På Skødstrup Mejeri blev der bl.a. fremstillet svendbo-ost og danablu. Her er mejeriejer Erik Pedersen i gang med at salte de store, runde danablu-oste. Foto fra 1950.
.

Befolkningsudviklingen i Løgten 1921‑2019. Siden 1970 opgøres Skødstrups befolkning under Løgten.

.

Løgten og Skødstrup tilhørte fra og med 1842 begge Skødstrup Sognekommune. Byerne havde forskellig baggrund og udvikling, men efter etableringen af jernbanen Aarhus-Ryomgård i 1877 – med tilslutning til Grenaa i 1879 – blev begge koblet på denne. Skødstrup udviklede sig som andelsbevægelses- og stationsby og fik en fattiggård med plads til 34 beboere (1879), forsamlingshus (1893) og mejeri (1909), men byen nød mindre fordel af jernbaneforbindelsen end andre byer langs linjen. I stedet udviklede Ny Løgten (nuværende Løgten) sig på højdedragene ned mod Vosnæs Avlsgård, dens ladeplads og kro, kaldet Gammel Løgten. Byen blev lagt ved den nye vejføring for Aarhus-Grenaa-landevejen, der blev flyttet fra kyststrækningen ind mod land fra Skødstrup til Rønde. Den driftige Mogens Jørgensen Blach, der bl.a. var sognerådsforstander og amtsrådsmedlem, samlede i 1853 en række mindre gårde til Ny Løgtengård og etablerede her marked, kro (1855) og høkeri. Han skænkede også grunden til stationsbygningen, opført i 1877. Først efter sønnens overtagelse efter hans død i 1901 lod man gården udstykke, og fra 1916 voksede en bebyggelse ved landevejen frem.

Løgten udviklede sig til en typisk vejby langs hovedvejen fra Aarhus til Grenaa. Indbyggertallet lå i 1921 på 222, hvilket i 1950 var vokset til 389. Langs hovedvejen lå boliger, værksteder og småindustri. I 1960’erne udstykkedes områder til villakvarterer (Egevej, Berberisvej, Grankrogen, Manbjergvej og Smedestien). Byen fik derved to meget forskelligartede kvarterer. Det samme gjorde sig gældende for Skødstrup, om end Skødstrup længe beholdt sit landsbypræg med mange gårde. Omkring 1970 var der 14 gårde mod to i Løgten, mens Løgten havde flest forretninger og værksteder af de to byer. I Løgten og Skødstrup stod andelsbevægelsen lidt i skyggen af den private handel med korn, tømmer og foderstoffer drevet af Segalt Mølle og Th.C. Carlsens virksomhed, sidstnævnte udviklet på grundlag af en købmands- og isenkramforretning fra 1914. Skoledriften blev i 1944 flyttet fra landsbyskolerne i Segalt til en centralskole i Skødstrup.

Skødstrup og Løgten blev omkring 1970 til én sammenhængende bebyggelse langs hovedvejen. Indbyggertallet lå i 1970 på 2.353. Bymiljøet blev stærkt præget af den trafikerede hovedvej gennem den ældste del af byen, mens de nyere villakvarterer især udvikledes med mange blindgyder vest for denne. Mejeriet i Skødstrup, møllen og brødfabrikken blev afviklet i årene 1970‑80, senere også siloen. Jernbanedriften til Løgten ophørte i 1968, men blev genoptaget af Aarhus Nærbane i 1979. Stationsbygningen i Løgten blev da erstattet af et ubemandet trinbræt. I 2006 var indbyggertallet nået op på 5.394.

Videre læsning

Læs mere om Løgten

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie