Tidslinje over oldtiden i Billund Kommune.

.

Med en placering centralt på den jyske hede udgjorde Billund Kommune i oldtiden et af de magreste og tyndest befolkede områder i Jylland. Alligevel besøgtes området af den ældre stenalders jægere, og også senere tiders bofaste bønder slog sig ned på egnen. Men der var langt mellem gårdene, og også jernalderens landsbyer var relativt små. På trods af det er der i kommunen kendskab til 1.039 rundhøje og syv langhøje. I alt er der 271 fredede fortidsminder, heraf 255 rundhøje og fire langhøje. De fordeler sig langtfra jævnt i landskabet. Der er koncentrationer af gravhøje omkring Sønder Omme, Grindsted, Hejnsvig og Vorbasse og næsten tomme områder omkring Urup, Filskov og Stenderup. Formentlig har de sidstnævnte områder været stort set mennesketomme i hovedparten af oldtiden.

Stenalder

De få langhøje fra begyndelsen af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) er de ældste jordfaste fortidsminder i kommunen. I Rankenbjerg vest for Vorbasse er langhøjen Tingstedbakke fra ca. 3800-ca. 3500 f.Kr tilgængelig, og helt mod syd i kommunen ligger ved gården Stensbjerglund en anden tilgængelig langhøj, som er mere end 60 m lang. Med de mange lave gravhøje fra enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) tiltager mængden af fortidsminder markant. I Ågeslund Plantage nord for Grindsted ligger en offentligt tilgængelig højgruppe fra perioden.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er ikke stærkt repræsenteret iblandt de undersøgte gravhøje, hvilket måske skyldes, at egnen var hjemsted for Vorbassedrengene, der var en gruppe mænd fra landsbyen, som i slutningen af 1800-tallet ernærede sig ved at plyndre gravhøje og sælge fundene. På den måde gik mange oplysninger tabt. De senere års arkæologiske udgravninger har haft held til at påvise en hel række huse fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) i form af kraftigt konstruerede, treskibede langhuse med rundede gavle, som ud fra vægstolpernes konstruktion formentlig var bulhuse. Huse af denne type er fundet vest for Billund i Elkær og Ankelbo.

I yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) lå bebyggelsen meget spredt pga. de vanskelige dyrkningsforhold, og byggeskikken var præget af mere spinkelt byggeri.

Jernalder

I førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.- Kristi fødsel) lå bebyggelsen fortsat meget spredt, men i løbet af perioden begyndte befolkningen at flytte sammen i landsbyer. Ved Vorbasse er der foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser, som viser, at efter landsbyens opståen flyttede den i resten af jernalderen rundt i området.

Rester af en langvold er desuden identificeret på en strækning fra Vorbasse og mod nordøst frem til Randbøl Hede. De foreløbig udaterede rester af volden udgår fra Knoldsø, som udgør et af Varde Ås udspring, og forløbet kan følges over 4 km. Volden har formentlig været en såkaldt folkevold, som fulgte Hærvejstracéet, der i området løber øst for Vorbasse igennem Fitting. Volden fungerede således muligvis som en grænsemarkering, der var synlig for de rejsende.

I Grindsted, øst for Grindsted Rådhus, er fundet dele af en landsby fra yngre romersk og ældre germansk jernalder (ca. 160-ca. 550). Også på nordsiden af Grindsted Å, vest for kirken, er der fundet lerkar fra jernalderen, som viser, at jernalderlandsbyen Grindsted lå omtrent samme sted som den nuværende by. Ved Donslund er der ligeledes udgravet mindre dele af en landsby fra samme periode.

Vikingetid

Vikingetidens landsby i Billund lå ud til Sønderkær Bæk lige syd for den gamle Billund landsby. I 1985 blev der omkring Grønningen udgravet flere store gårdanlæg fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) og vikingetid (ca. 800‑1050), og i 2018 blev der fundet rester af samme landsby 400 m længere mod vest.

Vorbasses vikingetidsbebyggelse, der blev totaludgravet i forbindelse med de store undersøgelser i 1970’erne og 1980’erne, lå, som jernalderbebyggelsen, nord for den nuværende landsby.

Videre læsning

Læs mere om historie i Billund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid