Den sorte død ramte Almstok Sogn ca. 1349-51, hvorfor denne mindesten rejstes i 1912. Af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Billund Kommune

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Billund Kommune.

.
Sønder Omme Kirke er her set fra koret mod vest.
.

Artikelstart

Området var i perioden tyndt befolket, og bebyggelsen lå forholdsvis spredt. Op gennem middelalderen skete der antagelig ikke de store ændringer i befolkningstallet, dog med en mindre tilbagegang i løbet af 1300-tallet og med vækst i periodens slutning, hvor der opstod en række nye småbebyggelser. I områdets magre sandjord dominerede et græsningsbaseret landbrug. Der blev især holdt kvæg, hvor malkekvæg gav mulighed for produktion af smør, der kunne forhandles. I middelalderen opstod der hverken større byer eller anlagdes klostre, og der kendes næsten ingen herregårde.

Administrativ inddeling

Set i forhold til middelalderens administrative inddeling er Billund Kommune en noget sammenbragt størrelse. Med sin placering i det indre hedeprægede Sydjylland ligger kommunen i grænselandet mellem regionens gamle kystvendte herreder mod vest og øst. Sin størrelse til trods var kommunens areal i senmiddelalderen dækket af blot seks sogne, hvoraf de to endda også strakte sig ind i nutidige nabokommuner: Vorbasse, Hejnsvig, Grene og Grindsted, samt Sønder Omme og den østlige tredjedel af Ansager. Indtil midten af 1300-tallet fandtes yderligere to eller tre sogne, idet den sydøstlige del af Sønder Omme udgjorde sit eget Østergård Sogn, mens i hvert fald den nordøstlige del af Vorbasse var et selvstændigt Almstok Sogn; der har i Vorbasse Sogn desuden ligget en middelalderlig kirke i Filskov, men det er uvist, om den har dannet centrum for sit eget sogn. Kommunens sogne var fordelt på fire forskellige herreder – Jerlev, Jelling/Tørrild, Nørvang og Øster Horne – de tre af sognene, Grindsted, Grene og Sønder Omme, endda splittet op i to herredsdele. Sysselmæssigt lå den nordlige halvdel af kommunen i Jellingsyssel og den sydlige i Almindsyssel, mens Stenderup i sydvest hørte til Vardesyssel. I senmiddelalderen hørte næsten hele kommunen under Koldinghus Len på nær Stenderup, der hørte til Riberhus. I kirkelig henseende indgik hele området i Ribe Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Billund Kommune har været både tyndt og spredt befolket i middelalderen. Den primære befolkning har efter alt at dømme været centreret omkring de fem-seks steder, hvor der i løbet af 1100-tallet opførtes sognekirker (Vorbasse, Almstok, Hejnsvig, Grene, Grindsted, Sønder Omme); om Østergård Kirke vides kun, at den må have været opført før begyndelsen af 1300-tallet. De fleste af sognenavnene refererer til naturforhold og er svære at datere, kun Grindsted kan ud fra sit navn med rimelig sikkerhed dateres til slutningen af jernalderen. At dømme ud fra stednavnematerialet er der ikke sket den store befolkningsudvikling førend hen imod slutningen af middelalderen. Kommunen er usædvanlig fattig på torpnavne, hvor kun Stenderup vidner om en østlig ekspansion fra Ansager i 1200-tallet, mens Urup i Grindsted Sogn først synes at høre 1400-tallet til. Nebel (af Nybøl) i Vorbasse Sogn tilhører samme periode og bebyggelsestype som Urup.

Sognekirkerne har gennemgående fastholdt deres oprindelige størrelse middelalderen ud, hvilket heller ikke tyder på nogen større befolkningsvækst. I den nordlige og sydlige ende af kommunen måtte Østergård og Almstok Sogne endda nedlægges og indlemmes i hhv. Sønder Omme og Vorbasse Sogne i løbet af 1300-tallet, hvilket kan tolkes som tegn på en demografisk tilbagegang. I løbet af senmiddelalderen blev Vorbasse Kirke kraftigt udvidet med et tværskib, hvilket dels kan skyldes indlemmelsen af sogneboerne fra Almstok, dels den samtidige udvikling af et betydeligt kildemarked ved Vorbasse, hvor kirken fik funktion som valfartskirke.

Der er ikke direkte tegn på, at bebyggelser lagdes øde i senmiddelalderen, om end de kan være svære at spore i enkeltgårdsprægede bygder som her. I stedet dukkede der mod slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet en mængde nye småbebyggelser op over hele kommuneområdet, hvis navne typisk refererer til skov (Billund, Egesvig, Filskov, Lille Brande, Plougslund) eller andre naturforhold (Askær, Bøvl, Gilbjerg, Krog, Møbjerg).

