højen set fra øst
.
højens
.
den tilgroede høj ca. midt på. set fra syd mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
350927
Sted- og lokalitetsnummer
190107-6
Anlæg
Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.); Have, Nyere tid (dateret 1940 e.Kr. - 1941 e.Kr.); Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3509:27 Gravhøj. 21 m Ø-V og 18 m N-S, 0,5 m høj.

Undersøgelseshistorie

1940
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af et mindre areal beliggende i et område bevokset med kristtorn. Udgravningen blev foretaget af købmand Th. Schachner på Naturfredningsraadets foranledning, idet man ønskede træerne fredede af botaniske grunde. Da der fremkom mindst en urne fra (ældre) romersk jernalder, kunne området tillige fredes udfra kulturhistoriske hensyn. (NM C 24158-59).
1940
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMtr. nr. 6 a. grave fra rom. Jernalder i fredet Kristtornlund, 636/40. Herfra C 24158-59.
1940
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 anmodet om hjælp til fredlysning af areal bevokset med kristtorn. Anmodning blev modtaget fra professor Mentz / Naturfredningsraadet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredet kristtornlund. En mindre lund, bestående af en del tæt voksende større og mindre stammer af kristtorn. Under beplantningen fandtes en jernaldergravplads.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Museal besigtigelse - Haderslev Museumbesigtigelse for at udarbejde forslag til fredningstekst.: De nederste rester af en gravhøj. 21 m ø-v og 18 m n-s og ca. 0,4 til 0,5 m høj helt affladiget og med lidt ujævn overflade. Højen er helt tilgroet med kristtjørn og der er ca. midt på højen to mindre dyregange
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links