Mårslet med kirke fra middelalderen var den største landsby i sognekommunen af samme navn fra 1842. Baroniet Vilhelmsborg og herregården Moesgård optog med mark og skov store arealer i sognet. Mårslets bønder havde været fæstebønder under Vilhelmsborg, og så sent som i 1850’erne købte bønderne deres gårde til ejendom. Bøndernes nyvundne frihed og deres position i sognestyret ved siden af godsejerne synes at have givet området en tidlig fremdrift. I 1866 grundlagde grundtvigianeren Jens Nørregaard Testrup Højskole i byen, og her afholdtes det første nordiske højskolelærermøde i 1883. En sparekasse fandtes fra 1871 og en tidlig fælles forbrugsforening fra 1873. Mårslets senere fremgang var forbundet med, at byen i 1884 fik en station på jernbanen mellem Aarhus og Odder. Der kom hurtigt herefter ny skole, brugs, stationskro (senere afholdshotel), andelsmejeri, sygekasse og børnehjem. Et ligkapel og en rejsestald ved kirken blev rejst for sognerådets regning i 1903. Forud havde man nedrevet et tidligere hospital, der havde fungeret som sognets fattighus. Fremgangen foranlediget af jernbanen var mindre end i andre af områdets stationsbyer. Industri opstod uden for Mårslet i form af teglværker, men ellers stod håndværk og industri ikke stærkt i byen.
I 1921 var der 287 indbyggere i Mårslet, der var ramme for sognets handel og foreningsliv. I 1921 blev 14 statshusmandsbrug udstykket fra Vilhelmsborg, og de nye brug blev langsomt indsluset i byens sociale liv. Det tog dog for nogle gårde flere årtier at opnå tilslutning til el- og vandforsyning. I Mårslet udbyggedes kommunestyrets institutioner. I 1955 indviedes det kommunale alderdomshjem for 19 beboere, men mejeriet blev dog lukket i 1948. Afholdshotellet var omdrejningspunktet for foreningsliv og familiebegivenheder. I 1931 indrettedes det kommunale kæmnerkontor i den tidligere skole, men indtil da holdt også sognerådet møder på hotellet. Testrup Højskole fungerede fra 1927 som sygeplejeforskole efter højskoleprincipper under Dansk Sygeplejeråd. Efter en brand i 1969 genåbnede hotellet ikke. I 1960’erne udviklede Mårslet sig som forstad til Aarhus, og i 1970 var indbyggertallet nået op på 750.
Befolkningstallet steg i byen og nåede i år 2000 op på 2.605. Væksten skyldtes især pendling til Aarhus. Aarhus Kommune købte og nedrev en af de sidste gårde i byen, Bomgården, og her opførtes i 1974 butikstorv med parkeringspladser. Handelen foregik overvejende på Tandervej og Hørretvej og var koncentreret til seks bygninger. Der var da, i 1974, otte gårde tilbage i byen mod 419 beboelseshuse. I skoleåret 2000/01 var Mårslet Skole en af kommunens største med 703 elever. Indbyggertallet i 2006 var nået op på 3.510.
