Dyssen set fra Ø
.
Dyssen set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
25135
Sted- og lokalitetsnummer
150407-19
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Kogegrube, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 6/6 1891. Købt. Dyssekammer af 6 bæresten, 1 dørsten og 2 dæksten; gang af 2 sten.

Undersøgelseshistorie

1875
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Genstand givet til museum - Moesgård Museum
1891
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt nu fritliggende kisteformet Gravkammer med Gang. Fredlyst 30' Mai 1891. Da Gravkammeret for omtrent 25 Aar siden [ca. 1870] blev udgravet fandtes følgende Oldsager, som nu opbevares i Aarhus Mus. hist. Afdeling: No. 2643 En lille Lerskaal " 2644 Et opskærpet Flintspyd " 2645 Et Spyd af Flint. Endvidere fandtes: 1 Økse af Flint, 2 á 3 smaa Lerkar, 1 Ravperle, samt 2 Spyd af Flint, hvor disse sidstnævnte Sager kom hen vides ikke. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1894
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 6 Bæresten, 1 Dørsten og 2 Dæksten, Gang af 2 Sten. FM 1891 MS.
1975
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1975
Dyrkning/land- og skovbrug - Moesgård MuseumOppløjning af keramik og sten foran dyssekammerets gang.
1975
Museal udgravning - Moesgård MuseumVed udgravning af dyssekammeret og gangen fandtes en del keramik og flint: tværpile, fligede pile, flækker og skrabere. I en afstand af 3-4 m fra kammeret løb i en bue en 2 m bred stenpakning. Langs stenpakningens inderside var der 4-5 stenfri områder, som muligvis er spor efter randsten. Under og uden for stenpakningen fremkom forskellige gruber. 3 kogegruber fandtes uden for stenpakningen.
1975
Museal restaurering - Moesgård Museum
1975
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj/dyssekammer. Dyssekammeret består af 6 bæreten, 2 gangsten og 1 tærskelsten. Over kammeret 2 dæksten. Det jordfri kammer måles indvendigt 1,5 m x 2,4 m og en ca. 1m højt. Gangen er 1,6 m lang. Ved østlige randfod ligger en stor sten. Højen er omgivet af et ca. 2-4 m udyrket område. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer med bæresten, dæksten og tærskelsten. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStendysse ved Ormslev.
1990
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumDysse. Højen omkring dyssen er græsklædt. Der ligger meget brændt flint. Fortidsmindet er synligt fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links