Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
231727
Sted- og lokalitetsnummer
140203-37
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1921 e.Kr. - 1921 e.Kr.)

Undersøgelseshistorie

1965
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forb. med besøg på NM I d. 1/12 1965 af lensbaronesse Rosenkrantz, Rosenholm, Hornslet, anmeldes en uregistreret gravhøj på Skårupgård.
1966
Diverse sagsbehandling - NationalmuseetJvf. NM's Fredningsafdeling F. 2060/66.
1966
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSagen overdraget til NM's fredningsafdeling.
1967
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 583/67 og F. 2060/66. Besigtigelsesrapport for besigtigelse udført d. 18/1 1967 af Georg Kunwald, Nationalmuseets Fredningsafdeling - Fredningskontoret i Jylland. Det findes - ifg. G. Kunwald - overvejende sandsynligt at der er tale om et fortidsminde, hvorfor en arkæologisk undersøgelse bør finde sted. Endvidere korrespondance af d. 4/3, 4/4 1967 ml. N01 og NM's Fredningsafdeling - Fredningskontoret i Jylland.
1967
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtidad 583/67 15/4 - 67 besigtigede jeg den af G. Kunwald efter Besigtigelse 18/1 - 67 beskrevne Høj ved Skaarupgaard i Feldballe.- Jeg kan i det hele tilslutte mig Kunwalds Redegørelse. Følgende supplerende Bemærkninger kan dog gøres. De to Sten, der ligger lige op til "den falske Dysse" [formentlig et genforeningsmærke rejst af en privatmand i 1921 hvor sten fra den oprindelige dysse er blevet anvendt, jvf. Trap 1927, pag. 654], syd for denne, ligger i Vinkel og er muligt et Hjørne af et iøvrigt bortfjernet Kammer. De to store Sten 5-6 mtr. øst for "Dyssen", ligger i o. ret Vinkel og er muligt (omend noget mere tvivlsomt) ligeledes Rester af et Stenkammer.- At der faktisk er Tale om et Fortidsminde, synes af flere Grunde at være klart, saaledes er det ganske usandsynligt, at Grav A skulde være af nyere Dato - det er temmelig sikkert et originalt Dyssekammer, ligeledes er der næppe Tvivl om, at Grav B er Rester af et Kammer. Endvidere synes det klart, at der over hele Højen (Højningen) findes en Mængde Sten, i et Lag paa 0,5 - 1,0 mtr, over Undergrundens Sand, disse Sten synes kun at gaa lidt ned i Undergrunden. Efter mit Skøn er den lille Højning under "den falske Dysse" ikke af nyere Dato - den hænger snarere sammen med de foran nævnte to Sten af et sandsynligt men delvis fjernet Kammer. Yderligere findes der i Nord- og Østsiden af Højen flere meget store Sten, tildels paa Linie og paa Højkant, og i hvert Fald nogle af disse Sten synes at gaa lidt ned i Jorden - det k a n være Randsten. Det er ganske usandsynligt, at den betydelige Mængde Jord og Sten, der udgør Højen, er sanket sammen i nyere Tid, hvilket derimod er Tilfældet med de store Bunker af større og mindre Sten, der ligger langs Højens Sider i N, Ø og tildels V. - Det bemærkes, at Rigsantikvaren - der har besøgt Stedet - er enig med Kunwald og Undertegnede i at betragte Højen som et Megalithmindesmærke, ligesom Glob er enig med mig i. hvad der skal gøres paa Stedet:"den falske Dysse" maa væk, det store Hul inde paa Højen maa fyldes op, Arealet renses for løse Sten, Skrammel og væltede Træer, en ikke uvæsentlig Hugst maa finde Sted navnlig af Hyld og andre Buske, det store Brud i Vestsiden maa fyldes op, og Bunkerne af løse Sten maa væk. En hel Del af disse Sten kan bruges til Opfyldning, Resten maa køres væk, og der maa tilføres en Del Jord. Ved Bortfjernelsen af Rydningsbunkerne maa det undersøges, om der under Bunkerne findes Randsten. - En egentlig arkæologisk Undersøgelse af Mindesmærket maa vente. ... [Fortsætter]. NM I, 21/6 - 67 C. L. Vebæk P. S. Til denne Rapport vedlægges 4 Stk. Fotoplancher [[se akt 8-11]] (m. 2 Billeder paa hver) Endvidere vedlagt N01 583/67 korrespondance af d. 29/6, 29/7, 1967 ml. N01 og lensbaronesse Rosenkrantz. Ang. restaurering af Sb. 14.02.03-37.
1969
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 439/69, 463/68. Korrespondance af 1968-69 ang. restaurering samt undersøglelse af Sb. 14.02.03-37.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfventer tekst og oplysninger om fredning
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHele højen er tæt bevokset med krat og træer. Beliggende i græsmark.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links