Hus (evt. med stald), mv., Kannikegård

Ruin efter kannikeklosterets refektorium Fundament og ydermure af teglsten fra en ca. 10 x 7 m stor bygning, orienteret øst-vest og stående på oprindeligt terræn ca. 3,5 m under nuværende gadeplan. Teglstensmuren er bevaret i en højde op til 2 m med op til ca. 30 skifter. I nordmuren er der to nicher med spor af en fladbuet overdækning. I østmuren er der en døråbning, i hvis nordlige vange indgår en kalkstenskvader. I vestmuren er der en døråbning med trappetrin, hvor der i den sydlige vange indgår en kalkstenskvader.

Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Gård, i nyere tid almindelig betegnelse for et landbrug, der rådede over egen trækkraft, dvs. heste, og hvor beboerne udelukkende var beskæftiget ved jordbruget, i modsætning til hus, hvor dette normalt ikke var tilfældet. Læs videre her.

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Læs videre om

• Befæstning, mv., Sønderport
• Borg/Voldsted, mv., Riberhus Slotsbakke
• Bygning, Kannik Jens Petersens gård
• Kirkegård, mv., Sct. Clemens kirketomt
• Kulturlag, mv., Sct. Nikolaj kirketomt

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder