Igennem perioden var området præget af landbrug. Ved kysten udviklede et vist erhvervsfiskeri sig, især omkring Hou, hvor der blev anlagt en havn. Jernbanen, der fra 1884 løb igennem kommunen, skabte en vis vækst i de nye stationsbyer og lettede transporten af forarbejdede varer fra bl.a. andelsmejerierne og Odder Andels-Svineslagteri.
1850-1920 i Odder Kommune
Administrativ inddeling
I 1850 lå der i det nuværende kommuneareal ti sognekommuner. Dertil kom et par småbidder af Astrup-Tulstrup-Hvilsted Sognekommune. Alle 11 sognekommuner lå i Århus Amt. Der var i 1920 ikke foretaget nogen ændringer af den administrative inddeling.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 havde det nuværende kommuneområde 10.316 indbyggere, hvoraf langt størstedelen boede i områdets landsbyer. Frem til 1901 steg tallet til 13.153, med størst vækst i Odder, som udviklede sig til hovedbyen. Efter en smule tilbagegang under 1. Verdenskrig var befolkningstallet ved folketællingen i 1921 steget til 14.734.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Småveje forbandt landsbyerne, men midt i 1800-tallet var der etableret direkte landevej til Aarhus og Horsens. Fra Hou kunne man sejle til bl.a. Aarhus og de omkringliggende øer Tunø og Samsø. I 1881 blev der anlagt en havn.
Jernbanen forbandt fra 1884 Odder med Aarhus og Hou og forbedrede især godstransporten. I 1904 blev der anlagt jernbane fra Odder til Horsens.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Hovedparten af befolkningen var beskæftiget i landbruget og med kystnært fiskeri fra fiskerlejerne Norsminde, Sondrup Strand og Hou. Da havnen i Hou blev anlagt i begyndelsen af 1880’erne, mistede Norsminde sin rolle som handelsplads.
Andelsbevægelsen fik stor betydning med bl.a. 13 lokale andelsmejerier og Odder Andels-Svineslagteri, der som det første i Danmark vedtog almindelig stemmeret for alle andelshavere. Især flæskesider og smør blev eksporteret fra egnen.
Langs jernbanerne fik flere landsbyer stationsbypræg. Landsbyen Bovlstrup fik station i 1884, og her voksede en helt ny stationsbydel med handel, kro og håndværk op adskilt fra den ældre landsby. Det samme skete, da Falling fik station i 1904, hvor bl.a. Falling Savværk blev etableret i forbindelse med banen.
Odderegnens Møller
I Hads Herred har møllerne haft stor betydning. I århundreder var der kun tale om vandmøller. En opgørelse nævner 17 historiske møllesteder, og de ældste findes i Hundslund Sogn. Ud over Vads og Glibing Vandmøller er det vandmøllerne i Odder Å, der har domineret.
Odder Å har på den korte strækning fra Fillerup til Odder gode betingelser for mølledrift. Her lå fem vandmøller på stribe og desuden en ved Stampemølle Bæk lige nord for byen. Alle disse møller var virksomme i 1700-tallet eller tidligere samt hele 1800-tallet og nogle langt op i 1900-tallet. Da mølleri var et kongeligt privilegium, og bønderne underlagt mølletvang, betød møllekoncentrationen, at bønder fra et stort opland jævnligt kom på Odderkanten for at få malet korn.
Gennem 1800-tallet øgedes kornproduktionen, og samtidig slækkedes den restriktive møllepolitik. I 1801 fik herregården Dybvad kongeligt privilegium, og her opførtes egnens første vindmølle af hollændertypen. Siden fulgte møller i landsbyerne Alrø, Hadrup og sidst Kysing, der fik privilegium i 1840. Fra 1862 var mølleri et frit erhverv, og nu fulgte en sand bølge af vindmøllebyggerier. Yderligere 22 hollændermøller blev opført, og omkring år 1900 var de alle i drift sammen med vandmøllerne. Især vindmøllerne var et synligt element i datidens landskab.
Det var møllernes storhedstid, men snart blev de mindre kundemøller urentable, og en efter en lukkede de i de efterfølgende årtier, de sidste i 1950’erne, herunder Odder Vand- og Dampmølle, som i dag er museum.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, religion og uddannelse
Igennem årtier dominerede Venstre, og derudover klarede både Socialdemokratiet og Radikale Venstre sig i begyndelsen af 1900-tallet bedre end i andre landskredse.
Grundtvigianismen fik stor betydning på Odderegnen. Mange samledes om præsten Otto Møller i Gylling, og i 1885 stiftedes en valgmenighed i Odder.
Højskoler blev oprettet i bl.a. Saksild i 1852 og Odder i 1889. I Odder blev der også oprettet Teknisk Skole i 1872. På landet blev bygget nye, og ofte større, skolebygninger, når de mindre landsbyskoler blev slået sammen. De nye skoler blev typisk opført mellem to landsbyer, som fx Nølev Skole mellem Nølev og Assedrup og Dyngby Skole mellem Dyngby og Bovlstrup.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Odder Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Odder Kommune
- Middelalderen i Odder Kommune
- 1536-1850 i Odder Kommune
- 1920-1970 i Odder Kommune
- 1970-2007 i Odder Kommune
Se alle artikler om 1850-1920