Den Genfundne Bro er en gang- og cykelbro mellem Vestbirk og Træde, der fører over Gudenå. Broen er et særligt stykke nyere tids arkæologi. Jernbanebroen blev opført i forbindelse med anlæggelsen af Bryrupbanen og indviet i 1899. Da banen i 1920’erne blev ombygget fra smalspor til normalspor, valgte man at omslutte jernbroen i en jordvold i stedet for at rive den ned. Ganske usædvanligt viste en arkæologiske undersøgelse i 2014, at broens jernelementer var velbevarede. Hele broen er i dag fritlagt, renoveret og udgør en del af cykelruten Bryrupbanestien mellem Horsens og Silkeborg.
Den Genfundne Bro.