Faktaboks
- Kommune
- Ringsted Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 342522
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040105-72
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Lønninge
skilt
vildbanepæl
vildbanepæl med landmålerstok
Original fredningstekst
Vildtbanesten. Højde ca. 185 cm, bredde forneden ca. 35 cm. Under en ind- hugget krone har den følgende indskrift: F 5 // SA // WB // 1762 // N 5 Stenen, der er placeret ca. 2 m nord for vejen Gyrstinge- Tidselbro, står i skellet mellem ovennævnte matr.nr 10c af Gyr- stinge by og sogn, Alsted h. og matr.nr. 21 af Ørslevunderskov bys jorde, Bringstrup s., Ringsted h.
Undersøgelseshistorie
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanesten. Stenen måler ca. 1,85 m i højden og er forneden rektangulær ca. 35 x 20 cm, foroven udhugget krone med en indhugget krone indenfor. Indskrift på den øvre halvdel, optrukket med gul, delvist afskallet maling. Indskrift på den øvre halvdel, noget lidt svært at læse : F5 / SA / WB / 1962 / N5. Den står med den bredeste side ud mod landevej i ca. 2 m's afstand, nær bebyggelse og haver mod Ø og SØ. Der er lidt mos hist og her på stenen. Bevoksning: 1983: Mos
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbaneafmærkning
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
