Den danske bibliotekssektor er en varieret størrelse, der omfatter de statslige og statsstøttede biblioteker som Det Kgl. Bibliotek og biblioteker på læringscentre, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt folkebibliotekerne, der drives af kommunerne. De forskellige bibliotekstyper indgår i et samarbejde, der fremmes af staten, således at borgerne gennem folkebiblioteket har adgang til de øvrige bibliotekers materiale. Det betyder bl.a., at Kulturministeriet finansierer seks centralbiblioteker i hhv. Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. Centralbibliotekerne fungerer som statslig overbygning på folkebibliotekerne ved at indkøbe, formidle og vedligeholde en samling af fysiske og digitale materialer, som ligger uden for, hvad man kan forvente, at de enkelte folkebiblioteker indkøber. Samtidig varetager staten Det Kgl. Bibliotek som overcentral for folkebibliotekerne, Nota, onlinebiblioteket for mennesker med læsehandicap, samt nationalbibliografien, der er grundlaget for folkebibliotekernes katalog/søgesystem.
Folkebibliotekerne har ifølge Biblioteksloven til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed. Med andre ord formidler folkebibliotekerne den kunstneriske kvalitet, som den udfolder sig på skrift, i lyd og billeder, forvalter kulturarven og fungerer som offentligt omdrejningspunkt for information og viden.
Bibliotekernes historie i Danmark begyndte med klosterbibliotekerne i middelalderen. Det Kgl. Bibliotek blev oprettet i 1650’erne, og centralt for den fremtidige udvikling blev indførelsen af pligtafleveringen i 1697.
Folkebibliotekernes historie strækker sig tilbage til den sidste del af 1800-tallet, hvor staten begyndte en beskeden støtte til de folkelige bogsamlinger, som var opstået på privat initiativ rundtom i landet. Senere i begyndelsen af 1900-tallet voksede en biblioteksbevægelse frem blandt bibliotekarer og lærere, hvorefter både den statslige støtte og organisering mellem de forskellige biblioteker blev sat i system. I 1920 kom den første danske bibliotekslov, og i årene efter professionaliseredes biblioteksvæsenet, og flere nye biblioteksbygninger blev oprettet. Først med etableringen af velfærdsstaten efter 2. Verdenskrig slog folkebibliotekerne for alvor igennem i den brede befolkning. Med en opdatering af Biblioteksloven i 1964 fik alle kommuner pligt til at tilbyde biblioteksfaciliteter til borgerne, og kommuner med over 5.000 indbyggere blev forpligtet til at have en faguddannet bibliotekar. Samtidig udvidede folkebibliotekerne samlingerne med bl.a. grammofonplader og senere cd’er, dvd’er og computerspil. I årtierne efter Biblioteksloven i 1964 oplevede folkebibliotekerne en stor vækst i antallet af udlån og antal bind, der aftog fra slutningen af 1980’erne, hvor konkurrencen fra nye medier og siden internettet har udfordret bibliotekernes rolle som informationscentral.
I 1980’erne var der lidt over 1.000 biblioteksfilialer; i 2018 omfattede folkebibliotekerne 522 biblioteksbetjeningssteder, herunder 97 hovedbiblioteker, 315 filialer og 18 bogbusser. 92 af betjeningsstederne udgøres af såkaldte servicepunkter, der kan være en del af en butik, postkontor eller lignende, hvor servicen begrænses til afhentning og aflevering. Et af de senere års tiltag har været de ubetjente åbningstider, hvor borgerne selv kan lukke sig ind med sygesikringskort for at hente bøger, opholde sig, studere og lignende.
I mange kommuner fungerer bibliotekerne som omdrejningspunkt for mange forskellige sociale aktiviteter, hvor borgerne mødes til klassiske biblioteksaktiviteter som bogklubber, foredrag, lektiecafé og oplæsninger samt til arrangementer som morgensang, familieyoga og fællesspisning.
Den andel af danskerne, der benytter landets biblioteker og de tjenester, de tilbyder, er voksende. I 2018 var antallet af besøgende på de danske folkebiblioteker det højest målte med 37,6 mio. besøg. Folk låner dog i mindre grad bøger, idet udlånstallene siden 1980’erne er faldet væsentligt. På trods af en svag stigning i det samlede udlånstal i 2019 er bogudlån dog faldet fra ca. 32 mio. udlån til lidt over 24 mio. mellem 2009 og 2018.
Med internettets fremkomst har en stor del af bibliotekernes aktiviteter forandret sig. Danskerne låner i stigende grad e-bøger, herunder netlydbøger. I perioden 2014-18 steg antallet af e-bogsvisninger med 140 %, og alene fra 2017 til 2018 steg antallet af udlånte e-lydbøger med 25 % til 3,8 mio.
Borgerne kan gennem bestillingssystemet i den fælles nationale biblioteksservice bibliotek.dk selv få adgang til at bestille bøger fra hele landets biblioteker, og med de udvidede åbningstider har borgerne mere fleksibilitet og adgang til biblioteket som et bogafhentningssted. For de videnskabelige biblioteker har digitaliseringen forandret måden, hvorpå brugerne tilgår biblioteket. Det Kgl. Bibliotek indkøber langt flere digitale materialer end fysiske.
