Mekaniseringen af landbruget medførte en afvandring fra landområderne til byerne. Der blev etableret produktions- og industrivirksomheder, især i Rudkøbing, og i 1950’erne blev Langelandsfort anlagt. Åbningen af hhv. Langelandsbroen og Svendborgsundbroen i 1960’erne betød, at der mod slutningen af perioden kom øget pendling til arbejdspladser på Fyn.
Langelandsfortet blev opført i 1952, hvor luftværnskanonerne stod klar til at beskytte de nærliggende radarstationer mod luftangreb. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Langeland Kommune
Lohals Havn i begyndelsen af 1930’erne. På kærren er stablet runde oste fra Hou Andels mejeri, der venter på at blive lastet på færgen til Korsør. Mejeriet var et udpræget ostemejeri og eksporterede i 1931 omkring 110.000 kg ost. Et andet produkt blev udelukkende solgt lokalt, nemlig »iskream«, som mejeriet i 1933 fik tilladelse til at sælge på havnen i Lohals.
Igennem flere årtier stod luftværnskanonerne klar til at beskytte Langelandsfort og de nærliggende radarstationer mod luftangreb, men skulle det blive nødvendigt, kunne de også rettes mod mål på jorden. Øvelsesskydninger med fortets kanoner var til stor gene for lokalbefolkningen, når ruder blev knust, og puds dryssede ned som følge af trykbølgerne. I 1960’erne blev der derfor opsat to nye kanoner på stranden, som kunne bruges til øvelser.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig fortsat på 11 sognekommuner og én købstadskommune, der alle lå i Svendborg Amt. I 1953 overgik et mindre område fra Magleby til Tryggelev-Fodslette Sognekommune. I 1966 blev områdets 12 kommuner lagt sammen til tre: Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Antallet af indbyggere i den nuværende Langeland Kommune toppede i 1925 med 21.905 og begyndte derefter at falde støt; især på Strynø skete der en kraftig affolkning i løbet af 1960’erne. I 1970 var områdets befolkningstal faldet markant og lå nu på 16.942 indbyggere. I byerne holdt befolkningstallene sig stabile. Rudkøbings befolkning holdt sig hele perioden på omkring 4.000, mens Humble oplevede den største procentvise stigning, fra 222 i 1921 til 633 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1938 blev rutesejladsen Rudkøbing-Lohals-Korsør ændret, så der herefter kun var forbindelse Lohals-Korsør.
Åbningen af Langelandsbroen i 1962 og Svendborgsundbroen i 1966 bandt Langeland og Siø sammen med det fynske fastland, men førte også til andre trafikale forandringer. Langelandsbanen blev nedlagt, samme år som Langelandsbroen åbnede, og det samme gjorde færgefarten, som forbandt Rudkøbing og Svendborg. Ruten mellem Rudkøbing og Marstal blev dog bibeholdt.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ved Lensafløsningen i 1919 afstod Tranekær Gods en del jord, især på den sydlige del af Langeland omkring Søgård, Ormstrup og Broløkke, hvor der igennem 1920’erne blev anlagt husmandsbrug. Svineopdrættet på Langeland ledte til, at Langelands Andels Svineslagteri blev oprettet i 1931, så langelænderne slap for at skulle sejle de levende svin til slagtning i Faaborg eller Svendborg. Efter Besættelsen ændrede landbruget karakter, da mekaniseringen førte til øget fraflytning fra land til by. Større industrivirksomheder begyndte at gøre deres indtog, fx Langelands Kemiske Fabrikker A/S (i dag: LKF Vejmarkering) i Sønder Longelse i 1963. Efter åbningen af Langelandsbroen skete der en vis industriel vækst omkring Rudkøbing, men den forventede økonomiske vækst udeblev.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Omfanget af besættelsesmagtens tilstedeværelse på Langeland var begrænset, og det samme var den lokale modstandsbevægelses sabotageaktiviteter. Regionsledelsen i Odense ønskede at anvende Langeland som tilflugtssted og rekreativt område for modstandsfolk fra andre dele af landet. De lokale modstandsfolk holdt derfor lav profil.
På Besættelsens sidste dag, d. 4. maj 1945, strandede en tysk flydedok ud for Påø. Ombord var ca. 1.500 franske og sovjetiske krigsfanger og deres tyske vagter, som pga. den sovjetiske fremrykning var blevet evakueret fra den tyske østfront. De mange flygtninge kom til at præge den langelandske hverdag sommeren over, inden de blev hjemsendt.
På trods af de relativt fredelige forhold på Langeland under Besættelsen ligger der en række skibsvrag fra tiden spredt ud over især den nordlige del af farvandet mellem Langeland og Fyn og i Langelandsbælt. Langt størstedelen af dem er fra last- og transportskibe, men flere vrag af krigsskibe og fly indeholder stadig ammunition.
Politik
Radikale Venstre havde en vis opbakning på Langeland. Det førte bl.a. til, at Kristen Helveg Petersen og Aage Jakobsen Fogh blev valgt til Folketinget fra Rudkøbing valgkreds.
Mere om politik i kommunen
Sundhed, skole og uddannelse
I årene 1924-26 blev Rudkøbing Amts og Bys Sygehus nedrevet og genopbygget. Sygehuset blev udvidet i 1937 og igen ombygget i 1958. Langelands Landbrugs- og Husholdningsskole blev stiftet i 1945, og i slutningen af perioden blev der oprettet centralskoler i bl.a. Snøde i 1955 og Humble i 1965.
Mere om sundhed, skole og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Langeland Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Langeland Kommune
- Middelalderen i Langeland Kommune
- 1536-1850 i Langeland Kommune
- 1850-1920 i Langeland Kommune
- 1970-2007 i Langeland Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
