Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Fanø Kommune.

.
En tysk fotograf tog i 1943 dette billede af to soldater på en af Fanøs betonstillinger. Under Besættelsen var der mellem 2.000 og 3.000 tyske besættelsestropper på Fanø, og foruden barakker til at huse dem blev der opført omkring 300 bunkers samt anlagt veje, jernbaner, jordstillinger og pansergrave på øen.
.

Skibsfartens dalende betydning på Fanø blev i nogen grad opvejet af fiskeri i perioden, byerhvervenes vækst samt begyndende turisme. Befolkningstallet steg langsomt frem mod 1970, og fortrinsvis omkring Nordby. Under Besættelsen var der stor aktivitet på øen, som havde en vigtig strategisk position.

Administrativ inddeling

Den hidtidige administrative inddeling fortsatte helt op til Kommunalreformen i 1970, således at øens areal var fordelt på to sognekommuner, Nordby og Sønderho, der begge lå i Ribe Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet på Fanø steg en smule frem mod folketællingen i 1921, hvor det lå på 2.938. Stigningen var kun sket i Nordby Sogn. I Sønderho Sogn fortsatte befolkningstallet med at dale. Samlet faldt tallet til 2.380 beboere i 1935, hvorefter øen oplevede en jævn stigning i den resterende del af perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Efter skibsfartens storhedstid tog Fanøs søfolk igen hyre på fremmed dæk, fiskeriet blev genoptaget, og der var småskibsfart i Vadehavsområdet. Småskibsfarten ebbede dog ud i 1930’erne, da færger og lastbiler overtog handelsruterne.

Turismen blev Fanøs største indtægtskilde. I 1932 overførtes der 9.000 biler og 246.000 rejsende med færgefarten. I 1970 var tallet steget til 165.000 biler og 1,3 mio. rejsende. Administration, landbrug og liberale erhverv var i vækst, særligt i Nordby. Andelen af ældre beboere steg, og der blev opført alderdomshjem i både Nordby og Sønderho i hhv. 1938 og 1948.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 kom Fanø til at ligge i forreste linje i det tyske invasionsforsvar. Fra øen kunne man kontrollere indsejlingen til Esbjerg, som den tyske krigsmarine frygtede kunne blive et vigtigt allieret brohoved og landingspunkt i tilfælde af en invasion ved den jyske vestkyst. Fra 1943 opførte besættelsesmagten derfor flere kanonbatterier på øen som en del af Atlantvolden, der udgjordes af en række bunkeranlæg anlagt af den tyske hær langs den vesteuropæiske kyst. Det store batteri Grådyb, der blev anlagt på Fanøs nordspids, bestod af to store bunkere med tårne og var udstyret med 15 cm kanoner fra det tyske slagskib Gneisenau. Disse kanontårne blev i årene 1952‑53 afmonteret og flyttet til Stevns som armering på det nye danske fort Stevnsfort.

Skole og uddannelse

Fanø Navigationsskole overgik i 1922 til statsdrift. Den daværende Nordby Sognekommune overtog bygningsansvaret, mens staten overtog driftsudgifter og lønninger. I 1934 oprettede skolen en radioafdeling. En handelsskole blev tilføjet Nordby Tekniske Skole i 1950, men hele skolen blev nedlagt fem år senere.

Mere om politik, skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fanø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970