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Med en efter danske forhold relativt stor afstand til kyst og købstæder samt en overvejende mager sandjord var det ikke et landskab, der indbød til intensiv opdyrkning eller tæt bebyggelse. De bedste udnyttelsesmuligheder var at finde på de lidt mere frugtbare jorder på bakkeøerne i syd (Vorbasse og Hejnsvig Sogne) og nord (Sønder Omme Sogn) samt ved engene langs åerne (især Omme Å og Grindsted Å). De to senmiddelalderlige sognenedlæggelser, Almstok og Østergård Sogne, kunne indikere, at en lidt for intensiv opdyrkning og bebyggelse på bakkeøerne i syd og nord da måtte opgives til fordel for et mere ekstensivt græsningsbaseret landbrug. Som egentlige landsbyer synes foruden kirkelandsbyerne at kunne regnes Stenderup, Urup, Nebel, Bøvl og Filskov, der i middelalderen alle var forholdsvis små (3‑12 gårde). Ved middelalderens slutning anlagdes dertil en mængde enkeltgårde rundtom i landskabet.

Det agrare landskabs lave ydeevne er baggrunden for, at befolkningstætheden tidligere var lav, og årsagen til, at de middelalderlige sogne i området var meget store. På de magre hedesletter i den nordlige del af kommunen lå gårdene i sognene Grindsted, Billund, Filskov og Sønder Omme tidligere ikke samlet i landsbyer, men spredt på langs i kanterne af de smalle enge omkring de østvest- orienterede vandløb. Det dyrkede areal udgjorde også kun smalle bræmmer omkring vandløbene, mens størstedelen af landskabet var vidtstrakte hede- og moseegne. Dette bebyggelsesmønster, der endnu ses på de tidligste kort over området fra ca. år 1800, har dybe rødder, og vest for Grindsted, ved Horsbøl og Loft, er der udgravet mindre bebyggelser, som rækker tilbage til tidlig middelalder med den samme placering i landskabet.

De arkæologiske undersøgelser af Vorbasse giver et rigtig godt indblik i middelalderlandsbyernes karakter på egnen. I tidlig middelalder var landsbyens gårdtofter indhegnet, som de havde været i vikingetiden, og da landsbyen flyttede til sin nuværende placering ca. år 1100, blev tofterne formentlig udlagt efter den sene vikingetids princip, hvorefter mønsteret blev bibeholdt i hele middelalderen og de efterfølgende århundreder indtil udskiftningen i 1788. På denne tid blev landsbyen opmålt, og derfor vides det, at landsbyen endnu, som i vikingetiden, bestod af seks store tofter.

At dømme ud fra landgildeoplysningerne i matriklen 1662‑64, der ofte synes at afspejle situationen i senmiddelalderen, har dyreholdet i den nuværende Billund Kommune især koncentreret sig om kvæg, dels malkekvæg til produktion af smør, dels opfedning af »staldokser« for godsejerne. Smør var en af de få landbrugsvarer, der i middelalderen var økonomi i at transportere over længere afstande, fx til de nærmestliggende købstæder, Varde, Ribe, Kolding og Vejle. Okseholdet afspejler givetvis områdets beliggenhed tæt vest for Hærvejen, der fungerede som transportvej for store mængder oksekød sydpå. Dertil har fæstebønderne også skullet opfede en del »brændsvin«, dvs. brændemærkede svin, for deres godsejere. Den begrænsede agerjord, generelt under 15 % af ejerlavsarealet, synes især opdyrket med rug, som var den af middelalderens kornarter, der gav det bedste udbytte på sandjord.

Kommunen har hverken huset klostre eller borge, og der har i middelalderen været usædvanlig få herregårde. Den eneste kendte af betydning var Urupgaard i Grindsted Sogn, der endda først er kildebelagt fra slutningen af 1400-tallet. Fra samme periode og sogn omtales også en lille herregård i Eg. Donslund i Hejnsvig Sogn, der først er bevidnet efter middelalderen, er antagelig opstået i periodens slutning. Da der ikke er tegn på at have været specielt mange selvejerbønder, har næsten alle gårde og jorder tilhørt godsejere uden for det nuværende kommuneområde. Ejerforholdene synes at have været ganske blandede, ligeligt fordelt mellem kronen, kirken og adelen.

Der har i kommunen været tre helligkilder ved hhv. Bøvl, Nollund Klostergård og Vorbasse Kirke, hvor især sidstnævnte, der var indviet til Det Hellige Legeme, har haft stor søgning i middelalderen. Modsat de fleste andre helligkilder havde denne hele to gange om året en særlig helbredende kraft, nemlig valborgaften d. 30. april og helliglegemsaften d. 19. juni, i hvilken forbindelse der afholdtes kildemarkeder.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Billund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder