For 70 år siden et projekt for tre lokale iværksættere – nu leverer A/S Cimbria udstyr til kornbehandling over hele verden.

.

Grundlagt i Sundby syd for Thisted i 1947 af brødrene Erik, Henry og Svend Olesen udviklede Cimbria sig til et internationalt arbejdende firma med mange højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med tørring, transport, opbevaring og behandling af især korn og frø.

Fra det oprindelige speciale i kornbehandlingen har Cimbria også udviklet løsninger inden for anlæg til vegetabilsk olie og biodiesel samt lufttekniske anlæg og procesventilation.

Hovedkvarteret er stadig i Thisted, men i 2015 arbejdede de fleste af de nu ca. 900 ansatte uden for landets grænser. Cimbria har datterselskaber i 18 lande verden over.

Efter 60 år i familien Olesens eje blev aktiemajoriteten i 2007 solgt til den svenske kapitalfond EQT. I 2011 blev aktieposten overtaget af danske Axcel, der i 2013 solgte videre til britiske Silverfleet. Hele Thistedvirksomheden blev i 2016 overtaget af den amerikanske landbrugskoncern AGCO for 2,3 mia. kr.

Videre læsning

Læs mere om industri i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked