1536-1850 i Langeland Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Periodens bebyggelsesmønster var tvedelt: Mod syd lå store landsbyer, mens der mod nord lå små landsbyer; i hele området lå mange herregårde. Udskiftningen af landsbyerne, hvor stjerneudskiftning blev valgt, fandt sted omkring år 1800. Rudkøbing forblev i størstedelen af perioden en lille købstad.

Administrativ inddeling

Den nuværende Langeland Kommune lå indtil 1662 i Tranekær Len, derefter Tranekær Amt. Den eneste undtagelse var Strynø, som lå i hhv. Nyborg Len og Nyborg Amt. I 1799 blev dog hele det nuværende kommuneareal placeret i Svendborg Amt. Med etableringen af købstads- og sognekommunerne i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 11 sognekommuner og én købstadskommune, Rudkøbing.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man kan ikke sige noget præcist om befolkningsudviklingen i Langeland Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. På landet blev en vækst i 1500-tallet afløst af tilbagegang og stagnation indtil 1700-tallet, hvor der kom gang i søfart og landbrug. Købstaden Rudkøbing stagnerede til noget ind i 1700-tallet, og konsekvenserne af storbrande i hhv. 1580 og 1610 var længe om at blive overvundet.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Langeland Kommune 10.604 indbyggere, heraf 925 i Rudkøbing. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 17.999, heraf 2.333 i Rudkøbing.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Den sydligste del af Langeland Kommune var ved matrikuleringen 1682 domineret af store landsbyer og herregårde. Nord for Lindelse Nor var de små landsbyer og enkeltgårde meget markante, og i den nordligste tredjedel af øen bestod bebyggelsen næs ten udelukkende af små landsbyer og herregårde. De største landsbyer var Nordenbro (44 gårde), Søndenbro (36), Strynø (29), Tryggelev (25) og Humble (23). I forhold til Fyn var der mange huse i 1682. Der var et hus med jord for hver fire gårde og mindst et hus uden jord for hver tre gårde. Flest huse med jord var der i Hou (34) og Stoense (18), sikkert pga. gode muligheder på havet og i skoven. Bagenkop var et fiskerleje med 13 huse uden jord. Der var også mange huse uden jord i Sønder Longelse (16), Lejbølle (14) og Hou (13).

Udskiftningen omkring år 1800 var stærkt præget af, at gårdbygningerne skulle blive liggende i landsbyen. Stjerneudskiftning kombineret med udlodder blev derfor dominerende.

I 1850 var antallet af huse med jord vokset og oversteg nu gårdenes antal. En væsentlig årsag til væksten var de gode muligheder på havet, som beliggenhed og gode havnemuligheder gav. På Strynø havde i 1837 et halvt hundrede mænd taget hyre i de nærliggende købstæder. På øen havde man også megen kommendyrkning.

Flere steder rundt om Langeland er der fundet spor efter datidens handel og teglproduktion. Ved Hou ligger en skibsbro til udskibning, og ved Spodsbjerg og Storeholm ligger på havbunden tabte laster af vingetegl og mursten. Ud for Spodsbjerg ligger tillige vraget af et grundstødt fragtskib med en tegllast fra sidste del af 1700-tallet.

Der kendes mindst 23 herregårde på Langeland, hvoraf de 14 var oprettet i middelalderen. Ved matrikuleringen 1682 var der 17, hvilket var ret mange, og de var gennemgående små. Steensgård var størst med 53 tønder hartkorn herregårdsjord, herefter kom Hjortholm (49), Nedergård (48), Fårevejle (48) og Tranekær (44). Men i virkeligheden var koncentrationen langt større, for de fleste hørte enten til grevskabet Langeland eller stamhuset Ahlefeldt.

Omkring år 1800 var der 20 vindmøller på Langeland.

Bebyggelse og erhverv i byen

Købstaden Rudkøbing havde både et rimeligt opland og en god havn. Det nyttede dog ikke meget, for der var mange andre gode havne på Langeland og Strynø. Det betød, at landbrugsprodukterne i høj grad blev solgt uden om købstaden. Hertil kom, at skibe fra Als og Ærø, som hørte til Slesvig og derfor lå uden for det danske toldområde, i høj grad smuglede varer ad de samme havne. Bønderne havde også ret til at have skibe i søen og udnyttede den flittigt. Så Rudkøbing forblev en lille by, indtil en stabil opgang satte ind i slutningen af 1700-tallet. Fra 1845 oprettedes jernstøberier og maskinfabrikker.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Langeland Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850