Kongernes Jelling

De berømte runesten står midt i komplekset og har i århundreder været centrale i den danske historieskrivning om rigssamlingen og den officielle overgang fra hedenskab til kristendommen i midten af 900-tallet.

Den lille Jellingsten er rejst af Gorm den Gamle som mindesmærke for hans hustru Thyra, og den har formentlig indgået som et element i en enorm skibssætning opført som en del af et hedensk monument på stedet. Indskriften lyder: »Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra, sin kone, Danmarks bod«. Ordet »bod« har været diskuteret indgående, men efter al sandsynlighed omtaler det Thyra og betyder bod og bedring, udbedring eller hjælp i betydningen »det at få rettet op på noget«. Det kan betyde, at Gorms ægteskab med Thyra var centralt for en samling af kongeriget på dette tidspunkt. Det menes, at stenen er sat i midten af 900-tallet, før den store runesten.

Den store Jellingsten står endnu på sin oprindelige plads mellem de to gravhøje og har som en af de eneste runesten i Danmark en runeindskrift, som er ristet i vandrette bånd. Indskriften fylder stenens tre store flader sammen med to store billeder, der forestiller et stort firfodet dyr og en Kristusfigur. Teksten lyder: »Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra, sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne«. Omtalen af både rigets samling og det officielle trosskifte har ført til, at stenen betegnes som Danmarks dåbsattest. At Harald også nævner begge forældre, tyder på, at retten til riget var rodfæstet i begge slægtslinjer.

Den tredje og mindst kendte runesten fra Jelling blev fundet i kirkegårdsdiget. Stenen er et fragment, og teksten lyder: »… Basse gjorde kuml …«. Den står i dag på oplevelsescenteret Kongernes Jelling, der ligger i forbindelse med monumentområdet.

Den 8,5 m høje og 65 m brede græstørvsopbyggede Nordhøj, også kaldet Thyras Høj, der er Danmarks største gravhøj, er undersøgt flere gange siden 1820, hvor man stødte på gravkammeret. Gravenvar blevet plyndret, men der blev fundet et lille sølvbæger, et bronzebeslag og en del udskårne trægenstande. I 1861 genundersøgte Frederik 7. og arkæologen J.J.A. Worsaae den store, næsten tomme kammergrav i højen. Gravkammeret, der var opbygget af tykke egestammer, var 6,75 m langt, 2,6 m bredt og 1,45 m højt. Årringsdateringer sandsynliggør, at gravkammeret er bygget i vinterhalvåret 958‑59 og muligvis plyndret i vinterhalvåret 964‑65. De nye undersøgelser har også vist, at Nordhøjen lå som et centralt midtpunkt i to diagonallinjer i en stor rombeformet palisade. Alt er tilsyneladende målt ud fra midtpunktet af denne høj, hvilket antyder, at den gravlagte var en central person, formodentlig Gorm den Gamle.

Undersøgelser af den 11 m høje og 80 m brede Sydhøj, også kaldet Gorms Høj, i 1941 antyder, at der ikke var en grav i højen, men at den snarere var en mindehøj. Centralt placeret var en opretstående pæl af elletræ samt to rækker store sten, der markerede omridset af en meget stor, op til 356 m lang, skibssætning, i hvis centrale midtpunkt gravkammeret i Nordhøjen er placeret. Da Sydhøjen ikke følger den symmetriske masterplan og dækker skibssætningens sten, anses den for at være lidt yngre, hvilket også underbygges af lidt yngre årringsdateringer.

Jelling Kirke indtager en særstilling i kraft af sin placering centralt i det kongelige monumentområde. Inden opførelsen af den nuværende stenkirke har der stået flere træbygninger samme sted. Det er foreslået, at den ældste bygning er en halbygning, måske den første kongsgård på stedet, men det vides ikke med sikkerhed. Den blev formentlig erstattet af en kirke efter kristendommens indførelse. Bygningsarkæologiske spor i stenkirken tyder på, at det nuværende kor oprindelig var bygget som skib til den første stenkirke på stedet engang i 1000-tallet, med et tilhørende mindre kor, der blev nedrevet, mens kirken udvidedes vestpå med et nyt, større skib ca. 1100-ca. 1125. Ved udgravninger i den nuværende kirke er der fundet en vikingetidsgrav, hvis gravlagte lig, der antagelig er overført fra en anden begravelse, menes at være Gorm den Gamle, som i givet fald skulle være overført fra Nordhøjens hedenske gravkammer ca. 965 i forbindelse med Harald Blåtands omvendelse til kristendommen.

Undersøgelser fra 2006‑13 har afsløret, at et større område omkring gravhøjene og kirken var omgivet af en stor, ca. 360 × 360 m rombeformet palisadevæg, som omkransede 125.000 m². Inden for palisadeområdet er der fundet tre såkaldte trelleborghuse, der er huse af samme type som dem, der kendes fra Harald Blåtands ringborge.

Årringsdateringer af egetræet brugt i palisaden viser, at det var fældet ca. år 968, hvilket bekræfter, at Harald Blåtand var bygherre af dette store monumentområde. De fundne egeplanker er erklæret danefæ og udstilles i dag på oplevelsescenteret Kongernes Jelling.

Den imponerende palisadekonstruktion, trelleborghusene og de enorme mindesmærker leder tankerne i retning af en større kongehal, måske Harald Blåtands primære kongesæde, der i datiden fremtrådte som en manifestation af kongens rolle i kristendommens indførelse. I den hedenske tid stod kongen og stormændene i spidsen for den religionsdyrkelse, som højene og skibssætningen repræsenterer, da magt og tro hørte sammen i vikingetiden. Ved at indarbejde kristne referencer til kongemagten i det hedenske monument med sin opstilling af runestenene, opførelsen af kirkebygning, genbegravelsen af Gorm den Gamle i kirken og opførelsen af en mindehøj, fastholder kongen sin position som en samlende skikkelse i religionsdyrkelsen, samtidig med at han udviser respekt for de gamle guder, som mange holdt fast på længe efter trosskiftet. I disse storladne, symbolske omgivelser modtog kongen stormænd og undersåtter for at drøfte rigets affærer og bekræfte loyalitetsbånd.

I år 2000 åbnede oplevelsescenteret Kongernes Jelling i en nyopført bygning tegnet af Wohlert Arkitekter. Centeret har til formål at formidle historierne om Jellingmonumenterne. I 2007 overgik driften af Kongernes Jelling til Nationalmuseet, som siden har stået for en lang række særudstillinger. I 2015 genåbnedes museet efter om- og tilbygning med nye interaktive udstillinger og en tagterrasse med udsigt over hele monumentområdet, hvorfra gæsterne med en interaktiv kikkert kan se, hvordan Jelling så ud for 1.000 år siden.

Efter fundet af palisadehegnet blev hele det omgivende parkområde udformet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og kunstneren Ingvar Cronhammar (færdiggjort i 2013). Den landskabelige bearbejdning synliggør og formidler de nye fund sammen med de eksisterende høje, kirken, kirkegården og Jellingstenene. Det rombeformede palisadehegn er markeret med felter og stolper i en hvidlig beton. Stolperne, som er opstillet parvis med en afstand på 60 cm og afskåret i højden med en vinkel på 23,4 grader, markerer grænsen mellem det grønne monumentområde og det tilstødende dyrkede agerlandskab. Den store skibssætning, der oprindelig sås som en spidsoval stensætning med Nordhøjen i centrum, er markeret i terrænet med større betonfliser. Fliserne giver et billede af skibssætningens længde og bredde på 350 × 80 m. De få steder, hvor der er fundet fragmenter af den oprindelige skibssætning, er betonfliserne rejst med en svag hældning. De tre langhuse kommer tilsvarende til syne ved vandrette betonflader i terrænet. På elementernes overflader aftegnes husenes stolpefund og grundplaner i forholdet 1:1.

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Vejle Kommune

Læs videre om

• De Kellerske Anstalter
• Vingsted Historiske Værksted
• Økolariet

Læs også om

• Kirker i Vejle Kommune
• Thyregod Præstegård
• Voldsteder og herregårde i Vejle Kommune
• Byggeskik på landet i Vejle Kommune
• Billedkunst i Vejle Kommune
• Litteratur i Vejle Kommune
• Musik i Vejle Kommune

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv