Det naturskønne Kås Hoved på vestsiden af Salling og kanten af Limfjorden danner baggrund for renæssanceherregården Kås Hovedgård, hvis navn betyder anløbsplads. Den kendes helt tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet, hvor den tilhørte slægten Kaas, der lod sig opkalde efter gården.

Slægten Hvas ejede herregården i den dramatiske periode under Grevens Fejde 1534-36, der gik hårdt ud over det nordlige Jylland og ikke mindst Kås Hovedgård, der blev brændt ned, mens dens ejer, Jens Hvas, efterfølgende blev henrettet i Viborg. Hovedbygningen på Kås Hovedgård blev opført i 1635 af Niels Krag i røde munkesten som et enkeltfløjet hus i to stokværk.

I midten af 1700-tallet blev bygningen moderniseret med halvvalmede gavle og et tårnlignende indgangsparti. Samtidig blev den lave bindingsværksfløj sydvest for hovedfløjen opført. Godset blev i 1955 købt af Ernst Færch, som ejede den store R. Færchs Tobaksfabrik i Holstebro. I 2006 overgik ejerskabet til Færchfonden.

Videre læsning

Læs mere om voldsteder og herregårde i Skive Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder