1536-1850 i Thisted Kommune

Holmgaards Mølle i Ydby Sogn fotograferet ca. år 1900. I forgrunden ses sluseanlægget til mølledammen. Vandmøllen kendes fra anden halvdel af 1400-tallet.

.

Thy var på flere måder hårdt ramt i perioden 1536-1850. Først og fremmest var det den del af landet, der led hårdest under sandflugt, og sandklitterne endte med at dække en 5-10 kilometer bræmme fra kysten og ind i landet, før den fra slutningen af 1700-tallet blev stoppet.

Men den manglende mulighed for at sejle fra Vesterhavet til Limfjorden indtil gennembruddet ved Agger i 1825 betød også, at området var svært at tilgå handelsmæssigt.

Administrativ inddeling

Frem til enevældens indførelse var Thy delt mellem Ørum Len og det lille Vestervig Len, der havde spredt gods i Thy, Mors og Salling. I 1660’erne blev statens regionale administration for hele Thy samt Mors (Dueholm Len) samlet under amtmanden i Thisted. Det hed dog først officielt Thisted Amt med amtsreformen i 1794, og i samme omgang blev Vester Han Herred føjet til amtet, der havde sæde i Thisted.

Befolkningsudvikling

Fra 1500-, 1600- og begyndelsen af 1700-tallet findes ikke dækkende oplysninger for befolkningstallet, men de voldsomme problemer med sandflugt og adskillige nedlagte og opgivne bebyggelser har uden tvivl medført en markant befolkningsnedgang i egnene mod vest. Ved folketællingen i 1787 var det samlede befolkningstal for kommunen 16.419 indbyggere, heraf 910 (ca. 6 %) i købstaden Thisted. Som i resten af landet skete der en betydelig udvikling af landbruget under landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, hvor driften blev intensiveret, og mange nye landbrug anlagt. I perioden 1787-1801 steg befolkningstallet med ca. 9 %, i årene 1801-34 med ca. 38 % og i perioden 1834-50 med ca. 13 %. Befolkningsvæksten er tæt på landsgennemsnittet for alle tre perioder. I 1850 var befolkningstallet nået op på 27.808, heraf 2.342 (ca. 8 %) i Thisted.

Bebyggelse og erhverv på landet

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016 (Thisted Kommunes geologi). De større landsbyer fandtes især på de gode morænejorde.

GEUS

.

I den nuværende Thisted Kommune var landsbyerne, i modsætning til det meste af det nordenfjordske område, i perioden 1536-1850 mere fremtrædende end enkeltgårdene. De gode og frugtbare morænelerjorder gav plads til mange større landsbyer, og enkeltgårdene lå mest i den vestlige og i den sydlige del af kommunen. Muligvis var flere af enkeltgårdene ved klitterne rester af landsbyer, hvor sandet havde taget det meste af landsbyen. Da man gennem tilplantning i slutningen af 1700-tallet begyndte at tæmme sandet, nåede det flere kilometer ind i landet, et enkelt sted 13 km.

Midt i 1800-tallet lykkedes det at finde mere effektive metoder til bekæmpelse af sandflugten. I 1816 anlagdes syv forsøgsplantager, heriblandt en i Tvorup. Der blev ansat en opsynsmand, og han fik en bolig stillet til rådighed. Tomten efter huset er afdækket ved en udgravning, der viste, at planløsningen svarede godt til andre samtidige huse i Thy. Det foretrukne byggemateriale var tegl og ubrændte lersten samt lokale natursten, bl.a. kridtstensflager, de såkaldte bleger. Materialet genfindes også i hustomter med tilhørende diger og brønde, der er bevaret i klitplantagerne; heraf har enkelte status som fredede fortidsminder.

Allerede i 1500-tallet blev de første ødelæggelser i forbindelse med sandflugten, fra Vester Vandet til Nørhå, registreret. Herefter bredte sandet sig over et større område. Beboerne i Sønderby og Nørby måtte omkring 1625 flytte deres huse to gange. Landsbyerne Alstrup og Skovsted var senest i 1749 helt forsvundet, og det samme gjaldt mange enkeltgårde. Tvorup Sogn blev helt opgivet i 1794.

Under sandet ligger sporene efter de nedlagte bebyggelser, bl.a. Herregården Nebel i Vester Vandet Sogn, der lå på et næs sydvest for Nors Sø. Det var en stor gård med et trefløjet bygningsværk omgivet af vådområder. Ejerne tilhørte adelsslægter som Bild og Krabbe. Ved arkæologiske udgravninger er der fundet rester af bygninger og genstande. I 1632 måtte Nebel flytte pga. sandflugt, hvilket blev nødvendigt igen i 1892. Ved hver flytning blev gården mindre.

Det samme gjorde sig gældende for herregården Nystrup syd for Vandet Sø, der flere gange måtte flytte mod øst. Nystrups placering fra 1600-tallet til 1910, der er delvis arkæologisk undersøgt, ses i dag i en lysning i skoven, hvor bygningernes udstrækning er markeret.

Landsbyen Vang er formentlig delvis opstået gennem tilflytning af sandflugtsramte gårde og huse fra klitten. Således har den oprindelige bebyggelsesstruktur pga. sandflugten løbende forandret sig.

Der var flere tidlige selvejende bønder i området, hvorfor man skulle formode, at der løbende skete mange udstykninger fra deres jorder. Men tidligt var der mange små gårde og huse, og mulighederne syntes udtømt. Samtidig satte de mange klitter, moser og kær begrænsning for nyopdyrkning af jord.

Udskiftningen blev også præget af den dårlige fordeling af jorden. Med en selvforsyningsøkonomi var det praktisk for en gård at have del i agerjord, kær, mose og forskellige typer hede. Der var heller ikke den store interesse i at flytte ud af landsbyerne, så også efter udskiftningen blev gårdene liggende i byerne, undertiden kun med lidt jord omkring sig, mens deres tilhørende lodder kunne være spredt over store afstande. Lodderne kunne være meget uhåndterbare, især kær og mose. I Østerild Overdrev, som ikke var klit, men hede på den bedre jord, fandtes i 1830 lodder, der var 10 m brede og knap 4 km lange, og nogle af disse var endda opstået gennem udstykning på langs flere år efter udskiftningen. På trods af de fjernt beliggende lodder var der kun få nye bebyggelser.

Der var frem til 1820 en pæn vækst i antallet af huse og mindre gårde, hvorfor der i 1820 var adskillige sogne med mere end 100 huse. Denne vækst skyldtes i høj grad »herregårdsslagtninger«, hvor en lokal spekulant opkøbte en herregård, solgte bøndergodset til selveje og udstykkede herregårdens jorder. I flere tilfælde blev en del jord liggende omkring herregården, så den var at regne som en stor bondegård eller proprietærgård. I den sydlige del af Thy afspejlede de mange huse også de gode muligheder for fiskeri, som eksisterede før Vesterhavets gennembrud af Agger Tange i 1825.

Herregårde og møller

Der kendes 29 herregårde i Thisted Kommune, når de ukomplette – dvs. de, som ikke havde nok bøndergods til at være skattefrie – regnes med. Allerede i 1683 var der kun 21 tilbage, hvoraf de største var Ullerup (66 tønder hartkorn), Vestervig Kloster (58 tønder), Nørtorp (47 tønder) og Tandrup (42 tønder). De fleste lå på omkring 20 tønder hartkorn og var dermed små.

Så godt som alle herregårde frasolgte bøndergodset fra 1790 og i de følgende to årtier. I mange tilfælde blev også en del af herregårdsjorden udparcelleret. De omfattende godsslagtninger skyldtes de store afstande mellem fæstebønderne og godsmarkerne, som gjorde det svært at drive herregårdsjorderne ved hoveri. Hoveriet forsvandt med frasalget, og arbejdet blev i stedet udført af husmænd. Den eneste komplette herregård, som var tilbage i 1840, var Tandrup.

I kommunen var der i 1792 mindst 41 vindmøller og 12 vandmøller. En optegnelse nævner en snes nedlagte møller fra før 1792. Af vandmøllerne i 1792 var den ene, Dragsbæk Mølle ved Thisted, en stampemølle brugt af en garver. Storå med tilløb havde tre vandmøller, Hansted Mølleå og Årup Å hver to. Gårdhus Mølle lå på løbet mellem Flade Sø og Krik Vig. Vindmøllerne lå gennemgående lidt inde i landet. Til de fleste af herregårdene hørte mindst én vindmølle.

Bebyggelse og erhverv i byerne

I perioden 1536-1850 fulgte købstaden Thisted de øvrige købstæder konjunkturmæssigt: fremgang i 1500-tallet, nedgang i 1600- og første halvdel af 1700-tallet med to store brande, en stormflod og flere krige. Fra midten af 1700-tallet begyndte en stadig vækst. Thisted led dog under flere forhold. Limfjorden var i det meste af tiden en fjord, så alle skibe skulle øst over Løgstør Grunde. For at komme over den skulle ladningen losses i pramme og lastes igen, når grunden var passeret. I Aalborg skulle ladningen toldklareres, hvilket indebar, at den igen skulle losses og lastes. Alt dette betød, at købmændene i Thisted næsten fungerede som filialer af købmændene i Aalborg.

Et yderligere konkurrencemoment var skudehandelen fra vestkysten, som indtil år 1800 spillede en stor rolle. Muligheden for at sejle vestover ved Agger fra 1825 udgjorde en midlertidig lettelse, men først med bygningen af Frederik VII’s Kanal (eller Løgstør Kanal) fandtes en nogenlunde løsning. I 1840 fik Thisted status som toldsted, og troen på den øgede betydning af handel viste sig også ved anlæggelsen af Thisted Havn året efter.

Af markeder uden for Thisted var der bl.a. markeder i Dragsbæk, Vestervig og Øsløs. De to sidste var væsentlige kreaturmarkeder.

Videre læsning

Læs mere om historie i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links