritet, og bilerne må indrette sig herpå. Frem for som i 1960’erne at adskille trafikanterne er formålet her at skabe et sikrere miljø, ved at de stærkeste trafikanter må tage hensyn til de svageste. Bump, indsnævringer og andre typer af chikaner er i dag helt almindelige i gadebilledet, ligesom rundkørsler bidrager til at sænke hastigheden på byernes større gennemfartsveje.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks bebyggede land

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om infrastruktur