Bebyggelsesmønsteret i perioden var præget af småenheder med bl.a. små landsbyer. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. I denne proces bestræbte man sig på at undgå at flytte gårdene ud fra selve landsbyen. Ved slutningen af perioden steg antallet af gårde og husmænd.
1536-1850 i Billund Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Billund Kommune.
Administrativ inddeling
Før amtsreformen i 1662 lå den langt overvejende del af det nuværende kommuneområde i Koldinghus Len. Kun det nuværende Stenderup Sogn, dengang den østligste del af Ansager Sogn, lå i Lundenæs Len. Efter reformen blev lenene til amter. I 1794 blev Ansager Sogn placeret i Ringkøbing Amt. I 1796 blev den nordligste del af området omkring Sønder Omme og Filskov samt et par småområder i øst lagt i det nyoprettede Vejle Amt. Resten, og det overvejende, af kommunearealet lå herefter i Ribe Amt. Med oprettelsen af sognekommuner i 1841 blev langt størstedelen af området fordelt på Sønder Omme-Blåhøj- Filskov, Grindsted-Grene og Vorbasse- Hejnsvig Sognekommuner med mindre områder i Ansager, Ringive- Gadbjerg-Lindeballe og Nørup-Randbøl Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet er det vanskeligt at sige noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Billund Kommune. En vækst i 1500-tallet blev antagelig afløst af en stagnation i 1600-tallet med periodens krige og epidemier. Efter disse ødelæggelser begyndte en vækst omkring år 1700, som blev stadig mere stabil. Ved folketællingen i 1787 var der 1.686 indbyggere i det nuværende kommuneområde, der da bestod af fem landsogne. I 1850 var indbyggertallet i kommunen steget til 2.721.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Billund Kommunes bebyggelse var ved matriklen 1688 stærkt præget af jordbundsforholdene. I den allernordligste del og den sydlige tredjedel var jordbunden meget blandet og varierede lige fra flyvesand og smeltevandssand til moræneler. Den midterste del udgjordes af Grindsted Hedeslette isprængt noget flyvesand, men med adskillige åer, der løb mod vest og vestnordvest. Overalt i området var den helt dominerende bebyggelse i 1688 små enheder: enkeltgårde, dobbeltgårde og små landsbyer med op til fem gårde. Den største landsby, Bøvl med 12 gårde, lå helt mod nord på kanten af moræneleret. Vorbasse med ni og Hejnsvig med otte lå mod syd, den første også ved moræneler. I den midterste del var Nollund med fem gårde den største landsby. Hvor bebyggelsen mod syd var spredt, lå den i den midterste del langs vandløb som Omme Å, Grindsted Å, Ansager Å og de mange bække mellem dem. Dette blev yderligere forstærket over tid med udviklingen af engvandingssystemer, der var meget udbredte i netop dette område.
Der var ikke mange husmænd; de udgjorde mindre end en syvendedel af gårdmændenes antal. Det skal dog bemærkes, at mange gårde ikke var meget over 1 tønde hartkorn, som var den nederste grænse for en gård, mens en del af husene nærmede sig 1 tønde hartkorn i tilliggende. Grænsen mellem huse og gårde har ikke været skarp. Der var ingen huse uden jord.
Det mest fremtrædende træk ved udskiftningen, som foregik i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, var, at man søgte at undgå at flytte gårdbygningerne. Kun enkelte steder blev en udflytning valgt, bl.a. i Nollund. Det andet fremtrædende træk var vigtigheden af englodder. De var små, alle ønskede del i dem, og agerlodderne orienterede sig ofte mod dem. Placeringen af landsbyen i ejerlavet – den lå ofte ikke centralt – og behovet for forskellige ressourcer som ager, eng og mose gav sig ofte udslag i mange, små og spredtliggende lodder – eller meget aflange. Nogle steder, som i Bøvl, lå bygningerne i flere grupper med nogen afstand, hvilket lettede en udskiftning uden udflytning.
I årtierne op til 1850 steg gårdenes antal ved gårddelinger. I samme periode steg husmændenes antal kraftigt, særligt i Vorbasse, og i 1850 var der flere husmænd end gårdmænd.
Der kendes til fire herregårde, der lå i kommuneområdet i perioden. Urupgaard blev oprettet i middelalderen og nedlagt i 1689. Donslund eksisterede 1563‑1690 og Mødbjærg 1649‑1727. De var små herregårde, ikke meget større end en bondegård. Juellingsholm var lidt større, men ikke imponerende med sine 16 tønder hartkorn i 1688. Allerede i 1758 frasolgtes bøndergodset, mens herregårdsjorden deltes. Det var en hurtig afvikling af herregårdene, men de var små, og bebyggelsen var for spredt til, at hoveriet kunne udnyttes i fuldt omfang.
Omkring år 1800 var der i det nuværende kommuneområde mindst tre vandmøller, men ingen vindmøller. Ved Omme Å lå Juellingsholms Mølle, Eg Mølle ved Grindsted Å, og Donslund Mølle lå ved Ansager Å.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Billund Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Billund Kommune
- Middelalderen i Billund Kommune
- 1850-1920 i Billund Kommune
- 1920-1970 i Billund Kommune
- 1970-2007 i Billund Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
