Arealanvendelsen i procent i Odder Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Odder Kommune i hhv. 1787 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var knap 40 % af landskabet opdyrket, og ved slutningen af 1800-tallet dækkede det dyrkede land ca. 80 % af arealet. Det høje opdyrkningsniveau blev bevaret frem til efter 2. Verdenskrig. Herefter faldt det en smule, således at landbrug og gartneri i dag udgør ca. 70 % af kommunens areal. Skovarealet, der omkring år 1800 udgjorde ca. 20 % af arealet, var omkring 1950 reduceret med to tredjedele. Herefter voksede skovarealet igen, så skovene i dag dækker ca. 13 % af kommunens areal. Andelen af bebyggelse og infrastruktur er også vokset betydeligt og udgør i dag 12,2 %. Bemærk, at kortet fra 1787 ikke viser landsbyerne.
.

Odder Kommune præges af varierede bakkestrøg og frugtbare landbrugslandskaber. I den mere kuperede vestlige del findes gamle løvskove, og ud mod Horsens Fjord i syd bugter milde kyster sig forbi den intensivt opdyrkede Alrø og videre op langs Kattegatkysten og sommerhusområderne ved Saksild Bugt til Norsminde Fjord i nordøst.

De afvekslende landskaber til trods er Odder i høj grad en landbrugskommune, hvor landbrug og gartneri dækker ca. 70 % af det samlede areal. De dyrkede afgrøder består overvejende af korn, mens husdyrproduktionen domineres af svin. Især den store svineproduktion giver dog problemer med både luftbåren kvælstof og tab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Kulturlandskabets udvikling

I det område, som i dag udgør Odder Kommune, blev der ved middelalderens begyndelse etableret en snes sognekirker. Jorderne i den nordøstlige del af området var veludnyttede, og denne del hørte derfor til agerbygden, mens den øvrige del af området tilhørte skov- og overdrevsbygden. Kystressourcerne gav mulighed for andre udnyttelser end inde i landet, og øerne Tunø og Alrø såvel som Gylling Næs og andre kystnære ejerlav hørte derfor til kystbygden.

Der blev etableret flere større herregårde i middelalderen, og sammen med de betydelige voldsteder ved Bjørnkær og Kærsgård viser de områdets potentiale som et rigt godsområde. I Gylling ejede kongen gods i 1200-tallet, og her udviklede Gyllingnæs sig til en betydende herregård.

Allerede i 1680’erne var ca. 40 % af landskabet opdyrket. I de mange landsbyer var dyrkningssystemet trevangsbrug, mens man på Alrø og Tunø samt i den kystnære Skablund havde tovangsbrug. Ved udskiftningen, der begyndte i 1790’erne, blev dyrkningsfællesskabet opløst, og i Gylling foregik der en stor udflytning af gårde til Gyllingskov. Tunø blev ikke udskiftet før 1847.

Omkring år 1800 var ca. 20 % af området dækket af skov. Fra 1832 begyndte man en inddæmning af den østlige del af Kysing Fjord, og efter intensiveringen af landbruget ved landboreformerne var det dyrkede areal i 1880 vokset til ca. 80 %. Til gengæld var skovarealet blevet halveret. Frem mod 1950 faldt opdyrkningen en anelse og udgjorde da ca. tre fjerdedele af arealet. Ved lensafløsningen blev der fra Gersdorffslund fra 1921 udstykket en række statshusmandsbrug, der fik navnet Højby. Jernbanerne dannede fra 1884 grundlag for udviklingen af kommunens hovedby, Odder, samt havnebyen Hou, ligesom flere landsbyer fik præg af stationsbyer.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag dækker landbrug og gartneri ca. 70 % af kommunens areal. Flere steder er andelen dog betydelig højere. På

Alrø er ca. 85 % af arealet opdyrket, og på de dyrkningsegnede, sandblandede lerjorder i Gosmer, Bjerager og Nølev Sogne når opdyrkningsgraden op på mere end 80 %. Generelt er jorderne i det meste af kommunen yderst velegnede til opdyrkning. Omkring Odder findes der en del egentlige lerjorder, men kommunen rummer også andre jordtyper som de mere organiske jorder i Åkær og Odder Ådale og de lavtliggende, finere sandjorder på Gylling Næs.

Arealanvendelsen er mest varieret på Tunø. Selv om der stadig findes en del arealer med landbrugs- og frilandsgartneriafgrøder, udgør landbrug og gartneri kun 55 %, hvilket gør øen til det sogn i kommunen med den laveste opdyrkningsgrad. Derimod er andelene af skov og andre naturområder med hhv. 20 og 10 % ganske store, hvilket også gælder infrastruktur og bebyggelser, der tilsammen dækker ca. 15 % af Tunøs areal. På fastlandet findes de største skovandele især mod vest omkring Torrild og Hundslund, men også mere centralt i kommunen omkring Ørting.

De gode jorder egner sig særdeles godt til kornavl, som udgør hele 74 % af landbrugsarealet mod 56 % på landsplan. Det var da også netop i Dyngby sydøst for Odder, at Pajbjergfonden i 1974 placerede sin kornforædlingsstation, der i dag drives af Nordic Seed A/S.

De milde, kystnære forhold er gode for plantevækst og frøproduktion samt for frilandsgrønt, der dog udgør under 1 % af totalarealet. På Tunø dyrkes der en del grøntsager, og tidligere var øen Danmarks storproducent af porrer. Denne produktion medvirkede til forurening af grundvandet, hvilket dog blev løst ved at udlægge arealerne i vandværkets kildeområde til ekstensivt græs. I dag står dette som et skoleeksempel på en indsats, der har haft meget gavnlig effekt. Generelt set er der dog stadig store udfordringer med tab af næringsstoffer til det sårbare vandmiljø, ikke mindst til Norsminde Fjord. Derfor er der også igangsat en række projekter med at designe vådområder og minivådområder til at rense drænvandet fra de i øvrigt intensivt drænede jorder. Sådanne løsninger er væsentlige, hvis den omfattende svineproduktion med et stort behov for udbringning af gylle fortsat skal kunne udvikle sig. De seneste årtier har svineproduktionen desuden bidraget til en kraftigere strukturudvikling mod større bedrifter i Odder Kommune end i det øvrige land.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Odder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber