I 1956 afholdtes et åbent hus-arrangement på Beder Gartnerskole for at fremme interessen for planter. I den forbindelse udformede elever ved binderiskolen en flot sol med ansigt, udført med ca. 20.000 tulipaner. Beder Gartnerskole, der åbnede i 1889, afholdt da binderikursus for ca. 30 elever, der kom fra de fem nordiske lande.
.

Befolkningsudviklingen i Beder-Malling 1921‑2019. Indtil 2013 var Beder og Malling opgjort som to adskilte byer.

.

Beder og Malling var i 1850 de to største landsbyer i hver sit sogn, begge med kirker fra middelalderen, men fra 1842 dannede de en fælles sognekommune. Ved Norsminde sydøst for Malling var der et udskibningssted, der førte en del af områdets varer uden om købstaden Aarhus. Storkøbmanden Hans Broge havde i 1850’erne pakhus her til smør og tømmer. Etableringen af Aarhus-Odder-Hou-jernbanen i 1884 blev bestemmende for landsbyernes udvikling. Banen blev igangsat af Broge i samarbejde med lokale godsejere og sogneråd ud fra ønsket om at åbne oplandet syd for Aarhus. Malling havde indtil da kun haft skole og en mølle, Beder en præstegård og skole. Malling drog størst fordel af jernbanen. Stationsbygningen fik selskab af lægepraksis, købmandshandel, gæstgiveri og mejeri og i 1899 afholdshotel. Lokale matadorer udviklede træindustrien, og i 1888 åbnede Malling Dampmølle og Savværk. I Beder blev der også bygget købmandshandel, en ny kro og et andelsmejeri, men erhvervslivet blev præget af mindre håndværkere og kun lidt industri. Broge fastholdt sine interesser i området og var aktiv i en havebrugs- og gartnerskole i Beder og i en landbrugsskole i Malling, begge fra 1889. Men bønderne rustede sig med dannelsen af Malling Foderstofforening i år 1900; denne var en afdeling af købmændenes konkurrent, Jysk Andels-Foderstofforretning.

Befolkningstallet i Beder og Malling lå på hhv. 239 og 703 indbyggere i 1921, hvilket i 1950 var vokset til hhv. 276 og 860. Frem til 1960 havde Beder og Malling karakter af oplandsbyer via banenettet til Aarhus, men var stadig adskilte bysamfund, der fungerede i en landbrugsøkonomi. I Malling skete der dog en fortsat industriel udvikling. Malling Dampmølle og Savværk omlagdes til brød- og kagefabrik efter 1931. Malling Stavfabrik og Savværk specialiserede sig i tiden omkring 1920 i tilvirkning af smørdritler. I 1960 havde Malling gartnerier, småhåndværk og industri samt velfærds- og fællesinstitutioner som nybygget skole (1959), bibliotek (i skolen, oprettet 1925), kommunekontor, alderdomshjem (opført 1935) og fodboldbane. Lukningen af Malling Stavfabrik og Savværk i 1966 signalerede en omlægning af områdets grundlæggende funktion. Sognerådene førte en fremsynet jordpolitik med opkøb af gårde til parcelhuse, institutioner og idrætsanlæg og fik gode skatteindtægter fra bl.a. tilflyttere fra Aarhus.

Befolkningstallet i Beder og Malling var i 1970 nået op på hhv. 1.666 og 1.584. Mallings bymiljø ved den gamle station forfaldt, og væksten fandt sted i store parcelhus- og industriområder. Begge byer fik nye skoler, Malling i 1959 og Beder i 1969. Et tæt samarbejde mellem de to byer udviklede sig på idrætsområdet, og i 1977 dannedes Beder-Malling Idrætsforening. Efter 2013 blev de to byers indbyggertal opgjort samlet, og tallet lå i 2006 på 7.705.

Videre læsning

Læs mere om Beder-Malling

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie