Fjernet kammer
.
Oversigtsfoto
.
Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
21171
Sted- og lokalitetsnummer
141007-65
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/1 1889. Købt. Langdysse, alle 26 randsten er bevarede, 8 oprejst, 11 væltede og 7 overgroede. Kammer af 5 bæresten og 2 par gangsten. Dys- sen 19 x 10 m. Bevokset med græs og krat. Udbedret.

Undersøgelseshistorie

1889
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Koed B, Koed S, Sønderhald H, Randers A. Denne Dysse er nu blandt de fredede Mindesmærker. Den ligger i en Dal, og uagtet de fleste af dens Krandsstene ere væltede, er den dog meget anseelig. 25 Krandsstene træde tydeligt frem, og en kan spores, saa alle dens Krandsstene ere tilstede. Der er ikke Spor af Overliggeren. Bærestenenes Antal er 5, men den vestlige er forneden fuldstændiggjort med en større Steen, der lukker Hjørnet mod Sydvest. Bærestenen paa 4' har en naturlig Flade ind mod Rummet. De andre 4 synes at være sprængte fra hverandre og af een Steen. De ere sprængte med Ild og staa paa Kant. Bærestenenes Højde er over 5' over Grundfladen. Fra Kanten af Bærestenene ned til Kammerets nuværende Bund er der 3'3''. Gangstenene ere i Højde med Bærestenene. Tærskelen sees ikke. Jordfylden, der er dækket med Græs, Buske og Smaasteen, er 6' høj. Kammeret har været ryddet af nogle Drenge for 15 a 20 Aar siden, og der fandtes da et Flintspyd, hvis yderste Spids var afbrudt. Dets Længde angives forskjellig men som meget usædvanligt, man nævnede endog 2'. Jeg har faaet Vished om, at dette Spyd højst var 9 a 10'' langt, og at det findes i Samlingen i Randers, uden dets Findested der blev opgivet. Den faste ildskjøre Masse, der er almindelig i Kamrenes Bund, sees spredt om Kammerets Rand. Dyssen er 26' bred, 52' lang med Længderetning i Øst og Vest. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, alle 26 Randsten er bevarede, 8 oprejst, 11 væltede og 7 overgroede. Kammer af 5 Bæresten og 2 Par Gangsten. Dyssen [er] 19 m lang i Ø-v, 10 m bred. Bevokset med Græs og Krat.F.M. 1889 Bevoksning: 1981: Løvtræer
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Dysse med kammer af 5 bæresten og 2 par gangsten. 26 randsten ses om højen. Bevoksning: 1981: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumLangdysse. FM-sten på toppen. Bevokset med mange store løvtræer overvejende bøg. Desuden et lille grantræ mod øst. Beliggende i skov op til ager.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links