Faktaboks
- Kommune
- Furesø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 292958
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010601-113
- Anlæg
- Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1920 e.Kr.)
Genforeningssten, Farumstenen
Forside - fra N
Oversigt - fra NØ
Bagside - fra SSØ
Original fredningstekst
Mindesmærke. Genforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Granitstenen er ca. 200 x 180 x 150 cm stor. På forsiden lyder inskriptionen: SØNDERJYLLAND 1920
Undersøgelseshistorie
- 2018
- Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGenforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Granitstenen måler ca. 200 x 180 x 150 cm. Stenen er rejst det tidligere bystævnes plads ud til Farum Hovedgade. På forsiden lyder inskriptionen: SØNDERJYLLAND 1920 **Historik** Stenen blev oprindeligt sat under eftersigende, på daværende tidspunkt, Danmarks største lindetræ ”Majtræet”. Det krævede derfor en sten af en vis størrelse for at kunne syne af noget. Den blev skaffet af den lokale kunstmaler Emil Krause, som også har udført grundlaget for inskriptionen. Stenen stammede oprindeligt fra et vejbyggeri, hvor kunstmaleren ved held sikrede, at den ikke blev sprængt til skærver. Afsløringen af stenen skete på Genforeningsdagen d. 9. juli 1920, hvor ca. 1000 mennesker marcherede med Dannebrog og egnens samlede foreningsfaner, fra Hotel Farum Have til ”Majpladsen”, hvor sognepræsten afslørede mindesmærket. Der blev sunget og holdt taler, bl.a. for hædersgæsten, sognets eneste tilstedeværende veteran, fhv. købmand Digmann. Foran stenen havde byens kvinder plantet et dannebrogsflag af røde og hvide blomster. (Let omskrevet tekst i uddrag fra "Genforeningsmindesmærkernes Historie” af Johannes Vejlager)
- 2018
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Genforeningssten
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
