Ejere 1988: matr.nr. 150 og 1467 Løgumkloster: Kirkeministeriet matr.nr. 166 og 1441 Løgumkloster: Løgumkloster Kirke matr.nr. 1220 og 1440 Løgumkloster: Løgumkloster Refugie matr.nr. 267 Refugievej, Løgumkloster: Løgumkloster Kommune Cistercienserklosteret i Løgumkloster. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af cistercienserklosteret. På matr. nr. 166 Løgumkloster gælder fredningen kun den del, der ikke anvendes som kirkegård. Den synlige murrest på matr.nr. 150 Løgumkloster i tilknytning til "Slottet" er omfattet af bygningsfredningsloven.
Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Vandmølle er en mølle, der drives ved hjælp af vandkraft. Vandmøller kendes fra Middelhavsområdet fra ca. 100 f.v.t. og beskrives ca. 30 f.v.t. af den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius. Teknikken nåede senest omkring år 1000 til Danmark, og de ældste skriftlige kilder nævner vandmøller i 1130'erne. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
