Grindstedværket

I 1924 etablerede kemiingeniør Christen J.S. Lundsgaard og Kaj T. Herbst Grindstedværket, der skulle producere organiske kemikalier samt kemiske stoffer til sprængstoffer. Lundsgaard havde fået flere sprængstofpatenter og fortsatte sine eksperimenter på fabrikken. Medicin og senere vitaminer blev hurtigt fabrikkens hovedproduktion, og fra 1930’erne begyndte Grindstedværket at producere emulgatorer til fødevareindustrien. I denne periode voksede fabrikken til at blive Grindsteds største arbejdsplads.

Efter Lundsgaards død blev Grindstedværket i 1939 til A/S Grindstedværket, og i efterkrigstiden ekspanderede virksomheden på det internationale marked. Fra 1980 satsede ledelsen entydigt på produktion af ingredienser til fødevareindustrien og frasolgte andre aktiviteter, nu under navnet Grindsted Products A/S.

I 1989 indgik virksomheden som en central del i storfusionen mellem Danisco A/S, De Danske Sukkerfabrikker og De Danske Spritfabrikker. Hele den nye koncern fik navnet Danisco, og Grindsteddelen kom til at hedde Danisco Ingredients, nu med produktion og datterselskaber flere steder i verden.

Danisco blev i 2011 solgt til den amerikanske kemikoncern DuPont. Fabrikken i Grindsted indgik herefter i datterselskabet DuPont Nutrition Biosciences ApS, der i 2019 har ca. 1.100 medarbejdere i Danmark fordelt mellem dets globale hovedkontor ved Langebro i København, udviklingscenteret ved Brabrand og Grindsted.

Grindstedværket blev byens største virksomhed, men blev også kendt for en omfattende forurening især fra tiden, inden fabrikken fik eget rensningsanlæg i 1972, hvor udsivning fra fabrikken, lossepladsen og depoter førte til en omfattende forurening af både jord, grund- og overfladevand. I begyndelsen blev spildevandet ledt direkte ud i Grindsted Å, men efter en del kritik af dette blev der oprettet depoter i bl.a. Grindsted banegrav og Kærgård Klitplantage (i Varde Kommune). Mellem 1957 og 1973 blev der i seks gruber i Kærgård Klitplantage deponeret næsten 300.000 m³ spildevand med over 1.000 forskellige stoffer, herunder kviksølv, cyanid og klorerede opløsningsmidler. Depotet holdt ikke tæt, og fra 1964 blev der indført badeforbud ud for klitplantagen, fordi forurening strømmede ud i Vesterhavet.

I takt med en stigende miljøbevidsthed kom depotet i fokus, bl.a. i form af Røde Mors sang »Grindstedværket« fra 1972. Her blev der sunget om døde fisk og om Vesterhavet som syre, der brændte på den badendes hud. Omkvædet lød: »Det er bare Grindstedværket, som lukker giften ud«. I 1973 blev der for første og eneste gang i Danmarkshistorien givet tilladelse til at dumpe spildevand i Nordsøen, men lokale fiskeres massive protester satte en stopper for dette, og efterhånden blev både lovgivningen og Grindstedværkets håndtering af spildevand mere miljøvenlig.

I Grindsted er fabriksgrunden, den gamle losseplads og depotet i banegraven forurenet. Det samme er Grindsted Engsø, der blev anlagt 1971‑72, for at kviksølv fra Grindstedværket kunne bundfælde sig og ikke ende i Grindsted Å. Udsivningen har dog alligevel ført til forhøjede værdier af tungmetaller i Grindsted og Varde Åers fiskebestand, og allerede i 1972 nedlagde Fiskeriministeriet forbud mod omsætning af fisk fra disse to åer. Regelmæssige undersøgelser har siden kunnet påvise et meget svingende indhold af tungmetaller i fiskene i åsystemet og engsøen. Således kunne en rapport i 2004 bl.a. konkludere, »at kviksølv ikke længere udgør hverken et miljømæssigt eller et levnedsmiddelhygiejnisk problem for fiskene i Grindsted Engsø«. Senere undersøgelser har godt nok også kunnet påvise et faldende kviksølvindhold i søens fisk, men så sent som i 2010 oversteg indholdet af kviksølv i gedder over ca. 6 kg og aborrer over ca. 1,3 kg stadig EU’s grænseværdi for konsumfisk på 1 mg kviksølv pr. kg vådvægt. Forbuddet mod at spise fisk fra søen er derfor stadig gældende.

Grindsted Å forurenes fortsat med vinylklorid fra forurenet grundvand, og der planlægges derfor afværgeforanstaltninger. Fra 2008 er der gravet forurenet jord væk i Kærgård Klitplantage som en afværgeindsats, og der arbejdes også med planer om at få håndteret forureningen af vandet, så badeforbuddet kan ophæves. Regningen for håndtering af forureningerne i de kommende år estimeres til over 0,5 mia. kr.

Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet udførte 2018‑20 en stor registerbaseret undersøgelse, som påviste, at der hverken er en øget generel sygdomsforekomst eller øget dødelighed i Grindsted målt i forhold til 12 udvalgte sammenligningsbyer.

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Billund Kommune

Læs også om

• LEGO
• Billund Lufthavn

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked