Den finske damper Aune H. forliste ved Bøgsted Rende 1936. af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Thisted Kommune

Severine Jensen i Klitmøller klargør kroge til linefiskeri. Det var kvindearbejde at klargøre de mange kroge. Arbejdet foregik, ved at langliner med kroge blev sat op med madding på bakker, så linerne ikke blev viklet sammen. Hver bakke havde ca. 600 kroge, der skulle sættes madding på. Da hver fisker stillede med 4-5 bakker, kunne arbejdet tage flere timer. Foto fra 1925.

.

Fra 1921 havde Thisted Kommune en jævn befolkningsfremgang, der især var tydelig i byerne. Landbrug og fiskeri var fortsat de vigtigste erhverv, selv om også erhverv inden for andre sektorer fik betydning. I Hanstholm fortsatte havnebyggeriet, men det blev sat i stå under Besættelsen. Havnen blev først indviet i 1967.

Besættelsestiden satte sig tydelige spor, idet der ved Hanstholm anlagdes fæstningsanlæg, og langs kysten blev opført bunkere.

Infrastrukturen blev forbedret med Vilsundbroen til Mors i 1939. Derimod lukkede jernbanen Thisted-Fjerritslev i 1969.

Administrativ inddeling

Administrativt var området fortsat delt i Thisted Købstadskommune og de mange små sognekommuner, og der skete kun få ændringer. Som eksempel kan nævnes, at Hunstrup-Østerild Sognekommune blev opsplittet i to sognekommuner i 1923, mens Hjardemål Sognekommune i 1966 indgik i Hanstholm Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet for Thisted Kommune var i 1921 vokset til 43.600 indbyggere. For størstedelen af sognene var der over hele perioden 1920-70 udsving i befolkningstallet; en række sogne oplevede dog en jævn stigning. Sidstnævnte gjaldt for sogne og byer som fx Nors og Sjørring, og ved periodens slutning havde lokaliteter som Hurup, Thisted Landsogn og Thisted opnået en pæn befolkningstilvækst. En række landsogne endte med et svagt fald i indbyggertallet eller stagnerede.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Erhvervsgrundlaget i Thisted Kommune ændrede sig i løbet af perioden 1920-70, men selv om der skete en vækst i beskæftigelsen inden for andre erhverv, forblev landbrug og fiskeri alligevel hovedbeskæftigelsen, dog med undtagelse af Hurup og Thisted Landsogn, hvor fremstillingsvirksomhed, handel og omsætning var de vigtigste erhverv. Flere sognekommuner oplevede desuden en stigning i beskæftigelse inden for transport, ligesom liberale erhverv gav arbejde til mange. I landbruget blev hvede nu dyrket i langt flere sogne end tidligere. Havre var dog stadig den vigtigste afgrøde efterfulgt af byg og rug. Til gengæld skete der et svagt fald i kartoffeldyrkningen.

Gennem det meste af 1900-tallet forsøgte man med succes at bremse sandflugten ved bl.a. at opsætte diger og høfder samt ved anlæggelse af klitplantager.

Havnebyggeriet i Hanstholm strakte sig over mange år, selv om der var blevet bevilget penge allerede i 1917. Dels viste det sig at blive betydelig dyrere end planlagt, dels skulle der findes penge til vedligehold af andre anlæg. Havnen var derfor endnu ikke færdig, da tyskerne besatte landet i 1940. De havde imidlertid ikke brug for havnen til militært formål, hvorfor de standsede havnebyggeriet i 1942. I 1949 begyndte man at udbedre de skader, der var sket på havnen under Besættelsen, men det var først i 1967, at havnen blev taget i brug som fiskeri- og trafikhavn.

Fra tidligt i 1800-tallet lå der badehoteller langs vestkysten, men i perioden efter 1920 skete der en udvikling i antallet af feriekolonier, og Københavns Kommunes Lærerforening havde bl.a. en feriekoloni ved Lild Strand. I Hansted flyttede Thy Uddannelseslejr ind i en tidligere militærbarak og kom også til at fungere som feriekoloni.

Der blev bygget skoler, alderdomshjem og biblioteker, og omkring midten af 1900-tallet oprettedes også centralskoler, ligesom forskellig industri udviklede sig. Der kom desuden sportspladser og lystanlæg.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsesperioden

Statens evakueringslejr ved Ræhr bestod af i alt 60 barakker. De blev opført i hurtigt tempo i vinteren 1943, så staten kunne genhuse de mange familier, der blev evakueret fra Hanstholm i marts 1943. Barakkerne var af en meget ringe standard. Her boede familierne, indtil de i juni 1946 fik lov at vende tilbage. Foto fra ca. 1945.

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.

Besættelsen har sat sine tydelige spor langs vestkysten. Tyskerne anlagde flere større befæstningsværker i området og byggede en række bunkere langs vestkysten for at forhindre allierede i at invadere ad kystvejen. Besættelsesmagten beordrede endvidere Hansteds (det senere Hanstholm) lokalbefolkning til at forlade området. Den danske stat fik derfor hasteopført baraklejre ved Nytorp, Ræhr og i Hirtshals, som de kunne flytte ind i. Den 1. juni 1946 kunne de evakuerede hanstholmboere flytte tilbage, men 25 huse og tre gårde var blevet revet ned af tyskerne. De resterende ejendomme var blevet beskadiget af manglende vedligehold og hærværk. Bulbjerg blev også hårdt medtaget under Besættelsen. I 1941 byggede tyskerne en radiopejlestation i Bulbjerg, hvorfra der kunne sendes pejlinger videre til Hanstholm. Der blev også bygget bunkere og opført en radarstation. Radaren blev sat på en sekskantet betonsokkel, der aldrig siden er blevet fjernet. Der blev endvidere oprettet en tysk søflyvestation ved Dragsbæk lige uden for Thisted. Tyskerne menes at have boet på Bulbjerg Badehotel, som de sprængte i luften i sommeren 1944.

Hanstholms befæstning

Fra ammunitionsrummet blev granater og ladninger bragt ud til ammunitionsgangen, der omgiver kanonbrønden. Ammunitionsvogne transporterede herfra granaterne videre til ammunitionselevatoren, som hejsede dem op i selve kanontårnet.

.

Under Besættelsen udbyggede den tyske besættelsesmagt Hanstholm til den kraftigste fæstning i Danmark. Byggeriet blev indledt i efteråret 1940, hvor der inden for et areal på ca. 9 km2 blev bygget omkring 450 betonbunkere. Anlægget rummede en besætning på op mod 4.000 soldater.

Fæstningens vigtigste element var et kystbatteri med fire skibskanoner med en kaliber på 38 cm. Kanonerne havde en rækkevidde på op til 55 km og skulle i samarbejde med et tilsvarende batteri i Kristiansand i Norge kombineret med søminespærringer blokere indsejlingen til Skagerrak. Til hver kanon hørte en 3.000 m2 stor bunker med plads til en besætning på 90 mand.

Som følge af batteriets strategisk vigtige opgave anså besættelsesmagten Hanstholm for særlig truet af allierede angreb og udbyggede derfor fra sommeren 1942 forsvarsstillingerne omkring Hanstholm kraftigt. Det fik som konsekvens, at alle indbyggerne på den yderste del af Hanstholm (hele Hansted Sogn) 1942-43 som en sikkerhedsforanstaltning blev tvangsevakueret. Evakueringen omfattede ca. 800 personer, som først fik mulighed for at vende tilbage i juni 1946.

I 1979 blev en af de store kanonbunkere indrettet til Museumscenter Hanstholm, som i 1991 blev udvidet med en genetablering af ammunitionsbanen og i 2002 en moderne udstillingsbygning, tegnet af Cubo Arkitekter.

Infrastruktur

Skinnebus fra Fjerritslevbanen, der lukkede i 1969, bliver løftet op fra skinnerne. Efter udfasningen fandt skinnebusserne anden anvendelse, fx som denne, der endte som havehus. Foto fra 1969.

.

Infrastrukturen i den nuværende Thisted Kommune var i perioden 1920-70 forholdsvis veludbygget med landeveje, jernbanedrift og færgeforbindelser til Mors, og der var post- og telefonstation samt brevsamlingssteder, hvoraf flere var anlagt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Jernbanen bevirkede også, at flere stationsbyer, fx Hassing, Hørdum og Snedsted, blev udbygget. Vilsundbroen, der forbinder Thy og Mors, åbnede i 1939. Thisted-Fjerritslevbanen, som var blevet åbnet i 1904, blev imidlertid nedlagt i 1969.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Politik

Gennem hele perioden 1920-70 stod Venstre stærkt i størstedelen af den nuværende Thisted Kommune. Dog var Socialdemokratiet stærkest i Thisted Købstad, hvilket formentlig hænger sammen med den anderledes beskæftigelsesstruktur, der ofte er i købstæder. Det Konservative Folkeparti lå i 1924 lige under Venstre, hvad antallet af stemmer angik, men Socialdemokratiet halede ind i en række sogne ved valget i 1950. Partier som Landmandspartiet, Radikale Venstre, Retsforbundet og Kommunistpartiet fik stemmer, men udgjorde ingen konkurrence for de større partier.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links