Som det er fremgået, spiller geografien en betydelig rolle for den økonomiske udvikling i Danmark. I det følgende stilles spørgsmålet, om der kan identificeres en tilsvarende geografisk dimension, når det gælder erhvervsudviklingen i Danmark.
I fremstillingen ses nærmere på forskellige erhvervs betydning i forskellige områder af landet. Det er velkendt, at lokale fænomener gør sig gældende. Et klassisk eksempel er landbruget, som har væsentlig større betydning for økonomien i Vestjylland end for økonomien i Københavnsområdet.
Hvis man illustrerer de forskellige branchers andel af den samlede beskæftigelse på regionalt niveau, bliver det tydeligt, hvordan de forskellige brancher har forskellig betydning, alt efter hvilken region der betragtes (se figur 1).
Nogle erhverv har en markant betydning i nogle kommuner frem for andre. Eksempelvis har industrien i Kalundborg, Billund og Ikast-Brande Kommuner markant højere betydning end omkringliggende kommuner. Dette kan forklares ved, at enkelte meget store koncerner opererer i de nævnte kommuner og derigennem bidrager markant til beskæftigelsen.
Det har naturligvis også en betydning, at disse kommuner er relativt små. I de gamle industribyer som Aalborg er antallet af beskæftigede i industrien naturligvis markant højere end de mindre kommuner målt på antallet, men andelen af de beskæftigede i industrien er væsentlig lavere i forhold til den samlede beskæftigelse i disse kommuner.
Ligeledes er det tydeligt, hvordan serviceerhverv har markant større betydning omkring de større byer, især København. Det modsatte gør sig gældende for de primære erhverv, herunder landbruget.
Derudover er det også bemærkelsesværdigt, hvordan den offentlige sektor er nogenlunde jævnt fordelt ud over landet. Dette kan i høj grad tilskrives arbejdspladser på kommunalt og regionalt niveau.
Det kan også noteres, at nogle kommuner generelt tiltrækker flere beskæftigede end andre kommuner, hvilket særligt er kendetegnende for bykommunerne. Hvis man illustrerer antallet af jobs pr. indbygger, er det tydeligt, hvordan diverse jobs er koncentreret i bykommunerne i højere grad end i landkommunerne (se figur 3).
Ballerup og Glostrup Kommuner har flere jobs end indbyggere og er altså i den grad »beskæftigelseskommuner «. Denne forskel i antallet af arbejdspladser sammenlignet med antallet af indbyggere bunder dels i en mobil arbejdsstyrke, dels i forskellig demografi på tværs af kommunerne. Da der i de forskellige kommuner er forskellig demografi, vil der i nogle kommuner eksempelvis være en større andel af indbyggere, som er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsen naturligvis væsentlig lavere her end i andre kommuner med en større andel af folk i den arbejdsdygtige alder.