Figur 1. Beskæftigelsesandele i de forskellige brancher fordelt på regioner, 2019. Beskæftigelsesandelene er målt som antal jobs i branchen ultimo november, divideret med det samlede antal jobs i regionen ultimo november.
.
Figur 2. Andel beskæftigede i fire sektorer, 1948‑2019.
.

Som det er fremgået, spiller geografien en betydelig rolle for den økonomiske udvikling i Danmark. I det følgende stilles spørgsmålet, om der kan identificeres en tilsvarende geografisk dimension, når det gælder erhvervsudviklingen i Danmark.

I fremstillingen ses nærmere på forskellige erhvervs betydning i forskellige områder af landet. Det er velkendt, at lokale fænomener gør sig gældende. Et klassisk eksempel er landbruget, som har væsentlig større betydning for økonomien i Vestjylland end for økonomien i Københavnsområdet.

Hvis man illustrerer de forskellige branchers andel af den samlede beskæftigelse på regionalt niveau, bliver det tydeligt, hvordan de forskellige brancher har forskellig betydning, alt efter hvilken region der betragtes (se figur 1).

Nogle erhverv har en markant betydning i nogle kommuner frem for andre. Eksempelvis har industrien i Kalundborg, Billund og Ikast-Brande Kommuner markant højere betydning end omkringliggende kommuner. Dette kan forklares ved, at enkelte meget store koncerner opererer i de nævnte kommuner og derigennem bidrager markant til beskæftigelsen.

Det har naturligvis også en betydning, at disse kommuner er relativt små. I de gamle industribyer som Aalborg er antallet af beskæftigede i industrien naturligvis markant højere end de mindre kommuner målt på antallet, men andelen af de beskæftigede i industrien er væsentlig lavere i forhold til den samlede beskæftigelse i disse kommuner.

Ligeledes er det tydeligt, hvordan serviceerhverv har markant større betydning omkring de større byer, især København. Det modsatte gør sig gældende for de primære erhverv, herunder landbruget.

Derudover er det også bemærkelsesværdigt, hvordan den offentlige sektor er nogenlunde jævnt fordelt ud over landet. Dette kan i høj grad tilskrives arbejdspladser på kommunalt og regionalt niveau.

Det kan også noteres, at nogle kommuner generelt tiltrækker flere beskæftigede end andre kommuner, hvilket særligt er kendetegnende for bykommunerne. Hvis man illustrerer antallet af jobs pr. indbygger, er det tydeligt, hvordan diverse jobs er koncentreret i bykommunerne i højere grad end i landkommunerne (se figur 3).

Ballerup og Glostrup Kommuner har flere jobs end indbyggere og er altså i den grad »beskæftigelseskommuner «. Denne forskel i antallet af arbejdspladser sammenlignet med antallet af indbyggere bunder dels i en mobil arbejdsstyrke, dels i forskellig demografi på tværs af kommunerne. Da der i de forskellige kommuner er forskellig demografi, vil der i nogle kommuner eksempelvis være en større andel af indbyggere, som er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsen naturligvis væsentlig lavere her end i andre kommuner med en større andel af folk i den arbejdsdygtige alder.

Strukturelle ændringer i erhvervslivet

Sektoropdelingen af den danske økonomi.
.
Figur 3. Jobs pr. indbygger i kommunerne, 2019. Beskæftigelsesandelene er målt som antal jobs i kommunen ultimo november, divideret med det samlede antal indbyggere i kommunen.
.
Figur 4. Handel i procent af bruttonationalproduktet (BNP) i udvalgte OECD-lande, hvor den røde streg er gennemsnittet for alle OECD-lande. Data fra 2013.
.

Økonomisk vækst er typisk forbundet med strukturelle ændringer i økonomien. Nogle eksisterende sektorer får mindre betydning, og nye sektorer kommer til. Sektorer kan være i tilbagegang, fordi efterspørgslen skifter til andre sektorer, eller hvis ny teknologi gør det muligt at producere det samme med brug af mindre arbejdskraft og kapital. Sådanne teknologiske fremskridt kan frisætte ressourcer til andre (og nye) aktiviteter og baner derved vejen for yderligere vækst og højere levestandard.

I det følgende belyses udviklingen i Danmark ved at se nærmere på fire sektorer (se tabel):

  1. De primære erhverv
  2. Industri og produktion
  3. Privat service og
  4. Offentlig sektor.

Det fremgår, at i 1948 var omkring 30 % af arbejdsstyrken beskæftiget i den primære sektor (især landbrug) i Danmark, og ved årtusindskiftet var dette faldet til omkring 3 % (se figur 2). Dette er sket, samtidig med at landbrugsproduktionen er væsentlig højere end i 1950, idet produktiviteten er vokset med omkring en faktor 25.

I denne proces er beskæftigelsen først skiftet fra landbruget til industrien, men siden midten af 1970’erne har beskæftigelsen i industrien været på vej tilbage. Servicesektoren, både den private og den offentlige, er vokset i betydning og tegner sig nu for mere end to tredjedele af den samlede beskæftigelse.

Betydningen af de forskellige erhverv for beskæftigelsen har flyttet sig betydeligt over de seneste 50 år, hvor eksempelvis industrien og de primære erhverv nu tilsammen udgør mindre end en tredjedel af, hvad de udgjorde for 50 år siden. Privat service er derimod steget til langt over det dobbelte, og offentlig forvaltning og service er steget med omkring to tredjedele.

Danmark er arketypen på en lille, åben økonomi, både målt i areal (ca. 43.000 km², 1,3 % af EU’s areal) og befolkning (ca. 5,8 mio., 1,4 % af EU’s befolkning). Som følge af såvel de geografiske karakteristika som landets begrænsede adgang til naturressourcer har international handel stor betydning for dansk økonomi. Dette afspejler sig i høje handelsandele, dvs. import og eksport, relativt til BNP (se figur 4). Danmarks status som en lille åben økonomi understreger betydningen af at være konkurrencedygtig på de internationale markeder for at fastholde en høj indkomst og understøtte beskæftigelsen.

Danmark har en lang tradition for at deltage i internationalt samarbejde. Den mest forpligtende del heraf er medlemskabet af EU, som Danmark har taget del i siden 1973. Dog deltager vi ikke i eurozonen, men har siden 1982 ført fastkurspolitik, først i forhold til D-marken og siden 1999 i forhold til euroen. Netop varigheden af dette fastkursarrangement og dets forankring i et meget bredt flertal i Folketinget har betydet, at det har opnået en høj troværdighed.

Endelig kan om Danmarks medlemskab af EU nævnes, at der siden EU’s udvidelse mod øst er sket en vis tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, og at arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har medført en øget elasticitet i arbejdsudbuddet. I praksis har dette betydet, at det har været nemmere at opretholde en høj økonomisk aktivitet uden at løbe ind i flaskehalse på arbejdsmarkedet med risiko for pres på løn og priser.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om erhverv og arbejdsmarked