Befolkningstallet svingede i perioden, men i 1700-tallet kom der en mere stabil vækst. Bebyggelsen var præget af store landsbyer. Her valgtes ved udskiftningen omkring år 1800 fortrinsvis en kombination af en stjerne- og en blokudskiftning.
Vildtbanesten ved Hundslund Kirke, der er rejst i 1757 under Frederik d. 5. Af Kaj Johannes Hansen.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Odder Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Odder Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Ved indgangen til kirkegården ved Hundslund Kirke står disse tre vildtbanesten. Stenene, der er hugget i granit med bl.a. indhugget kongekrone og nummer, er rejst i 1757 under Frederik 5. Vildtbanesten skulle markere grænserne for de kongelige jagtdistrikter. De blev ofte anbragt på et højtliggende sted, så de kunne ses viden om. Steneneved Hundslund står dog ikke på deres oprindelige plads, men er på et senere tidspunkt flyttet hertil.
Administrativ inddeling
Den nuværende Odder Kommune er i areal med få undtagelser identisk med det område, der indtil 1662 var Aakjær Len og derefter Aakjær Amt, dog tilhørte Tunø Aarhusgaard Amt. I 1799 blev hele området indlemmet i Århus Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 fordelte området sig på ti sognekommuner og nogle småområder af Astrup-Tulstrup-Hvilsted Sognekommune i områdets nordlige del.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Det er vanskeligt at sige noget præcist om befolkningsudviklingen i kommunen før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet, for der er ikke bevaret så mange kilder. Der har nok været en befolkningsfremgang i 1500-tallet, som blev afløst af stagnation og måske tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Igen i 1700-tallet kom en fremgang, som efterhånden voksede. Odder kirkebog er bevaret fra 1655, og man kan heri se, at sognet nok undgik de store epidemier i 1659, som bortrev en stor del af befolkningen i Syd- og Sønderjylland.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 6.332 indbyggere i den nuværende Odder Kommune, der da bestod af 15 landsogne. I 1850 var befolkningstallet steget til 10.316 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I Odder Kommune er jordbunden primært moræneler, bortset fra den sydvestlige fjerdedel. Her er jordbunden domineret af smeltevandssand og extramarginale aflejringer, dog iblandet en del moræneler. Det gav sig udslag i bebyggelsens art i perioden. Størstedelen af området var domineret af store landsbyer, og mange af de mellemstore landsbyer, som lå der, var forholdsvis store. Ved matrikuleringen 1683 var de største Gylling med 27 gårde, Randlev med 26, Torrild med 22 og Odder med 21. I den sydvestlige del dominerede de små landsbyer. På Alrø var der 21 gårde og på Tunø 12. Der var da ganske få husmænd; Odder Sogn med 13 og Tunø med 16 havde langt de fleste. Alle husmændene havde jord.
De store landsbyer var et problem i forbindelse med udskiftningen, for på hele egnen foretrak man at lade gårdbygningerne blive i landsbyen, og det gav dårlige lodder. Ved næsten alle de store landsbyer valgtes en kombination af stjerne- og blokudskiftning med udflytning af nogle gårde. Gårdenes antal steg løbende i perioden 1700‑1850, og husmændenes steg endnu mere, så der i 1840 mange steder var flere husmænd end gårdmænd.
Enkelte arkæologiske fund giver oplysninger om landbebyggelsen i perioden. I den centrale del af landsbyen Ørting syd for Odder er der udgravet to stolpebyggede gårde, hver med adskillige bygninger. Gårdene ses på kort fra 1794, men blev flyttet ud af landsbyen ved udskiftningen omkring år 1800. I landsbyen Hovedstrup sydøst for Odder er der fundet en bindingsværksbygget gårdtomt på syld med flere længer, der er dateret til 1600-tallet. Hovedstrup blev nedlagt ca. 1682. Bebyggelsesspor fra perioden er desuden fundet i Alrø By og i Ålstrup.
Der kendes til ti herregårde, som ligger eller har ligget i Odder Kommune. Fire blev oprettet i middelalderen, fem i 1600-tallet og én i slutningen af 1700-tallet. Fire forsvandt i 1500-tallet, men blev senere genoprettet. I 1683 var der fire, Åkær med 64 tønder hartkorn, Gersdorffslund med 47, Rodsteenseje med 42 og Rathlousdal med 23 tønder. Nogle af herregårdene frasolgte bøndergodset omkring år 1800, mens hovedgårdsjorden gennemgående forblev ret intakt.
Der var omkring 1790 mindst seks vandmøller. Rævså og dens tilløb tegnede sig for de fire: Over Vandmølle, Grå Vandmølle, Skads Vandmølle og Odder Vandmølle. Lige nord for Odder lå en stampemølle. Vads Vandmølle lå ved Åkær Å, Glibing Vandmølle ved Møllebæk. Der var tidligere flere, i 1683 nævnes alene i Odder Sogn syv møller.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Odder Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Odder Kommune
- Middelalderen i Odder Kommune
- 1850-1920 i Odder Kommune
- 1920-1970 i Odder Kommune
- 1970-2007 i Odder Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
