Hou Møbelfabrik fra sidst i 1940'erne
Hou Møbelfabrik fra sidst i 1940'erne. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Odder Kommune

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Odder Kommune

.
Licens: Begrænset anvendelse
Hou Møbelfabrik var frem til midten af 1900‑tallet en af Hous største arbejdspladser, og da fiskeriet gradvis stoppede, fik mange fiskere ansættelse ved fabrikken. Foruden mere klassisk møbelproduktion blev der i en periode i 1930’erne produceret trædele til Fords bilproduktion. Foto fra sidst i 1940’erne.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Atommarchen mellem Gylling Næs og Aarhus i 1978 på vej igennem Odder. Gylling Næs var blevet udpeget som stedet for Danmarks første atomkraftværk, og i august 1978 kulminerede modstanden mod atomkraft i atommarcher i Jylland og på Sjælland, der samlede 50.000 mennesker. Den folkelige modstand var så stor, at Folketinget i 1985 opgav at anvende atomkraft i Danmark.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Kommunens mange landbrug blev i stigende grad mekaniseret og beskæftigede færre. Det samme gjorde sig gældende for andelsmejerierne, der blev centraliseret eller nedlagt. Mange søgte mod byerne, hvoraf Odder oplevede den største vækst, mens området som helhed kun oplevede en svag befolkningsvækst.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig fortsat langt overvejende på ti sognekommuner, der fortsat lå i Århus Amt. Periodens eneste ændring af den administrative inddeling var, at Torrild Sognekommune i 1965 blev indlemmet i Odder Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 havde den nuværende Odder Kommune 14.734 indbyggere. Heraf boede 3.923 i byen

Odder, hvor befolkningen koncentreredes. Befolkningen voksede langsomt, og der var flere perioder med stagnation eller nedgang. I 1970 var der 16.029 indbyggere inden for det nuværende kommuneareal.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1930’erne vandt lastbiltransporten frem og supplerede jernbanetrafikken, hvis godstransport toppede i 1940’erne. Horsens-Odder-banen blev nedlagt i 1967. Der var færgeforbindelse med robåd til Alrø, indtil der i 1931 blev anlagt en dæmning til øen. Øen var i en periode indtil efter Besættelsen en del af den faste rutesejlads mellem Snaptun, Horsens, Endelave og Hjarnø. Fra Hou var der færgefart til Samsø.

Aarhus-Odder-Hou-Banen

I 1880 blev der stillet forslag i Folketinget om en bane mellem Aarhus og Odder og herfra videre til Ørting. Godsejer Emil von Holstein-Rathlou, der ejede godset Rathlousdal, begyndte i 1881 anlæggelsen af en havn i Hou og agiterede for, at banen i stedet skulle føres fra Odder til Hou. Da han også tilbød at tegne aktier i jernbaneforetagendet, blev der i 1882 vedtaget en linjeføring Aarhus-Odder-Hou.

Driften på den 36,2 km lange privatbane blev indledt i 1884, og fra begyndelsen lå hovedkontoret og trafikledelsen i Odder. Især fra 1960’erne fik banen som forstadsbane megen trafik mellem Aarhus og Odder, hvor der bl.a. var en del godstrafik fra FDB’s fabrikker i Viby. Strækningen mellem Odder og Hou var meget mindre trafikeret og blev nedlagt i 1977.

I 2008 blev Odderbanen en del af Region Midtjyllands banenet, og i 2016 overgik den til Aarhus Letbane. Efter ombygning til elektrisk drift blev trafikken genoptaget d. 25. august 2018.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1920’erne etableredes statshusmandsbrug, bl.a. i Højby nær Hou. Landbruget dominerede fortsat, og fra 1950’erne begyndte flere maskiner at gøre siggældende i familiebrugene. Det kystnære fiskeri ved bl.a. Sondrup Strand og Norsminde Havn blev i 1960’erne urentabelt og forsvandt. Flere lokale andelsmejerier udvidede produktionen i 1930’erne, men mod slutningen af perioden blev de i stigende grad centraliseret eller nedlagt. Der foregik en gradvis forskydning fra landbrugets altdominerende stilling til et mere blandet erhvervsliv med handel, service, håndværk og industri.

I byerne blev der i stigende grad opført boliger i form af parcelhuse samt boligforeningshuse af fx Arbejdernes Andelsboligforening.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

I løbet af Besættelsen var tyske soldater indkvarteret på egnens hoteller, forsamlingshuse, skoler og på herregården Rathlousdal. Ud over en enkelt sabotagehandling i marts 1945 mod savværket og møbelfabrikken i Hou, udført af en modstandsgruppe fra Aarhus, fandt der ikke store begivenheder sted på egnen. Alligevel endte Odder med at være et af de sidst befriede områder i Danmark. Den tyske kommandant i Odder havde ikke fået ordre på overgivelse, og dette skete derfor først d. 7. maj.

Politik, uddannelse og sociale forhold

Venstre dominerede fortsat lokalpolitisk, men udfordredes af Socialdemokratiet, som bl.a. fik borgmesterposten i Odder i 1943. Som en af få kvinder blev Esther Malling Pedersen valgt til Landstinget for Venstre 1939‑53. Flere landsbyskoler blev nedlagt i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne og eleverne samlet på centralskoler. Egmont Højskolen i Hou åbnede i 1956. I 1927 købte staten det tidligere pakhus i Amstrup. Det blev omdannet til anneks for statsfængslet i Horsens og husede fanger, der skulle udsluses.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Odder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970