den vestlige indgang set fra syd
.
bagvæggen indvendeig med nicher og vægkroge
.
rummet set indefra, fra øst mod vest
.

Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390563
Sted- og lokalitetsnummer
210107-135
Anlæg
Fæstningsanlæg, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mandskabsbunker (Sikringsstilling Nord). Rektangulær Ø-V-orienteret mandskabsbunker på 11,4 x 4,9 x 2,8 m i beton. Den synlige, sydlige facade er 11,4 x 2,8 m, mens resten af anlægget er jorddækket. Nordsiden af anlægget har affasede og afrundede hjørner. I sydfacaden er to 0,7 m brede åbninger til et 5,4 x 2,5 x 1,8 m stort rum. I de hvidfarvede vægge er der en række vægnicher og jernkroge. I loftet to periskophuller. Udvendigt i facaden ses 12 cirkulære huller.

Undersøgelseshistorie

2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse af anlæg fra Sikringsstilling Nord for at udarbejde forslag til fredningstekst. Et velbevaret 1. verdenskrigs anlæg fra Sikringsstilling Nord. Anlægget er opført i beton og nedgravet i terrænet. Kun hele frontpartiet er frit lagt. Bunkeren er orienteret øst-vest med frontsiden mod syd. Anlægget ligger i plantage. Anlægget består af et rektangulært 11,4 meter lang og 3 meter høj bygning, hvori er indrettet et rum med to 0,7 meter brede indgange. Rummet er 5, 4 meter langt, 2,5 meter bredt og 1,80 meter højt. I væggene ses en række vægnicher til soldaternes personlige ejendele og jernkroge til ophængning af hængekøjer. I loftet to periskophuller. Udvendigt ses flugtende med dørenes overflade 12 cirkulære huller beregnet til indsættelse af bjælker. Bjælkerne skulle bærer en infanteri-banket hvorunder soldaterne kunne stå i dækning og beskyde området foran bunkeren. Bunkeren er beregnet til at kunne rumme en halvdeling bestående af 36 mand. I Mogens Scott Hansen er anlægget registreret som nr. 486: Halvdelingsrum Anlægget er opmålt i 1922 af premierløjtnant F. Heiberg Jürgensen (nr. 69 afsnit 8, samt beretning 1-2 1922 bilag 15, afsnit 8, type XXI). Anlægget beskrives som opholdsrum. Opmålingerne fra 1922 viser, at anlægget er et rektangulært anlæg med skrå affasede hjørne på bagvæggens ydermur. Det er udvendigt 11,4 meter langt og 4,9 meter bredt og 2,8 meter højt. Der er indrettet med et rum med to 0,7 meter brede indgange. Rummet er 5,4 meter langt, 2,5 meter bredt og 1,80 meter højt.
2014
Diverse sagsbehandling - Museum SønderjyllandAfventer data
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Fæstningsanlæg

Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links