Inskriptioner
.
Krigergrav Nordside
.
Krigergrav
.

Faktaboks

Kommune
Fredericia Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
331111
Sted- og lokalitetsnummer
170303-54
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1853 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3311:11 Krigergrav fra 1849 og 1850. Fredericia Trinitatis Kirkegård. Fællesgraven, der er 51 meter lang og 14,5 meter bred, er gravsted for 458 faldne danske soldater. Krigergraven er omkranset af en 1,35 meter høj granitmur i fire skifter, hvorpå der er indhugget navnene på de faldne soldater, deres hjemby og hvor de faldt. Inskriptionerne er opmalet med sort farve. Midt på fronten ud mod Kongensgade er et 1,75 x 2 meter stort bronze-relief, der viser to soldater, der begraver deres kammerat. På toppen af fællesgraven står en flagstang. Krigergraven er sat over soldater, der faldt ved kampene ved Kolding den 23. april 1849, fægtningerne ved Krybily den 3, maj 1849, ved Gudsø den 7. maj 1849, udfaldet fra Fredericia den 13. maj 1849, bombardementet af Fredericia den 18. maj 1849, udfaldet fra Fredericia den 3. juni 1849, udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 (377 soldater), og slaget ved Isted den 25. juli 1850. Fællesgraven blev rejst som nationalt mindesmærke, og indviet den 6. juli 1853. Stensætningen er udført af stenhugger H.A. Klewing, mens billedhugger H.W. Bissen udførte bronzerelieffet.

Undersøgelseshistorie

2017
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav fra 1849 og 1850. Fællesgraven, der er 51 meter lang og 14,5 meter bred, er gravsted for 458 faldne danske soldater. Krigergraven er omkranset af en 1,35 meter høj granitmur i fire skifter, hvorpå der er indhugget navnene på de faldne soldater, deres hjemby og hvor de faldt. Inskriptionerne er opmalet med sort farve. Midt på fronten ud mod Kongensgade er et 1,75x2 meter stort bronzerelief, der viser to soldater, der begraver deres kammerat. På toppen af fællesgraven står en flagstang. Krigergraven er sat over soldater, der faldt ved kampene ved Kolding den 23. april 1849, fægtningerne ved Krybily den 3, maj 1849, ved Gudsø den 7. maj 1849, udfaldet fra Fredericia den 13. maj 1849, bombardementet af Fredericia den 18. maj 1849, udfaldet fra Fredericia den 3. juni 1849, udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 (377 soldater), og slaget ved Isted den 25. juli 1850. Fællesgraven blev rejst som nationalt mindesmærke, og indviet den 6. juli 1853. Stensætningen er udført af stenhugger H.A. Klewing, mens billedhugger H.W. Bissen udførte bronzerelieffet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links