Kirker i Rebild Kommune

I 1971 blev der fundet spor af en trækirke under Ravnkilde Kirke. Trækirken var i 1000-tallet blevet erstattet af en lille kirke i frådsten, hvis skib udgør koret i den nuværende kvaderstenskirke fra 1100-tallet. De øvrige middelalderkirker i kommunen, der også blev opført af veltilhugne granitkvadre, menes at stamme fra 1100-tallet. Kirkerne knytter sig således til den jyske kvaderstensarkitektur, der prægede kirkebyggeriet i Jylland i anden halvdel af 1100-tallet og starten af 1200-tallet. I Rebild Kommune udgør de en meget ensartet gruppe af enkle bygninger, der blev opført efter traditionel romansk plan med kor og skib.

I kirkernes indre er enkelte billedkvadre bevaret til i dag, men det er døbefontene, som i særlig grad vækker opsigt. Særlig iøjnefaldende er den store døbefont i Stenild Kirke, der er forsynet med løver og menneskehoveder i højt relief, og som knyttes til en gruppe af løvefonte i Himmerlandsområdet. Døbefontene i Veggerby, Torup, Siem, Øster Hornum og Suldrup menes at være kunstnerisk beslægtede med Stenilddøbefonten.

Den gotiske stil i Rebild Kommunes kirker træder frem i om- og tilbygninger af eksisterende romanske bygninger. Hen ved 20 kirker fik således vesttårn, ligesom mange også fik våbenhus, og enkelte blev forsynet med sakristi eller kapel. Tiendebetalingen i Aarestrup, Fræer, Øster Hornum, Ravnkilde, Torup og Solbjerg Kirker rakte til at opføre hvælv i både kor og skib. Solbjerg Kirke fik endda stjernehvælv i forbindelse med en vestforlængelse af skibet. Fælles for størstedelen af om- og udbygningerne er, at de fandt sted fra slutningen af 1400-tallet.

Den højgotiske kalkmalede frise med Jesu Lidelseshistorie i Skørping Kirke i Gammel Skørping fra ca. 1375-1400 er et af Jyllands få eksempler på kalkmalerier fra denne periode. Af bevarede inventargenstande fra senmiddelalderen er flere sengotiske malmstager, fx i Lyngby Kirke. De gotiske træskæreres kunnen kan ses i Aarestrup, Siem og Lyngby Kirker.

Reformationen i 1536 og den nye lutherske liturgi ændrede kravene til kirkerummenes indretning. Mange altertavler og prædikestole blev derfor opsat i kommunens kirker i tiden omkring år 1600. Et eksempel på en altertavle er triptykonet med vinger og gavltrekantfelt i Kongens Tisted Kirke. Dens storfelt, der har Korsfæstelsen som motiv, adskilles fra sidefelterne af korintiske søjler. Et andet arbejde er prædikestolen i Binderup Kirke, der er forsynet med hjørnehermer og arkader, men som siden blev nystafferet i 1739 og endelig istandsat og malet i nye farver i 2002.

Også andre af renæssancens inventargenstande fik nyt liv ved indsættelse af nyere motiver i billedfelterne. Et eksempel er altertavlen fra 1599 i Store Brøndum Kirke, hvor et korsfæstelsesmotiv af Sven Havsteen-Mikkelsen fra 1976 erstattede et Kristusmotiv fra 1800-tallet.

1700-tallet har især sat sit præg på inventaret i nystafferinger af altertavler og prædikestole. Derfor er det store klassicistiske alterarrangement i Durup Kirke fra slutningen af 1700- tallet ganske ekstraordinært. I den stokværksopdelte konstruktion, der dækker hele korets østvæg, er et alterbillede med Jesu Gravlæggelse fra 1638 placeret centralt. Umiddelbart herover, i øvre stokværk, er kirkens orgel placeret. Hele arrangementets træværk fremstår i hvidt med brug af guld og andre farver i de arkitektoniske detaljer.

I år 1900 påbegyndte man opførelsen af en sognekirke i Terndrup efter tegninger af C.A. Wiinholt. Den nygotiske kirke, der var den første nybygning på Rebildegnen siden 1200-tallet, blev i de følgende årtier fulgt af nye sognekirker i Sørup (1905-06), Støvring (1906-07), Skørping (1913-14) og Trængstrup (1919-20). Det var demografiske ændringer i forbindelse med de store landboreformer og den spirende industrialisering i 1800-tallet, der skabte behovet for nye kirker, bl.a. i Støvring. Af inventarfornyelser kan nævnes opsætning af en altertavle i Siem Kirke i 1951 og nyopmalingen af prædikestolen i Binderup Kirke i 2002.

Flere af fornyelserne bibragte nye kunstneriske udtryk til ældre inventar. Simon Aaens trefløjede fremstilling af Indtoget i Jerusalem, Korsfæstelsen og Opstandelsen i Haverslev Kirke er en eksponent for samspillet mellem tradition og fornyelse.

I Aaens værk fra 2011, der er indsat i en ældre tavle fra 1758, forstærkes beskuerens indføling med naturudtrykket i kraft af det stærkt koloristiske, lyse farvespektrum, mens den bibelske fortælling som et overliggende lag blot antydes.

Seks ud af ni ødekirker i Rebild Kommune har været sognekirker, mens tre var kapeller. Korup Kirke i Solbjerg Sogn antages nedlagt i 1300-1400-tallet som følge af landbrugskrise og pestens hærgen. I 1997 blev grave og fundamenter samt et mørtelgulv fra kirken lokaliseret. Sankt Briccii Kapel i Blenstrup Sogn omtales omkring år 1500 i forbindelse med Viborgbispens hovedgård Næs. Tomterne er dog ikke lokaliseret. Ved sammenlægning af sogne efter Reformationen blev Sørup Kirke i Buderup Sogn nedlagt. Sten herfra skal være benyttet til opførelsen af Egholm Slot. Kirketomten og kirkegården kunne stadig ses i 1870. Arkæologisk er der registreret grave og spor efter en trækirke.

Også Rodsted Kirke i Sønderup Sogn menes nedlagt efter Reformationen. Ved en gård nordøst for Rebstrup kunne man i 1769 stadig se rester af kirken, og en sengotisk altertavle fra omkring år 1500 – nu på Nationalmuseet – stammer nok herfra. Albæk Kirke i Suldrup Sogn er på kort fra 1700-tallet angivet med kirkegård, men den kan ikke lokaliseres præcist i dag. Buderup Ødekirke blev nedlagt som kirke i 1907 og afløst af Støvring Kirke. Den gamle kirke er en af de ganske få nedlagte danske middelalderkirker, der stadig står. Den benyttes i dag til kulturelle formål.

Af de tre kapeller blev Sankt Anne i Brorstrup Sogn nedlagt i 1552. Materialer og inventar blev overdraget til Brorstrup Kirke. Den præcise lokalisering er usikker. Også et kapel med synligt dige i Tulsted i Torup Sogn, tæt ved helligkilden Torskilde, må være nedlagt efter Reformationen.

Læs mere om Kultur i Rebild Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Rebild Kommune
• Religion og trossamfund i Rebild Kommune
• Kirkegårde i Rebild Kommune
• Herregårde og voldsteder i Rebild Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker