Politik og planer i Thisted Kommune

Indgangen til rådhuset i Asylgade i Thisted med Allan Schmidts keramiske relief til venstre. Rådhuset rummer størstedelen af Thisted Kommunes administration. Teknik og Erhverv ligger fortsat på det gamle rådhus i Hurup.

.

Thisted Kommunes elforbrug dækkes af strøm fra vindmøller – som her ved Ræhr syd for Hanstholm. Bortset fra Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild har opsætningen af nye landbaserede møller været beskeden 2007-16 pga. lokale indsigelser mod placering af store møller.

.

Artikelstart

I årene efter skabelsen af den nye store kommune var der mange diskussioner om, hvorvidt prioriteringen tilgodeså de to små fusionskommuner Hanstholm og Sydthy. Efter 2007 er såvel det kommunale serviceniveau som kommuneskatten steget sammenlignet med udviklingen på landsplan. De kommunale asylcentre og vindmølleudbygningen har været blandt de større lokalpolitiske stridspunkter.

Den nye kommunes politiske landskab

Ved beslutningen i 2005 om sammenlægningen var det to mindre kommuner – Hanstholm og Sydthy – der gik sammen med den væsentligt større Thisted Kommune. Selv om Thisted var den nye kommunes naturlige centrum, var der debat om både struktur og navn. I Hanstholm og Sydthy mente flertallet, at Thy Kommune var det rette navn. I den gamle Thisted Kommune ville man gerne bevare sit navn, og det fik i sidste ende støtte fra indenrigs- og sundhedsministeren. De to mindre kommuner ville fortsat have »lys på alle tre rådhuse«, som det blev formuleret i debatten. Derfor blev dele af forvaltningen fra 2007 placeret i de gamle rådhuse i hhv. Hanstholm og Hurup. I 2011 lukkede kommunen kontorerne i Hanstholm, men teknikforvaltningen ligger fortsat på det gamle rådhus i Hurup i Sydthy.

I den nye kommunes første 10 år var det en tilbagevendende diskussion, om Hanstholm og Sydthy blev nedprioriteret. Der var lokale protester og debatindlæg, men det endte oftest med løsninger, der byggede på et bredt flertal i kommunalbestyrelsen.

Efter kommunalvalgene i 2005 og 2009 blev der blev lavet en bred konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet og Venstre. Efter valget i 2013 ændredes det politiske billede. Venstre indgik konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, men undervejs i valgperioden blev der lavet flere forlig uden om Venstre i bl.a. omstridte sager om lukning af lokale skoler.

Netop hensynet til den samlede udvikling i kommunen afspejledes i en række større satsninger. Sammen med Realdania og andre fonde støttede den nye kommune i perioden 2007-12 en række udviklingsprojekter ved bl.a. kysterne og en række landsbyer til et samlet budget på ca. 100 mio. kr. Kommunalbestyrelsen gav i 2016 en lånegaranti på 525 mio. kr. til Hanstholm Havn for at sikre et stort udvidelsesprojekt, der planlægges gennemført i årene 2017-20.

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har siden 2007 bestået af i alt 27 medlemmer. Kommunen har været politisk domineret af Venstre og Socialdemokratiet. I perioden 2007-10 havde Erik Hove Olesen (S) borgmesterposten, som han også havde haft siden 2002 i den gamle Thisted Kommune. Lene Kjelgaard Jensen (V) havde posten fra 2010 og fastholdt den ved valget i november 2013. Efter en intern strid valgte et flertal i Venstre på et opstillingsmøde i oktober 2016 i stedet at gøre Niels Jørgen Pedersen til spidskandidat ved kommunalvalget i november 2017. Han er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer og fik støtte fra dele af det lokale erhvervsliv. I juni 2017 meddelte Lene Kjelgaard Jensen, at hun skiftede til De Konservative, men beholdt borgermesterposten perioden ud.

Kommunalvalget i 2017 betød et magtskifte. Socialdemokratiet fik ni pladser og Ulla Vestergaard (S) blev ved konstitueringen ny borgmester efter Lene Kjelgaard Jensen (K). Thisted var en af de relativt få kommuner, hvor Nye Borgerlige blev repræsenteret. Dansk Folkeparti fik i 2017 et godt valg med tre pladser, men blev i løbet af perioden splittet. Et medlem blev løsgænger og en anden valgte at gå ind i Det Konservative Folkeparti, som dermed med seks pladser blev lige så stort som Venstre.

Socialdemokraten Ulla Vestergaard fik kun enkelt borgmesterperiode. Efter kommunalvalget i november 2021 var partiet stadig det største med ni mandater, men samlet var der var borgerligt flertal og med konservativ støtte blev Venstres Niels Jørgen Pedersen ny borgmester. Venstre blev med syv mandater kun lidt større end Det Konservative Folkeparti med seks. SF, Alternativet og Enhedslisten fik hver et mens Liberal Alliance røg ud. Dansk Folkeparti, som tidligere havde et sine stærke holdepunkter i Thisted, gik fra tre til en. Nye Borgerlige kom ind med et.

Niels Jørgen Pedersen blev allerede borgmesterkandidat op til valget i 2017, da Lene Kjelgaard var Venstre-borgmester. Det fik hende til at bryde med partiet og skifte til Det Konservative Folkeparti. Hun er stadig medlem af kommunalbestyrelsen, men også opstillet som folketingskandidat.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Thisted Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 11 10 10 9 9
B. Radikale Venstre 1 0 0 0 0
C. Det Konservative Folkeparti 3 4 2 5 6
D. Nye Borgerlige - - - 0 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 2 0 1 1
I. Liberal Alliance - - 0 1 0
K. Kristendemokraterne 1 0 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 1 2 4 3 1
V. Venstre 9 9 10 6 7
Ø. Enhedslisten - - 1 1 1
Å. Alternativet - - - 1 1
I alt 27 27 27 27 27
Kvinder 5 6 4 5 6
Mænd 22 21 23 22 21
Stemmeprocent 72,1 % 68,3 % 75,0 % 74,4 % 69,6%

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Den øverste ledelse af forvaltningen er en direktion med kommunaldirektøren og direktørerne for de tre forvaltningsområder – Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen, Teknisk Forvaltning samt Børne- og Familieforvaltningen.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Thisted Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 25,4 % 29,2 % 30,7 % 34,1 %
B. Radikale Venstre 3,7 % 5,8 % 1,9 % 3,6 %
C. Det Konservative Folkeparti 11,4 % 5,2 % 2,8 % 6,2 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,6 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 %
F. Socialistisk Folkeparti 9,3 % 6,1 % 2,0 % 3,9 %
I. Liberal Alliance - 3,0 % 4,2 % 1,4 %
K. Kristendemokraterne 1,9 % 1,5 % 1,4 % 25,8 %
O. Dansk Folkeparti 14,3 % 14,1 % 21,6 % 10,2 %
P. Stram Kurs - - - 1,4 %
V. Venstre 31,4 % 31,2 % 28,0 % 28,8 %
Y. Ny Alliance 1,5 % - - -
Ø. Enhedslisten 1,0 % 3,7 % 4,9 % 3,8 %
Å. Alternativet - - 2,4 % 1,7 %
Stemmeprocent 86,4 % 87,1 % 86,1 % 84,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

I de første år efter kommunesammenlægningen var flere tillægsbevillinger nødvendige for at sikre samkøringen af de administrationerne fra de tre tidligere kommuner Hanstholm, Sydthy og Thisted. Det gav regnskabsmæssige underskud i de første år, men fra 2009 var kommunens økonomi i balance, og der kom fokus på strukturelle ændringer og tilpasninger. Almindeligvis vedtages de årlige kommunale budgetter med et bredt flertal.

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Thisted Kommune i 2016 lå lidt over landsgennemsnittet. Indekset tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer. Serviceniveauet er steget markant fra tiden efter kommunesammenlægningen i 2007. Ud af de kommunale opgaver, der kan udliciteres, blev 18,7 % i 2007 løst af private leverandører. I 2015 var andelen vokset til 26,2 % og er dermed på niveau med hele landet.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Thisted Kommune i 2005 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2005 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,97 1,01
Udskrivningsprocent 21,0 % 25,5 %
Grundskyldpromille 11,3 ‰ 23,75 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 125.000 kr. pr. indbygger i 2007 til 160.000 kr. i 2017. Beskatningsgrundlaget har i hele perioden været noget lavere end landsgennemsnittet, men tæt på gennemsnittet for kommuner i Region Nordjylland.

Udskrivningsprocent og grundskyldpromille har fra 2005 til 2017 udviklet sig på linje med landsgennemsnittet.

Kommunale fremtidsplaner

I forhold til den langsigtede udvikling har Thisted Kommune udarbejdet Planstrategi 2015 og en visionsplan (Vision 2022). Planerne omhandler bl.a. satsning på velfærdsteknologi, naturoplevelser og erhvervsudvikling.

Heri indgår ambitionen om at være en førende klima- og energikommune og udnytte potentialet i Nationalpark Thy og Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild Klitplantage. Thisted er som et flertal af landets kommuner en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner og har forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet fra sine egne aktiviteter med minimum 3 % om året. Kommunen har fra 2009 til 2014 opfyldt dette mål. Kommunens Agenda 21-plan rummer hensigtserklæringer om yderligere reduktion af en række miljøbelastninger.

Der er også fokus på at markedsføre vandsportsområdet omkring Klitmøller, Cold Hawaii, som en del af kommunens tiltrækningskraft. Politisk har der været opbakning til at fortsætte vindmølleudbygningen, men protester mod placeringerne i landskabet har betydet, at der i perioden 2007-16 ikke blev opsat større møller bortset fra i testcenteret.

For at styrke infrastrukturen søges opbakning til en opgradering af rute 26/34 og til at gøre hovedvej 11 til motortrafikvej fra Aalborg til Holstebro. Timedrift på togforbindelserne står også højt på ønskesedlen.

Når det gælder hurtigt bredbånd, arbejder kommunen sammen med Business Region North Denmark for at lette nedgravning af kabler og opsætning af master i de områder, hvor målinger har vist særlige problemer.

Planerne søger at finde en model for at understøtte lokalsamfundene, samtidig med at kommunens institutioner og tilbud tilpasses den demografiske udvikling. Blandt målene er, at kommunen fortsat har en decentral skolestruktur på 0.-6. klassetrin.

Demografisk ligger Thisted Kommunes udfordringer især i den stigende andel af ældre. Erhvervsmæssigt handler det om at give konkurrencedygtige rammer for kommunens mange virksomheder og at understøtte egnens særlige muligheder for at fastholde og tiltrække veluddannet arbejdskraft.

Bæredygtighed

I Planstrategi 2015 beskriver Thisted Kommune sig selv som »Danmarks førende klimakommune«. Det sker bl.a. med henvisning til, at kommunens elforbrug dækkes af vindmøller.

Af kommunens samlede energiforbrug var det i 2014 knap halvdelen, der kom fra vedvarende energi, fremgår det af Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen. Regnskabet viser samtidig, at Thisted Kommune i 2014 havde en samlet CO2-udledning, der med 11 tons pr. indbygger er væsentlig over landsgennemsnittet på 7 tons. De to største kilder til udledningerne er landbruget (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagrene) og transportsektoren. De to områder står tilsammen for 86 %.

Thisted er som et flertal af landets kommuner en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner og har forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet fra sine egne aktiviteter med minimum 3 % om året. Kommunen har fra 2009 til 2014 opfyldt dette mål; ifølge Energi- og CO2-regnskabet faldt CO2-udledningerne i kommunen fra 2010 til 2014 med ca. 5 % om året. Kommunens Agenda 21-plan rummer hensigtserklæringer om yderligere reduktion af en række miljøbelastninger.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked